Kola-laks
Kræver Quicktime 7,
som gratis kan downloades her!
Det vakte stor opsigt, da Sovjetunionen
gik i opløsning og Rusland åbnede sine grænser.
Indtil da havde steder som Kamtchatka i Sibirien og Kolahalvøen
været hermetisk tillukkede områder, som i den kolde
krig tillagdes største militærstrategisk betydning.
Her lukkedes ingen potentielt farlig udlænding ind - med
eller uden fiskestang.
Men da først jerntæppet
faldt og Gorbatjov gjorde ord som glasnost og perestrojka verdenskendte,
skete der noget. Da rykkede entusiastiske laksefiskere ind på
Kolahalvøen, hvis lakseelve længe havde været
kendt, men ikke tilgængelige. Formedelst hård valuta
som dollar og D-mark kunne man nu komme ind overalt, hvor der
før havde været lukket land.
I dag har priserne på godt
laksefiskeri på Kolahalvøen nået absurde højder,
som kun rige og adelige har råd til at betale. Heldigvis
slap jeg gennem nåleøjet inden da. Sammen med folk
fra den russiske ambassade og det danske kommunistparti (!) kom
jeg i 1990 på russisk laksefiskeri til absolut spotpris.
Vi betalte nogle få tusinde kroner for en uges fornemt
laksefiskeri i ukendte vande. Med hotelophold og lokale guider.
Vi fik laks hver eneste dag og
i hver eneste elv, vi besøgte. Bækørreder
på op til 2 kg faldt som behagelige bifangster under laksefiskeriet!
Meget mere herom i min bog "Fiskerejser til fjerne lande",
som du finder under "Bøger".
Ovenstående video er en
digitaliseret udgave af en gammel Super 8 optagelse.
Steen Ulnits
|