Samsø: Kurser
og kystørreder
Kræver Quicktime 7,
som gratis kan downloades her!
Det er for mange en aldeles grænseoverskridende
ting at tage på højskole - noget, mange ikke i deres
vildeste fantasi kunne finde på at gøre. Det er
noget med morgensang og bønnemøder og hvad ved
jeg - tror mange.
Jeg skal da heller ikke lægge
skjul på, at jeg selv var noget skeptisk, da jeg i 1999
blev kontaktet af forstander Ole Kæmpe fra Samsø
Højskole. Han ville lave kystfluekurser på højskolen,
og jeg skulle være underviser. Vi skulle starte allerede
det kommende forår!
Den tyggede jeg lidt på,
førend jeg sagde ja tak. Og kurserne blev en succes fra
første forsøg. Interessen var præcis lige
så stor, som forstanderen havde spået. Nogle år
senere havde rygtet spredt sig, så Danmarks Radio kom til
øen for at lave en TV-udsendelse om det at tage på
højskole for at lære at fluefiske.
Ovenstående klip stammer
fra denne TV-udsendelse, som er blevet sendt og genudsendt mange
gange siden da. Den giver en god idé om, hvad et sådant
højskolekursus handler om.
Læs mere om Samsø-kurserne
her.
Steen Ulnits
|