|
Det Røde Hav
- med det blå vand
Tag med til Mellemøsten
i jagten på bugstribede bonitoer
i noget af verdens klareste vand!
Det Røde Hav har et godt
ry blandt sportsdykkere verden over. Her finder man nemlig noget
af det klareste vand overhovedet - med en sigtbarhed på
op imod 30 meter. Og her finder man verdens nordligste tropiske
koralrev - længst oppe i Akaba Bugten mod Israel.
Det Røde Hav er specielt
på mange måder. Dels ligger det som en slags bindeled
mellem Middelhavet i nord - forbundet via Suez-kanalen - og Det
Indiske Ocean i syd. Hernede er der forbindelse til oceanet gennem
Aden Bugten og det smalle Bab el Mandeb Stræde.
Flora og fauna i Det Røde
Hav er således en mellemting mellem de to have - dog med
mange arter, som kun findes her. Trods forbindelse i både
nord og syd er Det Røde Hav nemlig på mange måder
et isoleret hav, omgivet på alle sider af en trøstesløs,
gold og knastør ørken.
Men intet er så skidt,
at det ikke er godt for noget. De knastørre omgivelser
betyder, at havet ikke modtager ferske tilløb og dermed
forstyrrende næringssalte. De manglende næringssalte
er med til at holde vandet krystalklart. Det er også det
faktum, at døde dyr og planter synker til bunds i det
op mod 2 km dybe hav - for aldrig mere at se dagens lys. Også
det er med til at holde vandet så klart, som tilfældet
er.
Der er tale om et tropisk hav
med en stabil, men ikke specielt høj vandtemperatur. Vandet
ligger konstant på 20-24 grader, hvilket er behageligt
til en dukkert, men for koldt til længere tids ophold uden
et isolerende lag på kroppen. Skal man snorkle eller dykke,
skal der således våddragt til.
U-udviklet sportsfiskeri
Der er masser af fisk i Det Røde
Hav - masser af flotte, farvestrålende fisk på de
utroligt smukke koralrev, der findes næsten overalt. Og
masser af dejlige småtun og guldmakreller med mere i de
frie vandmasser. Men der er ikke noget udviklet sportsfiskeri
på disse kanter. Også hvad det angår, er Mellemøsten
det rene U-land.
Det mærkede vi på
vor egen krop, da vi fra det civiliserede Eilat i Israel krydsede
grænsen til Ægypten og tog turen ned gennem Sinai
ørkenen for at komme til Sharm El Sheik længst i
syd. Vi havde booket båd hjemmefra, bekræftet det
telefonisk dernede og stillede derfor troskyldigt op på
det aftalte tidspunkt.
Vor mand var der først
med en times forsinkelse. Dernæst viste det sig, at båden
alligevel ikke var der. Den var nemlig blevet udlejet til en
flok engelske dykkere, som i stedet var kommet forbi. Det er
jo lidt af en oplevelse at rejse den halve verden rundt - blot
for at få en så lang næse!
Min gamle chefs ord fra den tid,
hvor vi arbejdede med fiskeopdræt i Mellemøsten,
randt mig pludselig i hu: - Stol aldrig på en araber!
Ind imellem er det rart at få
sine fordomme bekræftet, men lige her og nu kunne vi godt
have undværet det...
Efter en del parlamenteren tog
vi tilbage til vort "hotel", der blot var en samling
sivhytter beliggende få meter fra havstokken. Her forelagde
vi vore problemer for den lokale dykkerklub - heldigvis engelsk
ledet! - der beredvilligt tilbød os plads ombord på
en af deres dykkerbåde. Vi kunne så fiske, mens de
andre dykkede.
Fisk i alle farver
Vor arabiske skipper fortæller
os, at hele området er udlagt som nationalpark med specielle
regler for fiskeri. Således er alt fiskeri med dynamit
(!), garn og bundsnøre totalforbudt, idet man frygter
for skade på de værdifulde koralrev - dem, der lokker
sportsdykkere til fra hele verden. Eneste tilladte form for fiskeri
er trolling, som jo sker i åbent vand, hvor der ikke er
sårbare koralrev.
At man virkelig mener det med
koralrevene alvorligt, dokumenteres med al ønskelig tydelighed
af den amerikanske luksusliner, der i foråret '96 - på
krydstogt gennem Det Røde Hav - grundstødte og
derved ødelagde flere hundrede meter af et kendt koralrev.
Rederiets forsikringselskab blev pålagt at betale 25 millioner
dollars i erstatning...
Vi stopper op ved et gammelt
skibsvrag, som stadig ligger, hvor det grundstødte for
tyve år siden - rustent og trist at se på. Men under
overfladen ser det anderledes fascinerende ud. Her vrimler det
med alskens eksotiske fisk i alle tænkelige farver og farvemønstre.
Her har Vorherre virkelig haft den store farvelade fremme!
Vi snorkler med dykkerne, der
dog vil have dybere vand end vi. En blåplettet lagunerokke
ligger på lur ved indgangen til en stejl passage i korallerne
og flytter kun nødtvungent på sig. En meterlang
Napoleonsfisk med tilhørende pudsefisk kommer trillende
- den har nærmest ingen hale - i overfladen og tillader
mig at komme ganske tæt på.
Ved indgangen til selve lagunen
står en stor stime lysende neonblå fisk. Stimen pakker
tæt, da jeg nærmer mig, men åbner sig så
igen, da jeg blot bliver liggende stille og driver med strømmen.
Højryggede kirurgfisk svømmer omkring i småflokke,
mens spidstandede papagøjefisk i skrigende grønne
farver gnasker koraller, så det tydeligt kan høres
gennem vandet.
- Crunch, crunch...
De mange fisk gør opholdet
så fascinerende, at jeg næsten glemmer tiden - og
det trods alt kolde vand. Jeg hundefryser derfor, da jeg efter
tre kvarter i vandet kravler ombord igen. Nu skal det blive godt
med lidt varmende fiskeri!
Delfiner og bonitoer
Skipper fortæller, at de
kun sjældent troller, hvis de ikke først har set
delfiner i overfladen. Delfinerne er en slags garanti for, at
der nu også er fisk i farvandet - at man ikke spilder tiden
over fisketomt vand.
Efter nogen tids spejden ser
vi så de første delfiner. Det er ikke delfiner af
samme slags, som vi snorklede sammen med længst oppe i
Akaba Bugten, ved Eilat i Israel. Det er i stedet "rossy
dolphins", som er større og mere aggressive end de
hyggelige "bottlenose dolphins", vi alle kender fra
Flipper filmene. Disse delfiner er ikke sådan at spøge
med, så dykkerne undgår dem helst. Vi opsøger
dem derimod gerne!
De er ikke det mindste bange
for båden, men ruller kælent rundt i overfladen og
lader sig gerne beskue. Skipper finder fiskegrejet frem - en
solid håndsnøre med en lang række af kølbly
på linen over den overdimensionerede makrelske med pånittet
enkeltkrog. Den bliver firet et halvt hundrede meter ud bag båden,
som så krydser rundt mellem delfinerne.
Skipper slår et par solide
halvstik om søgelænderet - klog af skade. Huggene
er brutale og fiskene ikke til at holde uden handsker - trods
den millimetertykke line.
Der er ikke langt mellem huggene,
som skyldes mindre stimer af bugstribede bonitoer i 3-5 kg's
klassen - fine fightere, der er svære at holde, når
de som en anden overdimensioneret makrel zigzagger ud til først
den ene og så den anden side.
Skipper vil ikke have blod på
sin fine dykkerbåd. Han slår derfor straks en løkke
om halen på den fangede bonito og smider den ud i kølvandet.
På denne brutale måde drukner fisken på få,
men næppe ret behagelige minutter...
Vi andre søsætter
vore store Toby blink, men får ikke hug, førend
vi belaster 0.40 linen med 50 gram bly. Agnene skal tydeligvis
et stykke ned i vandet, før der er bid. Men så er
der også fuldt op at gøre det næste kvarters
tid. Bugstribede bonitoer er ikke sådan at bide skeblink
med på let laksegrej!
Rejsefakta
Man kan flyve med det israelske
flyselskab "El Al" til Eilat i Israel. Billetter fås
til priser fra kr. 1.995,-. Eilat er en moderne by med masser
af faciliteter for hele familien. Er man bidt af vand, er der
uendelige muligheder for at bade, snorkle, dykke, windsurfe og
parasaile.
Vil man se på det forunderlige
liv under vandet uden at blive våd, kan det gøres
på flere måder. Man kan besøge Coral World's
"Underwater Observatory" og gå under vandet her
eller se på de vilde, men alligevel tamme delfiner i "Dolphin
Reef". Begge dele er et "must", hvis man er i
Eilat!
Eller man kan gøre, som
vi gjorde: Tage med bus eller taxi sydpå over grænsen
til Egypten og fortsætte på egen hånd ned langs
Det Røde Hav på Sinai halvøen. Flere steder
undervejs kan man overnatte, bade, snorkle og dykke til en billig
penge. Fiskeri må man dog selv arrangere sig til.
Steen Ulnits
|
