Nogle husker måske det USA-inspirerede "Light Line" hysteri for blot nogle få år siden. Dengang det var fint og "sportsligt" at drage på marlin-fiskeri efter en ny linerekord - at fiske målrettet efter 100 kg's fisk med 0.20 liner.

Det var et fiskeri, der resulterede i masser af hug og næsten lige så mange sprængte liner efter timelange fights, der truede med at trætte de krogede fisk næsten til døde - førend linen så med nærmest usvigelig sikkerhed knækkede i landingsøjeblikket...

Den slags er vi ved at være vokset fra her først i det nye årtusinde, hvor det ikke længere er in at lege i timevis med store fisk på sytrådstynde liner. Det er nærmere dyrplageri, vil sikkert de fleste indrømme - blot for at få godkendt en alligevel tvivlsom linerekord.

Den slags leg er også at skyde sig selv i foden i disse tider, hvor grønne organisationer i stigende omfang retter skytset mod jægere og fiskere, der for fornøjelsens skyld vælger at gå i clinch med naturens skabninger.

Den gamle kyststang...

Det er ikke så forfærdeligt mange år siden, at en typisk "kyststang" var af glasfiber, 9 fod lang og havde en kastevægt på 10-30 gram. Og så vejede den typisk 4-500 gram, hvilket med et fastspolehjul i samme vægtklasse gjorde en lang dag på kysten til hårdt arbejde for ryg og skuldre.

Hvem husker ikke ABU's "Atlantic" stænger, der i en årrække var så godt som enerådende ved de danske kyster? Det var kraftige kæppe af ovennævnte kaliber - stænger, vi i dag kun tager i anvendelse, når der skal fiskes store laks i stride norske elve. Men stænger, som dengang blev brugt eksklusivt til fangst af små havørreder i 40-50 cm's klassen.

I dag klarer vi os på kysten med lette kulfiberstænger på 8-9 fod og med en kastevægt på 10-20 gram. Stænger, der selv kun vejer godt 200 g. I dag har vi endda fået de nye, supertynde og helt uelastiske PE-liner, der uden videre tillader brug af 0.16 liner til almindeligt kystfiskeri. Faktisk kan vi nu fint gå helt ned til 7-8 fods stænger, når vi tager på kysten efter en sølvblank havørred. Det lettere grej giver helt enkelt flere hug, større fornøjelse og mere behageligt fiskeri!

Det samme gør sig gældende på havet, hvor 10-20 kg's torsk i dag uden videre kan hales til overfladen på en 0.30 mm tyk PE-line. En line, der i dag er mindst lige så stærk, som en 0.60 mm nylonline var for blot nogle få år siden. Ja, faktisk kan flere 0.25 mm PE-liner i dag gøre rent bord over for mange af markedets monofile 0.60 liner.

Tynde liner - stor styrke

I det hele taget har linerne udviklet sig med forrygende hast i de senere år. Kigger man i et 30 år gammelt ABU katalog fra 1973, så havde en typisk Abulon 0.30 line en brudstyrke på godt 4 kg. En dobbelt så tyk Abulon 0.60 kunne klare 16 kg.

I dag klarer PE-liner på blot 0.25 mm det samme, som en 0.60 mm nylonline gjorde tidligere. Og i dag skal man blot vælge en 0.10 mm PE-line, hvis man har brug for en line med en brudstyrke på omkring 4 kg - det, der i regelen ellers skal en 0.25 monofil nylon til for at holde.

De tynde liner har flere fordele, end man måske skulle antage i første omgang. De er naturligvis tyndere og kaster i mange tilfælde længere. Samtidig gør deres mangel på elasticitet det muligt at kroge fisk selv med mange meter line ude - et uhørt forhold, hvis man bruger elastiske nylonliner. Med en langtkastende kystwobler på linen er det rent faktisk muligt at kroge en havørred længst ude i et 100 meters kast.

Den mindre diameter giver også et mindre strømpres på linen og dermed mindre opdrift på agnet. Det betyder virkelig noget, når der pirkes torsk på dybt vand og i hård strøm. Da har man fuld kontrol med en langt længere line end normalt.

Også laksefiskeren, der skal ned under den hårde hovedstrøm i en norsk elv, vil have stor fordel af PE-linerne. Det samme gælder spinnefiskeren, der forsigtigt nøkker en lille jig hjem hen over bunden. Med en tynd og uelastisk 0.10 mm line kan man på det nærmeste mærke det, hvis en aborre så meget som kigger på den lille jig!

Tyndere liner - lette stænger

Men ikke nok med det. De tyndere liner fylder i sagens natur meget mindre, og lige præcis det gør, at man nu kan benytte mindre og lettere hjul end tidligere. Og tyndere liner på mindre hjul gør det lige så naturligt at bruge lettere stænger end normalt - uden at vi derfor har bevæget os ind på det usportslige "Light Line" fiskeri.

Selv den blødeste kyststang har ingen problemer overhovedet med at udtrætte selv den største kystørred. Tænk blot på de meget bløde downrigger-stænger, som uden at kny tapper kræfterne af selv en 20 kg's laks. Eller se på de lange tohånds laksefluestænger, der - hvis man måler efter - kun er i stand til at lægge et ganske minimalt pres på fisken. Og som alligevel er i stand til at bakse storlaksen i land i selv den strideste strøm.

Tænk også på de lange og ombyggede fluestænger, der for nogle år siden var "in" til UL-fiskeri efter havørreder fra kysten. De havde heller ingen problemer med at håndtere selv velvoksne kystørreder på både 5, 6 og 7 kg. Det er nu engang hverken fisker eller fiskestang, der udtrætter fisken under den slags fiskeri. Holder man den blot i gang, skal den nok sørge for selv at løbe kræfterne af sig.

Flere og flere har imidlertid opdaget, at det ægte og oprindelige UL spinnegrej stadig er det, der giver mest sport og spænding. Det drejer sig om korte enhåndsstænger på 5-6 fod - stænger med en kastevægt på op til 7 gram. Hertil et lille fastspolehjul fyldt op med 0.15 mm nylon eller modsvarende PE-line.

Mange UL-fiskevande

Det oprindelige UL-grej blev udviklet til åfiskeri efter bækørred. Det var englænderne, der opfandt fastspolehjulet og siden også UL-fiskeriet, der netop krævede fastspolehjul for at kunne håndtere de tynde liner og lette agn. Men det blev ikke mindst franskmændene, der forfinede det - med lanceringen af Mitchell's legendariske 308-hjul og de stadig verdensberømte Mepps Aglia spinnere.

UL grejet er stadig lige ideelt til let åfiskeri efter bækørred og regnbue. Her suppleres de små Mepps spinnere, der fiskes opstrøms, med ditto flydende Rapala woblere, der fires nedstrøms til vanskelige fiskepladser. Spinnerne tager de fleste fisk - woblerne de største.

Men moderne UL grej har langt større anvendelsesmuligheder end som så. Således kan man med stort held tage det helt lette spinnegrej med til å, sø og mose, hvis målet er en ret velsmagende aborrer. Man skal blot regne med at miste en og anden gedde, der finder behag i den lille bladspinner, men som efterfølgende klipper den sytrådstynde line i sit skarpe tandsæt.

Også på kysten er der bud efter UL grejet. Ikke mindst forsommerens hektiske hornfisk er pragtfulde fightere på det ultralette spinnegrej, hvis man bruger slanke og blanke småblink på 5-7 gram. Resten af året kan man med stor fordel bruge UL grejet til spinnefiskeri efter kystørreder, som lusker rundt inde i badekarret - få meter fra land, hvor ellers kun fluefiskerne kan nå dem.

Det er fisk, der i regelen måler op til 50 cm, og som derfor er en perfekt match på det lette grej, Som netop kan bruges herinde, hvor almindeligt spinnegrej vil skræmme fiskene på det lave vand. Og skulle en større fisk på 2-3 kg gå til biddet, klarer man såmænd også den - med lidt tålmodighed!

Shimano Super Aero 1000F

Shimano har til denne sæson lanceret en ny serie fastspolehjul i middelprisklassen. Navnet er "Super Aero", og serien omfatter tre modeller. Jeg har haft lejlighed til at teste den mindste af størrelserne - model 1000F, der med en linekapacitet på 100 meter 0.18 mm line egner sig perfekt til netop UL spin - og har kun lovord til overs for den.

4 kuglelejer sikrer en blød og vibrationsfri gang. Shimano's velkendte Aero Wrap system sørger for et fornemt lineoplæg, der igen giver længst mulige kast. Aluspole og ekstraspole i grafit. Bremsen er placeret fortil, hvor der er plads til ekstrastore bremseskiver. Det garanterer en jævn og rykfri bremse, der beskytter den tynde line under pludselige udløb.

Pris fra kr. 879,-

Beastmaster 165 UL 5'6" 1-7 g

Med Beastmaster præsenterer japanske Shimano sin hidtil mest ambitiøse og radikalt anderledes stangserie. Det er med hele 13 modeller en stor serie, der dækker næsten alt spinnefiskeri i saltvand og ferskvand. Serien omfatter hele to UL modeller, hvoraf jeg har testet den mindste - en 5 1/2 fods stang med en kastevægt på 2-7 gram.

Stangen er overraskende sej og kraftfuld af sin størrelse, og skal man tro Shimano selv, så er alle Beastmaster stænger noget nær indestruérbare. Kaster forrygende ­ langt og præcist - og har kraft til at håndtere selv ganske store fisk på betryggende vis. 1-benede stangringe hæmmer ikke aktionen, og den i håndtaget integrerede hjulholder holder hjulet i et jerngreb.

Pris fra kr. 569,-

© 2004 Steen Ulnits