Artikler fra fiskerejser:

e-bog Fishing the World
Afrika
Bjergørreder
Cuba
New Zealand
SU fiskerejser
New Zealand og tørflue
Fugl og fisk ved Otago
Skammeligt !
Alaskas sølvlaks
Canada 2008
Kangia i Grønland
Irland - havbars
Sibirien
Styx og Stonehenge
Absolut lystfisker!
Grønland
Mexico
Den Blå Atlant...
Havet omkring Grønland
Grand Slam i Patagonien
Frustrerende fiskerejser
Islands vilde ørreder
USA's varierede østkyst
USA's fiskerige vestkyst
Tyve lakseelve i Europa!
Folkelig Dansk FiskeFerie
Florida's Everglades
Vildørreder på vulkaner!
Island
Det Røde Hav
Alaska
Tropiske rejsemål



Fisheries biologist, M.Sc.
Skytten 116, Fiskergaarden
DK-8900 Randers
Denmark
Phone: +45 23 32 89 88
e-mail: steen@ulnits.dk

Island

Rangá levede op til alle forventninger og blev med hele 2.750 stangfangede laks i 1997 en suveræn nummer ét blandt Islands mange produktive lakseelve. I 1998 blev den det igen med ikke færre end 3.680 laks!

Rangár, som vandsystemet egentlig hedder, består af to mindre elve - den østlige og den vestlige Rangá, som siden forenes til en stor elv, der flyder ud i Ishavet i den sydvestlige del af Island. For islændingene er der tale om ét vandsystem, som dog er på to hænder.

Den vestlige Rangá er meget kold, men altid klarvandet. Den er prismæssigt ganske utilgængelig, idet man her må betale omkring 20.000 danske kroner for en uges laksefiskeri - transport ikke inkluderet.. Den østlige Rangá kaster ofte flere laks af sig end den vestlige, men har en mere svingende vandføring. Den er derfor billigere at fiske i. Her kan man derfor få en uges laksefiskeri - med transport - for omkring den halve pris.

Årets førsteplads var som sagt ventet, idet man året før havde slået alle rekorder med hensyn til udsætninger af udvandringsklare laksesmolt. For Rangá er en elv, der fra naturens hånd kun har en meget lille naturlig laksebestand. Således blev der i 1984 og '85 kun landet henholdsvis 10 og 17 laks...

De ringe laksefangster skyldtes dels en meget lav vandtemperatur (smeltevand fra en nært beliggende gletcher), dels få egnede gydepladser (sandbund i stedet for sten og grus) samt endelig dårlige adgangsforhold til den øvre del af vandsystemet (vandfald midt på elven).

Suveræn nummer ét!

Men så tog lokale fiskere og farmere sagen i egen hånd. De byggede fisketrapper, så laksene kunne komme længere op i det vidt forgrenede vandsystem, og anlæg til opdræt af laksesmolt. Med store udsætninger i 1989 lykkedes det så at gøre Rangá til Islands mest produktive lakseelv i 1990 - med en samlet stangfangst på ikke færre end 1.622 laks!

Siden da har fangsterne svinget noget - ganske i takt med udsætningerne. I 1991 og '92 lå fangsterne helt nede på omkring 500 laks, mens de i 1993 og '94 svingede sig helt op på henholdsvis 1.000 og 1.500 laks. Hermed havde Rangá definitivt skaffet sig en plads mellem Islands ti bedste lakseelve.

Men ambitionerne var større end som så. Har man først prøvet at være nummer et, er det svært at nøjes med ringere placeringer. Derfor satte man alle sejl til og kunne i 1996 udsætte flere laksesmolt end nogensinde før. Det var derfor med store forventninger, man gik 1997 sæsonen i møde!

Den skuffede som sagt ikke. 2.750 laks frisk fra Nordatlanten er et imponerende tal. Endda et tal, der skal ses i betragtning af, at 1997 vejrmæssigt bød på ekstraordinært mange dage, hvor elven flommede og ikke var fiskbar. Men når så vandet var perfekt, blev der landet uhyrlige mængder af laks - de allerfleste på 2-4 kg med de største på 10.

Steen Ulnits var på pletten og fik på nogle få gode dage 9 laks på krogen og 6 på land. Ingen dog større end 4 kg, men alle på flue. En sort Ally Shrimp str. 6 samt en rød Frances str. 4 blev laksenes banemænd.

Steen kunne samtidig glæde sig over, at hans egen personlige atlanterhavslaks nummer 200 blev årets nummer eksakt 1.100 i Rangá. Hver eneste fangede fisk registreres nemlig minutiøst på Island!

Såvel lokale som tilrejsende, der ramte elven helt rigtigt, kunne hjembringe op til 10-15 laks pr. mand pr. dag...!

Nyt rekordår!

I 1998 gjorde Rangá det så igen - slog med 3.680 laks sin egen rekord endnu engang. Første halvdel af sæsonen var intet mindre end fantastisk - med sol, sommer og sølvlaks i lange baner. Vandet var krystalklart, og laksene stod på det nærmeste i stimer i de bedste pools.

- Fiskeriet var ikke fantastisk, sagde en af guiderne sidst på sommeren. - Det var afskyeligt! Her hentydede han til de mildest talt formidable fangster, som heldige/dygtige fiskere kunne præsentere på gode dage. De bedste pools gav således op til 40 laks på en enkelt dags fiskeri, og det er jo afskyeligt - intet mindre!

Alle egnens dybfrysere var konstant fyldt til randen med friske laks, der aldrig nåede at blive helt frosset, før de kom op igen...

Blev Rangá således endnu engang årets absolutte topscorer på Island - på grund af de sidste års massive udsætninger - så oplevede de øvrige islandske lakseelve i 1997 en 5% nedgang i forhold til året før. En nedgang, der svarer omtrentligt til den, der er set i den øvrige del af den lakseførende verden.

Alligevel var man på Island optimistiske med hensyn til lakseopgangen i 1998. Optimismen skyldtes ikke mindst, at det islandske Institut for Havforskning havde barslet med en rapport om torskebestanden i farvandene omkring Island. Rapporten fastslog, at 1997 årgangen var endog meget stor og stærk.

Den oplysning giver altid grund til optimisme, idet man i både 1975 og 1984 oplevede en tilsvarende stor torskeårgang - med efterfølgende rekordstor lakseopgang i elvene. Derfor håbede man så naturligvis på en gentagelse af 1997 sæsonens rekordfangster - og fik da også endnu en rekordsæson i 1998!

Sammenhængen mellem torsk og laks ligger ikke mindst i vandtemperaturen, som er en kritisk faktor her højt mod nord. Er vandet koldt i nogle år, oplever man typisk en stor dødelighed og langsom vækst blandt ungfiskene. Er den omvendt høj, falder dødeligheden til havs, og væksten stiger tilsvarende - på grund af større forekomster af fødeemner.

Alt i alt er der således grund til optimisme på Island - modsat eksempelvis Norge, hvor fiskeriet er ved at nå et "all time low". Flere og flere laksefiskere har da også definitivt kvittet Norge og i stedet vendt blikket mod Sverige, Rusland og Island, som har mange flere laks at byde på. Som ikke allerede har savet den gren over, de selv sidder på.

Island har som bekendt haft totalforbud mod garnfangst af laks i islandsk territorialfarvand siden 1932. Det betyder, at islandske laks idag har mere end 760.000 km2 næringsrig og garnfri Nordatlant at boltre sig i.

Det er noget, der kan mærkes, når man kaster fluen over de islandske elve. Der er rent faktisk fisk i vandet!

Rangá fiskefacts

Der må fiskes med både spin og flue i den østlige Rangá. Toby 18 gram er Islands lakseblink nummer et, mens fluer str. 2-6 passer laksene fint. Det påstås, at laksen på Island har en ganske særlig forkærlighed for fluer med blåt i, men også andre farver giver fisk. Således har orangerøde Chillimps og General Practitioner efterhånden mange Rangá laks på samvittigheden.

Der kan fint fiskes og fanges med flydeline, men da elven er relativt kold, får man i regelen de bedste resultater med synkeline eller sink tip. Klasse 7-9 er passende.

Rangá er let at vade i, da bunden de fleste steder består af mørkt lavasand eller -grus. Du klarer dig således fint i dine almindelige waders, mens husk fiberpelsen inderst, da elven som sagt er ganske kold! Da terrænet er helt frit for træer og buske og elven letvadet, klarer man sig lige fint med enhånds- som med tohåndsstang.

De fleste laks i Rangá vejer 2-4 kg med fisk på 5-7 kg som det største, man skal forvente at få på krogen. Hvert år landes laks på op til 10 kg, men fisk i denne størrelse hører til sjældenhederne. Vi har 6,5 og 9 kg som vore to hidtil største Rangá laks.

Rangá er på grund af sin lave vandtemperatur en af Islands sene lakseelve. August og september er derfor gode fiskemåneder.

© 1998 Steen Ulnits


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


50 lande på 25 år:
 

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8920 Randers NV - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk