Fiskekurser
Ugekurser:
Kystfiskeri:
Tid: Forår 2010
Sted: Samsø Højskole
Indhold: Grundkursus i kystfluefiskeri og fluebinding
Pris: kr. 4.205,- inklusive kost, logi og undervisning
Øvrigt: 11. sæson i træk!
Det er et kursus, jeg har kørt
mere end 30 gange siden starten i 2000, og flere end 400
kursister har i den forbindelse tilbragt en spændende uge
på Samsø sammen med ligesindede. Mange har derfor
også fanget deres første kystflueørred her
- naturligvis på en flue, de selv har bundet!
"Bind en flue og fang
en fisk!" - det
har været dette kursus' motto siden første hold
i 2000. Kombineret med en god kasteteknik og indsigt i havørredens
liv og færden året rundt er dette hemmeligheden bag
et effektivt kystfluefiskeri, hvor der regelmæssigt kommer
fisk på land.
Samsø ligger så
midt i det danske rige, som noget kan. Derfor nyder øen
godt af ørreder fra både Jylland, Fyn og Sjælland.
Og der er altid en kyst, hvor man kan være i læ for
vinden!
Datoerne for årets kystfluekurser
er følgende:
- 02.05. - 08.05. 2010 Afholdt!
- 23.05. - 29.05. 2010 Afholdt!
Vi har en kursist, som kan fejre
sit 10 års jubilæum i 2010. Der er kun 15 pladser
på holdet, så hvis du vil være sikker på
at komme med, da tilmeld
dig snarest!
Læs artikel
om Samsø-kurserne.
Se video
fra Samsø-kursus.
Se fotos
fra Samsø 2008
Åfiskeri:
Tid: Forsommer og efterår
2010
Sted: Gram Slot
Indhold: Grundkursus i fluefiskeri og kasteteknik ved å
Pris: kr. 5.495,- inklusive kost, logi og undervisning
Øvrigt: Nu for 3. år!
Dette er et nyt kursus, som mange
af vore kystfluekursister fra Samsø har spurgt på.
Mange har haft lyst til at prøve det klassiske fluefiskeri
med tørflue og vådflue ved åen - efter stalling
og bækørred i strømmende vand. I forsommeren,
hvor insekterne klækker. Eller efter laks og havørred
om efteråret, når disse fisk indfinder sig på
deres gydevandring.
Dette kursus fokuserer meget
på viden om fiskenes fødeemner i åen, på
at lægge den rette fiskestrategi og så en hel del
kasteteknik. Det er meget ofte de små trickkast, der afgør,
om man får fisk på fluen eller ej. Og hvorfor hugger
laks og havørred egentlig i åen, når de slet
ikke tager føde til sig? Det og meget andet vil vi gå
i dybden med!
Stedet er det idylliske Gram
Slot i Sønderjylland - med den dejlige Gram Å løbende
lige uden for voldgraven. Er vi bare lidt heldige med vejret,
havner vi midt i den store klækning af majfluer!
Indkvarteringen sker i velindrettede
enkeltværelser på Gram Gaard - lige ned til slotssøen
og med direkte udsigt til slottet. Vi spiser på Gram Slotskro
og hygger os i det hele taget i de smukke og historiske omgivelser
ved slot og å.
Datoerne for årets åfluekurser
er følgende:
- 07.06. - 11.06. 2010 Afholdt!
- 06.09. - 10.09. 2010 Obs: 3 pladser tilbage!
-
- Begge kurser fokuserer på
både tørfluefiskeri efter ørreder og stallinger
samt fluefiskeri efter laks og havørreder. Omstændighederne
favoriserer dog tørfluerne i juni og laksefluerne i september.
I sidstnævnte tilfælde fisker vi i Gels Å,
som jo leverede Danmarksrekorden i fluefanget havørred
- en imponerende fisk på 13,85 kg taget i 1985!
Hvis du vil være sikker
på at komme med, så send mig en mail
snarest.
Se fotos
fra åfluekurserne i 2008
Weekend-kurser:
Tid: Forår/efterår/vinter
Sted: Sommerhuset på Mols
Indhold: "Efteruddannelse" - kystfluefiskeri på
dit eget niveau
Pris: kr. 5.000,- inklusive kost, logi og undervisning
Øvrigt: Kan deles af to personer til hver kr. 2.500,-
Her tilbringer vi to dage i mit
sommerhus på Mols - omgivet af vand på næsten
alle sider. Her er der aldrig mere end 15 minutters kørsel
til en god fiskeplads - uanset vindretningen. Og her er der i
sagens natur meget mere tid til undervisning af den enkelte -
til finpudsning af kasteteknikken og til praktisk fiskeri ved
kysten.
Måske går vi en lang
tur langs forskellige kyster og kigger de bedste fiskepladser
ud. Måske prøver vi det spændende fiskeri
fra kajak, flydering eller pontonbåd. Eller vi binder en
kystflue efter aftensmaden og får os en god grejsnak. Alt
dette naturligvis over et godt glas rødvin og en whisky
eller to foran pejsen.
Tag gerne konen eller kæresten
med, da sommerhuset ligger naturskønt blot 150 meter fra
vandet. Og der er kun 10 minutter til Danmarks første
nationalpark - Mols Bjerge, som er et utrolig smukt og let tilgængeligt
naturområde at færdes i.
Far og søn er en anden
velprøvet kombination, der giver mulighed for at tilbringe
kostbar tid sammen og gøre spændende ting i fællesskab
- med fluestangen som det ideelle samlingspunkt!
Deltagere fra Sjælland
kan afhentes i Ebeltoft, så de sparer dyr transport med
bil og færge. Afhentning i Tirstrup Lufthavn er en anden
mulighed.
Send mig en mail
eller ring på 23 32 89 88 for at høre nærmere.
Se fotos
fra weekend-kurserne.
Dagkurser:
Tid: Hele året
Sted: Å, sø, kyst - efter aftale
Indhold: Fisketeknik - efter aftale
Pris: kr. 2.000,- inklusive kost og undervisning
Øvrigt: Kan deles af to personer til hver kr. 1.000,-
Halvdagskurser til kr. 1.000,- efter aftale
Transport tilkommer
Dette er kurser, som helt skræddersys
efter dine ønsker. Det kan være tørfluefiskeri
efter bækørred og stalling i åen, havørreder
fra kysten, Put & Take fiskeri efter regnbuer i søen,
gedder på flue eller havørred og laks i åen.
Eventuelt lidt fluebinding oveni.
Måske har du altid haft
lyst til at prøve kajak, flydering eller pontonbåd,
men aldrig turdet tage springet? Her har du muligheden under
sikre rammer! Det kan også
være, at du vælger at fokusere mere eller helt på
at forbedre dit fluekast.
Du bestemmer indholdet, og jeg
vælger lokaliteten, så den passer til årstiden.
Det er dig, der er på - dig, der her har mulighed for at
dygtiggøre dig på rekordtid!
Send mig en mail
eller ring på 23 32 89 88 for at høre nærmere.
Se fotos
fra dagkurser.
Kasteinstruktion:
- Tid: Efter aftale
Sted: Sommerhuset på Mols - eller efter aftale
Indhold: Grundlæggende kasteinstruktion
Pris: kr. 500,- i timen. Halvdags kr. 1.000,- Heldags kr. 2.000,-
- Øvrigt: Kan deles
af to personer til hver kr. 500,- eller kr. 1.000,- for halv
eller hel dag.
På Samsø har vi
mange kursister, som tidligere har været på kastekurser
forskellige steder i landet. Men som ikke føler, de har
fået så meget ud af det, som de kunne. De har været
i en gruppe, der måske var lidt for stor, eller tiden har
været for kort.
Det er dem, dette tilbud henvender
sig til. Her er det kun dig, der modtager undervisning. Og her
tager undervisningen udgangspunkt i dig og dine forudsætninger.
Mange holder naturligt nok af at kombinere kasteinstruktionen
med praktisk fiskeri. Sommerhuset på Mols er jo omgivet
af godt havørredvand på alle sider!
Det er da heller ikke nogen hemmelighed,
at fluekast på vand er ganske anderledes end fluekast på
land - hvilket jo ikke burde komme bag på nogen. Når
de mest elementære færdigheder er på plads,
er det tiden at skifte græsplænen ud med fiskevandet!
Her lærer du ikke mindst at håndtere linen i vind,
bølger og strøm.
Send mig en mail
eller ring på 23 32 89 88 for at høre nærmere.
Se fotos
fra kastekurser.
Firmaarrangementer:
Tid: Efter aftale
Sted: Efter aftale
Indhold: Efter aftale
Pris: Aftales individuelt
Øvrigt: Alt kan arrangeres!
Sidste skud på stammen
er rene firmaarrangementer. Det kan være ren afslapning
eller decideret team building. Her stifter deltagerne bekendtskab
med det spændende fluefiskeri, som mange erfaringsmæssigt
fortsætter med efter arrangementet. Det er vel den bedst
tænkelige anbefaling?
Vi lejer en sø, som vi
har helt for os selv - i de smukkest tænkelige omgivelser!
Og vi røger selv de fisk, vi fanger! Det viser sig i regelen
hurtigt, hvem der er gode til at fange fisk - og hvem der er
bedst til at tilberede dem!
Efter aftale laves en DVD på
dagen, så der er noget at snakke om og kigge på efterfølgende!
Send mig en mail
eller ring på 23 32 89 88 for at høre nærmere.
Se fotos
fra firmaarrangementer.
|