|
England:
Stære, Styx
og Stonehenge
- og så en lille Black
Gnat...
Sydengland er en geologisk begivenhed,
alle bør unde sig at se. The white cliffs of Dover er
spektakulære og det første syn, der mødte
tyske fly på vej ud og engelske på vej hjem under
Anden Verdenskrig. Massiv kalk, der stikker op fra undergrunden.
Er man fluefisker, er der endnu
en meget god grund til at gæste Sydengland. Det var nemlig
her - på bredden af kalkstrømme som Test og Itchen
- at det moderne fluefiskeris vugge stod. Her, at sportens grad
old men såsom Frederic Halford og G.E.M. Skues slog deres
folder og kastede deres fluer.
Men heller ikke nok med det.
Sydengland har endnu mere at byde på. Stonehange blandt
andet. Et fortidsmindesmærke af dimensioner og i absolut
verdensklasse. Få andre steder har sat så mange tanker
i gang hos så mange - og gør det stadig - som netop
Stonehenge.
Det har længe været
antaget, at Englands Stonehenge er mindst lige så gammel
som Egyptens pyramider. Men nu har de to forhistoriske vidundere
fået endnu en ting til fælles.
Sidste hvile for eliten
Ligesom pyramiderne blev bygget
som en sidste værdig hvileplads for faraoer og deres familier,
mener britiske forskere nu at kunne bevise, at Stonehenge oprindeligt
var en begravelsesplads for datidens mest magtfulde familie og
måske endda et kongeligt dynasti.
Arkæologer har hidtil antaget,
at Stonehenge kun blev brugt som begravelsesplads i en begrænset
periode på 100 år mellem 2700 og 2600 f.Kr. Det var
før de store sandsten kaldet "sarsens", blev
fragtet ned fra formodentligt de nordlige dele af England og
stillet op i den karakteristiske cirkel af 30 sten i omkring
år 2500 f.Kr.
Nu har kulstofanalyser imidlertid
vist, at stedet blev brugt som begravelsesplads allerede fra
år 3000 f.Kr., hvilket var omkring det tidspunkt, hvor
Stonehenges cirkulære vold og grav blev formet ud af Salisbury
Plain 140 km sydvest for London.
»Vores hypotese er,
at Stonehenge oprindeligt var et sted for de døde. Et
ekstra tvist på den opdagelse er, at den formentlig har
været forbeholdt datidens elite, måske endda et oldnordisk
royalt dynasti,«
siger professor i arkæologi fra Sheffield University, Mike
Parker-Pearson, som leder forskningsholdet bag opdagelserne,
der er sket i et samarbejde mellem fem britiske universiteter.
»Stonehenge var ganske
tydeligt et særligt sted på det tidspunkt, og vi
må antage, at blev man stedt til hvile her, var man en
person med en særlig baggrund,« fortsætter professoren.
Styx og Stonehenge
Det var i øvrigt samme
forskerhold, der sidste år fandt resterne af en stenalderlandsby
tre kilometer fra den velbesøgte turistattraktion, samt
noget, der lignede en kopi af Stonehenge, blot bygget i træ.
Herfra blev der også fundet en bred sti ned til floden
Avon - endnu en klassisk lokalitet i lystfiskeriets historie.
Der er en tilsvarende sti fra
floden til Stonehenge, og dette kombineret med fund af potteskår
og dyreknogler efter halvspiste festmåltider fik forskerne
til at gætte på, at stenalderfolket brugte disse
to pladser til at fejre livet og døden. Og den teori føler
Parker-Pearson nu er bekræftet:
»Vi formoder, at floden
blev brugt som et bindeled mellem de dødes og levendes
riger. Det var en slags præhistorisk version af floden
Styx,« siger Parker-Pearson
med henvisning til floden omkring dødsriget i den græske
mytologi.
Det er første gang nogensinde,
at der er blevet foretaget kulstofprøver af rester efter
de kremerede døde, der er begravet ved Stonehenge. I alt
240 mennesker, alle kremerede, menes begravet her. 49 blev gravet
op i 1920'erne, men lagt i jorden igen, da man dengang ikke mente,
at det havde nogen forskningsmæssig værdi. Men det
har ændret sig med nutidens teknologi, og de nye analyser
viser også, at Stonehenge blev brugt som en begravelsesplads
i omkring 500 år.
Den tidligste begravelse, man
har kunnet datere via knoglerester og tænder, stammer fra
år 3030-2880 f.Kr., mens den seneste formentlig er fra
en 25-årig ung kvinde begravet omkring år 2570-2340
f.Kr.
Opdagelserne er offentliggjort
i magasinet National Geographic. Endnu en tanke værd, når
man næste gang kommer forbi stenkoldserne i Sydengland
- med eller uden fluestang i bagagerummet!
Stære i stakke
Selv holder jeg meget af Stonehenge
- måske også på grund af navnesammenfaldet.
I hvert fald er jeg aldrig på de kanter uden at aflægge
stenene et besøg.
Sidst jeg selv var ved der -
det var i efteråret 2004 - havde vældige flokke af
stære slået sig ned i bærbuskene rundt om det
sagnomspundne sted. Der var i tusindvis af spættede fugle,
som tydeligvis var meget sultne og havde ribbet alle buskene
for selv de sidste bær. I hvert fald var de så sultne,
at de snildt kunne lokkes til hånden med en brødkrumme
eller to. Et ekstra krydderi på en i forvejen god oplevelse!
Og så var ringen ligesom
sluttet på endnu en måde. Ikke ringen af store sten,
men den historiske ring. Nogle af de tidligste fluer fra Sydengland
- heriblandt klassikeren over alle klassikere - Black Gnat -
blev nemlig bundet med hackle af stærens nakkefjer! Ingen
anden fjer var lille nok til det formål. Det var jo i de
dage, hvor man ikke havde "genetic hackles" - hackler
fra høns avlet udelukkende med det formål at give
lange hacklefjer med meget korte fibre. Stære skulle der
derfor til!
Stonehenge er således altid
en rejse værd - med eller uden fluestang!
© 2009 Tekst &
fotos: Steen Ulnits
|
