Søaborrer fra
Glenstrup
Kræver Quicktime 7,
som gratis kan downloades her!
Aborren har altid været
en af mine favoritfisk. Det er en hidsig fætter, som til
tider ikke kan få maden stor nok. Til andre tider er det,
som om den helt er holdt op med at tage føde til sig.
Aborren har temperament og et
humør, der er meget påvirkeligt af vejret. Det sørger
dens lukkede svømmeblære for. Falder lufttrykket
pludseligt, må aborren enten søge ud på dybere
vand - eller holde lav profil, til trykket igen er udlignet.
Og da spiser den intet.
Man ved derfor aldrig rigtigt
med aborren. Er den i humør til det, kan man fylde båden
på kort tid. Andre dage får man intet - ud over frisk
luft.
Aborren er således en lidt
farlig fisk at tage i ed, når og hvis der skal laves TV.
Her planlægges optagelserne ofte måneder i forvejen,
så kameraholdet kan sammensættes og koordinere deres
travle kalendere.
I denne udsendelse er vi taget
ud på den nordjyske Glenstrup Sø, som den dag heldigvis
viste sig fra sin gavmilde - og velsmagende - side.
Steen Ulnits
|