Fotos fra kurserne:

Firmakurser -
Heldagskurser -
Kyst-fluekurser på Samsø -
Kurser i fluekast -
Weekendkurser -
Å-fluekurser i Vestjylland -
Lønborggaard -

 
 

 

 

Kurser i fluekast

På Samsø har vi mange kursister, som tidligere har været på kastekurser forskellige steder i landet. Men som ikke føler, de har fået så meget ud af det, som de kunne. De har været i en gruppe, der måske var lidt for stor, eller tiden har været for kort.

Det er dem, dette tilbud henvender sig til. Her er det kun dig, der modtager undervisning. Og her tager undervisningen udgangspunkt i dig og dine forudsætninger. Mange holder naturligt nok af at kombinere kasteinstruktionen med praktisk fiskeri. Sommerhuset på Mols er jo omgivet af godt havørredvand på alle sider!

Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at fluekast på vand er ganske anderledes end fluekast på land - hvilket jo ikke burde komme bag på nogen. Når de mest elementære færdigheder er på plads, er det tiden at skifte græsplænen ud med fiskevandet! Her lærer du ikke mindst at håndtere linen i vind, bølger og strøm.

Pris: kr. 500,- i timen. Halvdags kr. 1.000,- Heldags kr. 2.000,-. Kan deles af to personer til hver kr. 500,- eller kr. 1.000,- for halv eller hel dag.

Send mig en mail eller ring på 23 32 89 88 for at høre nærmere.

Steen Ulnits



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Se slideshow fra Irland under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Se slideshow fra Mexico under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk