Laksen på Lønborggaard Vi fejrer vort jubilæum med et spændende arrangement på den danske herregård Lønborggaard. Arrangementet er åbent for alle interesserede. Pris og dato nederst på denne side! Kursusleder er Steen Ulnits. Lønborggaard har tidligere været i selveste kong Erik Menveds eje. Lønborggaard ligger idyllisk lige ned til den retablerede Skjernå, som sidste år kastede flere end 1.000 laks af sig! Men det begyndte ellers rigtig skidt: 1531: Kongedød Til Skjern Å knytter der sig flere spændende, historiske fortællinger. En af de mere kendte er historien om Kong Hans, der en vinterdag i 1531 var på vej fra en præstevielse i Ribe til Ålborghus. På sin vej måtte han krydse Skjernåen, hvor vandet stod højt. Hesten snubler, og kongen falder i det kolde vand. Hurtigt bliver han ført til en nærliggende gård i Skjern, får tørt tøj på og bliver godt beværtet. Han insisterer dog på at rejse videre allerede næste dag. Det skulle han ikke have gjort. Åens kolde vand har nemlig sat sig spor, og kongen pådrager sig en ondartet lungebetændelse, der bliver hans død bare en måned senere. Landets vandrigeste å havde kostet en dansk konge livet! 1962-1968: Danmarks største afvanding I takt med landbrugets øget effektivitet og industrialisering havde der længe været planer om at omdanne de store engarealer langs Skjernå til dyrkbar agerjord, der kunne pløjes, harves og tilsås med korn. Staten indvilligede i, at betale 2/3 af projektet, der kostede 30 mio. kr. - hvad der i nutidens priser svarer til langt over 200 mio. kr. Projektet blev indledt i 1962 og omfattede den nederste og bredeste del af ådalen fra Borris til Ringkøbing Fjord. En strækning på 20 km. Samlet skulle ca. 4.000 hektar drænes og omdannes til dyrkbar agerjord. Afvandingen gik i korthed ud på, at vandet blev styret i inddigede kanaler, så den omkringliggende jord ikke længere blev oversvømmet. Der blev etableret pumpestationer, som kunne pumpe 7.000 liter vand i sekundet. Man kunne på denne måde regulere grundvandsstanden på markerne. Seks år senere, i 1968, stod hele projektet færdigt - den største afvanding i Danmarkshistorien. De ferske enge var omdannet til store produktive kornmarker og blev hurtigt en økonomisk gevinst for landbruget. Selve Skjern Å blev ført over i en nygravet, snorlige kanal, der hurtigt kunne lede vandet ud i fjorden. Den uregerlige å var endelig blevet tæmmet. Men med tiden stod det efterhånden klart, at der også var en bagside af det imponerende ingeniørarbejde og det større produktionsudbytte i Skjern Å-dalen. Planter, dyr og fugle, der før levede på de ferske enge, forsvandt. Vandsænkningen betød at jernforbindelser i jorden nu kom i kontakt med luftens ilt og resulterede i en okkerforurening, der tog livet af vandløbene. 1999-2003: Danmarks største naturgenopretning Forureningen af Ringkøbing Fjord tog til i takt med, at Skjern Å's selvrensende effekt var ophørt og åen i stedet modtog næringsstoffer fra de omkringliggende marker og ledte dem ud i fjorden. Ønsker om at Skjernå skulle føres tilbage til sit gamle, snoede leje tog til i 1980'erne. I årene efter fulgte mange politiske og offentlige debatter og diskussioner. I 1998 vedtog et bredt Folketing så, at omkring halvdelen af de enge, der i 1960'erne blev drænet og omdannet til agerjord, skulle genskabes. Skjern Å skulle igen sno sig dynamisk gennem landskabet. I 1999 begyndte så Danmarkshistoriens største og dyreste naturgenopretningsprojekt, der både havde stor national opbakning og lokal modstand. Projektet blev økonomisk støttet af EU, da genskabelsen ville tilvejebringe et værdifuldt naturområde af international betydning. Den lokale modstand mod projektet mindskedes dog, efterhånden som det stod klart, at landbruget blev tilbudt erstatningsjord, og at det var muligt at indgå frivillige aftaler med staten. Flere lodsejere valgte at beholde jorden i ådalen, mod at staten udbetalte erstatninger for den tabte dyrkningsmulighed og offentlighedens færdsel. Fra 1999 til slutningen af 2003 blev ca. halvdelen af det gamle naturområde atter genskabt. Den slyngede å og de våde enge er nu vendt tilbage på den nederste del af Skjern Å. Det har resulteret i et enestående naturområde af international betydning. 2008: Danmarks mest produktive lakseå! Skjernålaksen har haft trange kår i mange år. Faktisk troede man, at den oprindelige laksestamme helt var udryddet efter de store reguleringsarbejder i 1960'erne. Men det var den heldigvis ikke. Moderne DNA-analyser dokumenterede, at den oprindelige laksestamme stadig levede - omend på lavestte blus. Et storstilet retableringsarbejde blev efterfølgende indledt. Og Skjernålaksen var ikke sen til at kvittere for hjælpen. Sidste år var således et af de bedste lakseår nogensinde, og de mange nye miljøtiltag ved landets vandrigeste å kan kun være med til at fremme udviklingen yderligere. I 2007 landedes der i alt 838 Skjernålaks af lokale og tilrejsende lystfiskere. Hertil skal så lægges de laks, der ikke blev registreret, og så har vi sikkert rundet de 1.000 laks. Af de 838 registrerede laks blev de 476 hjemtaget, mens de resterende 362 nænsomt blev genudsat. Gennemsnitsvægten var flotte 5,2 kg, hvilket tyder på en Skjernå-laks, der vandrer vidt omkring i Nordatlanten. 63 af laksene vejede over 8 kg - med 14,0 kg som den største af en lille håndfuld 10+ fisk. Nu kan man jo som bekendt ikke spå om fremtiden, men alt tyder på, at 2009 vil byde på mindst lige så god en laksesæson ved Skjernå. 2009: Laksetræf på Lønborggaard For at fejre vort jubilæum har vi entreret med godsejer Eigil Lynge på Lønborggaard Herregård, som ligger lige ned til den retablerede Skjernå. Her bliver vi indkvarteret i luksuriøse enkeltværelser, der alle har udsigt ned over engene - ned til åen, der her nærmer sig sit udløb i Ringkøbing Fjord. Fuglelivet udenfor er fantastisk og hører til Europas bedste. Området er derfor indstillet som kommende dansk nationalpark. Og så er der jo laksen ude i åen, som vi frister med vore fluer. Der vil være undervisning i fisketeknik og kasteteknik for dem, der ønsker det. Men vil du bare fiske, er det helt op til dig! Vi spiser på herregårdens egen restaurant, hvor maden er helt i top. Den perfekte afslutning på en lang dag ved åen! Der er mulighed for en ekskursion til Dansk Vildlaksecenter (DVC), hvor man passer godt på Skjernålaksen. Historien om Skjernå og Lønborggaard fortælles naturligvis også. Endelig vil godsejer Lynge selv berette om det spøgelse, der også bor på Lønborggaard... Historien om Lønborggaard Helt tilbage i vikingetiden finder man dokumentation om stedet "Lønborggaard". Fra 1200-1300 var gården en kongsgård og tilhørte tronen. Det fremgpår af gamle papirer, at stedet fra år 1231 og nogle år frem var beboet af ingen ringere end kong Valdemar Sejr. I år 1278 overtog kong Erik Klipping gården, og det var først efter mordet på ham - i Finderup Lade - at stedet fik navnet "Leneborg". Efter de mange krige i 1300-tallet fattedes det danske rige atter penge, og stedet blev derfor pantsat til Ribe Bispestol. I folkemunde hed det nu "Lønborg Bispegaard" - en status, der ophørte ved reformationen i 1536. Under bondeoprøret i 1500-tallet nedbrændte Skipper Clement gården - inden han selv blav fanget og hængt på hjul og stejle! Christian IV genopbyggede efterfølgende gården, som nu kom til at hedde "Lønborggaard". Den fik atter status som kongsgård, og kongen overdrog den i 1600-tallet til rigshofmester Corfitz Ulfeldt - den senere landsforræder, gift med kongens datter Leonora Christina. Siden gav han den til sin dygtige finansminister Müller, og med ham ved roret oplevede Lønborggard sin storhedsstid - til sidst med 2.500 hektar jord og 1.300 bøndergårde under sig fra Ribe i syd til Holstebro i nord. Müller-slægten ejede Lønborggaard igennem fire generationer. De efterfulgtes af kammerherre Niels Jeramin og siden en rigmand ved navn Hansen, som blev gift med Jeramins datter. Herefter fulgte slægten Tranbjerg, direktør Hovmand, læge Vad, Henrik Stenbjerg, slægten Jørgengaard og til sidst familien Vipholm. Sidstnævnte solgte i 1994 gården til Skov- og Naturstyrelsen, der skulle bruge gårdens store jordtilliggende i forbindelse med retableringen af den i 1960'erne udrettede Skjern Å. Det var også planen, at man ville oprette et naturcenter her, men det viste sig at være for dyrt. Styrelsen solgte efterfølgende Lønborggaard til entreprenør Gregersen, som gik i gang med at restaurere herresædet. Allerede året efter solgte han videre til tømrermester Eigil Lynge, der i dag driver stedet som kursus- og feriecenter. Og nu afholder vi altså fluefiskekurser i de historiske omgivelser! Ring eller mail for nærmere oplysninger! Indkvarteringen sker i luksuriøse enkeltværelser, der alle har udsigt til åen. Mod en merpris kan du dele værelset med kone eller kæreste. Vi spiser på stedets dejlige restaurant og lader os i det hele taget forkæle i de smukke og historiske omgivelser ved landets største å. Datoer for årets åfluekurser er følgende: 01.06. - 05.06. 2009 07.09. - 11.09. 2009   Begge kurser fokuserer på både tørfluefiskeri efter ørreder og stallinger samt fluefiskeri efter laks og havørreder. Omstændighederne favoriserer naturligvis tørfluerne i juni og laksefluerne i september! Pris: kr. 5.495,- inklusive kost, logi og undervisning. Fiskekort ikke inkluderet. Kursusleder er Steen Ulnits.   Hvis du vil være sikker på at komme med, så send mig en mail snarest. Eller ring 2332 8988 for at høre nærmere.   © 2008: Steen Ulnits