De 10 bedste
Søer i Danmark

Fiskeriet på de danske
søer starter typisk først et stykke hen på
året - når foråret har indfundet sig. Til gengæld
strækker det sig langt ind i vinteren og stopper faktisk
først, hvis isen lægger låg på søerne.
Og i de såkaldte "vintersøer" topper fiskeriet
først, når den første frost har fået
algerne til at dø og synke til bunds. Først da
bliver vandet klart nok til et effektivt fiskeri.
Geddepremieren finder sted den
1. maj, mens sandarten må vente til den 1. juni, hvor gydningen
er overstået. Aborrerne har ligeledes overstået legen,
og alle tre rovfisk er nu sultne efter strabadserne.
- Men hvor skal man tage hen
for at fange dem? Vi prikker her de ti bedste bud ind på
Danmarkskortet:
1. Esrum Sø
En meget smuk klassiker i det
nordsjællandske - med udsigt til Gribskov og selveste plænerne
ved Fredensborg Slot.
Søen er stor og dyb og
ganske klarvandet. Den huser som en af de ganske få danske
søer - og den eneste på Sjælland - en bestand
af vaskeægte søørreder, som dog har haft
det hårdt gennem årene. Mest kendt er Esrum Sø
imidlertid for sine gedder og aborrer, der regelmæssigt
når gode størrelser - kilostore for aborrernes vedkommende
og 10 kilostore for geddernes. Det bedste fiskeri har man typisk
i nordenden, som er den smukkeste - og mindst bebyggede.
Der er tradition for fiskeri
med levende agn på Esrum Sø - ofte med løs
line, i dag dog med stang og hjul modsat tidligere, hvor man
blot havde en løs linespole siddende på rælingen.
De levende agnfisk vælger selv, hvor og hvor dybt de vil
svømme.
2. Furesø
Furesø har med sin beliggenhed
umiddelbart uden for Storkøbenhavn altid tiltrukket sig
megen opmærksomhed i lystfiskerkredse. Ud over den meget
centrale beliggenhed er der også tale om Danmarks dybeste
sø, som sine steder måler ned til 40 meter.
Den er med over 900 hektar en
stor sø, der indgår i Mølleå-systemet,
og som lettest nås fra Holte-siden - typisk den del af
søen, der kaldes Store Kalv. Her ligger mange både,
og her starter de fleste lystfiskere deres fiskeri.
Furesøen har med sin centrale
beliggenhed gennem årene været genstand for grundige
undersøgelser af vandkvalitet og fiskebestand. Spildevandsudledningen
er i dag begrænset, så søen nu har det rigtig
godt - til glæde for såvel gedder, aborrer og sandarter.
3. Fussing Sø
Denne store sø ligger
ved hovedvejen mellem Randers og Viborg - godt gemt af vejen
mellem store bakker og høje skrænter. Søen
lider under voldsom algeblomst i sommermånederne, hvor
vandet er ganske uklart. Til gengæld lider den ikke under
noget hårdt fiskepres, idet kun en håndfuld både
må ligge på søen - og bredfiskeri er ikke
tilladt.
Der er således god plads
på søen, som huser en fin bestand af ikke mindst
gedder, aborrer og store brasen. Gedderne fanges ofte i vigen
bag den gamle slotsruin, mens aborrerne fanges spredt over hele
søen. Et stort antal sunkne tømmerstokke i søens
vestende - resultatet af en tidligere storm - øver også
stærk tiltrækning på de sortstribede fisk.
Uheldigvis er det ikke tilladt
at bruge påhængsmotor på Fussing Sø
- uheldigvis, da søen ligger øst-vest og dermed
meget udsat for den fremherskende vestenvind. Det kan give meget
lange arme at ro hjem, hvis man er nået helt op i østenden...
4. Glenstrup Sø
Med vanddybder på helt
ned til 24 meter hører Glenstrup Sø ved Hobro til
Danmarks dybeste. Det er en lang og smal sø, som strækker
sig i øst-vestlig retning. Søen er 4,5 km lang
og op til 1 km bred.
Østenden præges
af markante bakker og en stenbund, der strækker sig langt
ud i vandet. Nogle af søens mest produktive skrænter
og banker findes netop her.
Vestenden er til sammenligning
flad og lavvandet. Det ses tydeligst i søhalsen ved Holmgårde,
hvor det lave vand er dækket af en yppig vegetation - noget,
søens gedder holder meget af. I gydetiden såvel
som resten af året.
Glenstrup Sø deles på
midten af Gettrup og Glenstrup Odde, som her rækker deres
arme ud mod hinanden. Området imellem og omkring disse
to odder hører til de mest produktive, når det gælder
trolling efter gedde, aborre og ørred. Her er vandet meget
dybt, og her findes sommeren igennem et markant springlag, hvor
fiskene altid kan finde en passende lav vandtemperatur - og masser
af føde til at klare dem igennem sommervarmen.
5. Hald Sø
Hald Sø nær Viborg
har altid været kendt som en af Danmarks dybeste, reneste
og smukkeste søer. Her kunne man i de skønnest
tænkelige omgivelser komme i kontakt med de altid lunefulde
søørreder, som stortrivedes i det kolde og næringsfattige
vand.
Søen er stor - omkring
3,5 kvadratkilometer - og meget dyb. Således er den knap
35 m på det dybeste sted, hvilket gør den til Danmarks
næstdybeste sø. Den lagdeles derfor om sommeren,
hvorved det iltfattige bundvand isoleres fra iltrigt overfladevand
og til sidst bliver helt iltfrit.
Op gennem 60'erne og 70'erne
modtog søen store mængder urenset spildevand fra
dels de omkringliggende byer og landbrug, dels dambrug med udløb
i søen. De mange næringssalte gav grobund for søens
alger, der døde og sank til bunds i så store mængder,
at søens bund nogle steder hævede sig op til fire
meter.
Den smukke Hald Sø var
helt enkelt ved at dø, da amtet i 1985 iværksatte
et storstilet redningsprojekt, hvor store mængder ren ilt
blev pumpet ud i søens bundvand - med det formål
at binde søens store fosformængder, så algerne
ikke længere kunne blomstre op og gøre vandet uklart.
I dag ser fremtiden derfor lysere ud for Hald Sø end i
mange år.
6. Jels Søerne
De smukke Jels søer ligger
i den nordlige del af Ribeå-systemet. Det er relativt klarvandede
søer, som fra den lille Oversø over Midtsø
til den store Nedersø huser en god bestand af gedder -
noget, som ikke mindst tyske lystfiskere sætter pris på.
Lokale sønderjyder har nemlig mere hang til sølvtøj
i åerne og ved kysten.
Der er gennem årene taget
rigtig mange rigtig store gedder i Jels søerne - mange
over de magiske 10 kg. Den største registrerede vejede
15,5 kg og daterer sig tilbage til 1986.
Når vandet forlader Jels
søerne, bliver det først til Jels Å, som
siden forener sig med den noget større Nørreå
og bliver til den blandt tørfluefiskere så kendte
Gram Å.
7. Jul Sø
Det midtjyske søhøjland
byder på et sandt hav af små og store søer,
som er kædet sammen i et netværk, det godt kan være
svært at finde rundt i.
De fleste større søer
administreres af Silkeborg Fiskeriforening, som interesserede
søfiskere naturligvis bør melde sig ind i. Foreningen
råder over et antal strategisk placerede både med
fiskeret. Det gælder således de lavvandede og brilleformede
Agnsøer, Almind Sø, Borre Sø, Ellesø,
Julsø, Lillesø, Silkeborg Langsø, Thorsø,
Uglsø og Ørnsø.
Julsø med det nationale
klenodie Himmelbjerget er naturligvis den mest kendte - dertil
en af de største i landet. Det er en dyb sø, som
rummer mange fiskearter, men som er mest kendt for sine velvoksne
sandarter, der lettest fanges netop nu - i juni.
8. Mossø
Midt i Søhøjlandet,
mellem Skanderborg Sø i øst og Silkeborg Søerne
i vest, ligger den store Mossø. Fælles for alle
disse søer er, at de er skabt under sidste istid, altså
for 10-15.000 år siden.
Mossø er Jyllands største
og Danmarks tredjestørste sø med en længde
på små 10 km og en bredde på knap 2 km. Arealmæssigt
dækker søen 16,9 km2. Middeldybden er 9 m med største
dybde på 22 m. Mossø er således ikke blot
stor af overflade - den indeholder også rigtig meget vand.
Dybdemæssigt er Mossø
opdelt i to bassiner - et lille og lavvandet vestligt samt et
stort og meget dybt østligt. De to bassiner er delt af
en lavvandet tange, der fra Emborg Odde strækker sig næsten
helt over til sydsiden.
Mossø er en af Danmarks
artsrigeste søer - trods sit uklare vand. Til de mest
kendte sportsfisk hører sandarten, hvis bestand i Mossø
svinger meget fra år til år.
9. Skanderborg Sø
Indtil de seneste år har
Skanderborg Sø altid stået i skyggen af sin storebror,
Mossø. Men i dag er Skanderborg Sø på det
nærmeste verdenskendt i lystfiskerkredse.
Er man til det fredfyldte fiskeri
efter fredfisk, er søen nemlig i verdensklasse. Her er
der en sand overflod af skaller og brasen, hvoraf mange brasener
kan blive flere kilogram tunge. Det er således ingen tilfældighed,
at hele tre nye verdensrekorder er blevet sat netop her siden
1994 - den seneste på næsten 150 kg fisk!
De mange fredfisk i søen
danner også grundlag for en stor bestand af rovfisk - her
specielt sandarter, som klarer sig godt i Skanderborg Sø's
uklare vand. De største vejer i dag over 10 kg. Fisk på
1-3 kg er der mange af, hvis blot man kan finde frem til dem.
Søen er meget varieret
i sin udformning - relativt fladvandet og derfor fyldt med bugter,
vige, odder og småøer. Det giver grobund for et
rigt og varieret fugleliv, der bestemt er med til at gøre
en tur på Skanderborg Sø til en god oplevelse -
uanset fangstresultatet.
10. Tystrup Bavelse
Tystrup og Bavelse er to markante
langsøer, som indgår i det tunneldal-system, der
strækker sig fra Næstved til Sorø. De er dannet
for omkring 15.000 år siden i slutningen af sidste istid.
Søerne er omgivet af et storslået landskab af højtliggende
og meget kuperede moræneflader, og de gennemstrømmes
af Sjællands længste, mest vandførende og
fiskerigeste å - Susåen.
Man fornemmer historiens vingesus,
når man bevæger sig ud i det pastorale sydsjællandske
herregårdslandskab. Det var her, Peder Oxe i 1500-tallet
indførte karpeopdræt på sit gods Gisselfeld
- en teknik, han havde lært under sin landflygtighed i
Tjekkoslovakiet. Og herfra, karpen siden er spredt til store
dele af Danmark.
Fangstchancerne er gode den dag
i dag, hvor søerne primært er kendt for deres gode
bestand af gedder og sandarter.
Fiskeretten
De danske søer er underlagt
den normale private ejendomsret - forstået på den
måde, at det er lodsejeren, som også ejer fiskeretten.
Den kan han så beholde for sig selv, leje ud til private
eller overlade til en forening at administrere. Foreningen kan
så videresælge fiskeriet - ofte inklusive bådleje.
Det er i regelen det letteste
at melde sig ind i den lokale forening, som har fiskeretten,
hvis man regelmæssigt vil fiske i en bestemt sø.
Det er både billigst og bedst. Vil man bare prøve
søen en enkelt gang, kan man ofte leje sig ind via en
lokal tankstation. I mange år har Q8 været førende
på dette felt, men andre tankstationer er også kommet
til.
Endelig råder den danske
stat - via Skov- og Naturstyrelsen - over en lang række
danske søer. I mange år har disse søer været
lukket for fiskeri - ofte af hensyn til jagten - men i de seneste
år har styrelsen åbnet flere og flere af disse søer
for den danske befolkning. Fiskeriet er derfor frit - det kræver
ikke noget fiskekort.
Det er dog stadig et ufravigeligt
krav, at man har løst det obligatoriske fisketegn hos
staten.
© 2009 Steen Ulnits
|