De 10 bedste
Åer i Danmark
Åerne har traditionelt
altid betydet meget for dansk lystfiskeri. Det er nemlig her,
vore laksefisk fødes - her, at laks, ørreder samt
stallinger og helt fødes. Uden vandløbene ingen
bestande af laksefisk. Så enkelt er det!
- Men hvor finder vi så
de bedstet danske åer? Det gør vi naturligvis primært
i Jylland, hvor stort set alle de større danske vandsystemer
findes. Vi præsenterer her de ti bedste af slagsen:
1. Brede Å
Den sønderjyske Brede
Å er nok den mindst kendte af de ti bedste åer i
Danmark. Den blev for alvor kendt, da den store Vadehavsundersøgelse
for nogle år siden afslørede, at netop Brede Å
er blandt de mest produktive tilløb til Vadehavet. Således
kom Brede Å ind på en klar andenplads, hvad bestanden
af opgangsørreder angår. Brede Å blev kun
overgået af Ribe Å-systemet med tilløbet Gelså,
som har en årlig opgang på over 4.000 ørreder.
Med sine 2.000 fisk overgik Brede Å selv Kongeåen,
som kun har 650 årlige opgangsørreder.
Men ikke nok med det. Den store
opgang sker trods det, at netop Brede Å er den mest maltrakterede
af de sønderjyske vandløb. Således er der
stort set intet oprindeligt sving tilbage på den store
å - dem har landbruget taget gennem tiderne. Det var da
også derfor, at Brede Å blev det første større
danske vandløb, som måtte lægge ryg til en
vandløbsrestaurering. Her blev godt 2,5 km snorlige afvandingskanal
ved Løgumkloster slynget tilbage til mere end 3 km ny
å. I forbindelse med genslyngningen fjernede man også
de "styrt", som længe havde spærret for
vandrefiskenes adgang til gydepladserne længere oppe i
det vidt forgrenede vandsystem.
2. Gudenå
Landets længste vandløb
er også et af de mest produktive. Desværre er Gudenåen
fiskemæssigt delt op i to skarpt adskilte dele af Tangeværket,
som stadig spærrer for fiskenes videre opgang til gydepladserne.
Bygningen af Tangeværket betød en total udryddelse
af Gudenå-laksen og en samtidig halvering af havørredbestanden.
Havørrederne havde stadig gydepladser tilbage i tilløbene
til åen nedstrøms Tangeværket - med Lilleåen
som det absolut vigtigste. Laksenes sidste gydepladser ligger
i dag på bunden af Tange Sø - begravet under et
tykt lag mudder.
Der fanges hvert år rigtig
mange laks og havørreder i Gudenåen. Ørrederne
er i vid udstrækning selvreproducerende, mens laksene alene
skyldes udsætningsarbejdet. Og kan man nøjes med
mindre fisk, findes der stadig en god bestand af stallinger i
Gudenåens øvre løb - fra Tørring og
ned mod Klostermølle ved Mossø. Stallingerne stammer
fra den vestjyske Skjernå og blev udsat i to omgange umidelbart
før Anden Verdenskrig. Transporten skete i mælkejunger
og på cykel over den jyske højderyg. Iltning af
vandet skete med en cykelpumpe!
3. Karup Å
Ingen over og ingen ved siden
af Karup Å, når det gælder havørreder
- hverken i størrelse eller antal. Den gamle Danmarksrekord
på 14,4 kg stammede således fra Karup Å og
holdt i flere årtier. Det var da også Karup Å,
som senere leverede verdens hidtil største registrerede
havørred - en imponerende fisk på 16,3 kg, der ganske
vist ikke blev fanget på stang, men fundet død i
åen. Som frisk opgangsfisk havde den givet vejet et godt
stykke over 17 kg!
Karup Å er stort set hvert
år leverandør af de største havørreder,
som fanges herhjemme. Her regnes kun fisk større end 10
kg af de lokale eksperter, som har deres gang ved åen dag
og ikke mindst nat. For Karup-ørrederne er nok blandt
verdens største, men de er bestemt ikke verdens nemmeste
at fange. Statistisk skal der således 17 ture til åen
for hver ørred over 4 kg, der kommer på land. De
vanskelige fisk skyldes sikkert, at netop Karup Å-ørrederne
drager på langfart til ædepladserne i Kattegat og
Skagerak. Når de vender hjem igen, har de mistet en stor
del af deres hugrefleks.
4. Kongeå
Den gamle grænseå
er kendt for at have bibeholdt de fleste af sine mange sving.
Mest udtalt er dette i den fredede Kongeå-dal, hvor åen
slynger sig afsted, som den altid har gjort det - før
landbrugets reguleringer og afvandinger. Her kan man i tilgift
opleve gendarmhuse fra den gamle grænsetid, og her kan
man hvert år i forsommeren opleve massive klækninger
af store majfluer. Det er noget, der for alvor kan få åens
bækørreder og stallinger på finnerne!
Længere ude mod Vadehavet
er det laks og havørreder, som trækker folk af huse.
Her holder den store Sydvestjysk Sportsfiskerforening til, og
her fiskes der ivrigt sæsonen og døgnet igennem.
Traditionelt er der langt mellem de store havørreder i
Kongeåen, men til gengæld er der godt med mindre
fisk på 2-3 kg - og flere laks i dag end i mange år.
5. Ribe Å
Er man til havørreder
friske fra Vadehavet, er Ribe et af landets bedste bud. Fiskeriet
er - uvist af hvilken årsag - ikke så godt som for
blot nogle få år siden, men chancerne for bid er
stadig gode. Kommer man udefra, er Ribe Vesterå - åen
ud mod kammerslusen - åben for køb af dagkort. Er
man lokal og en af de heldige, har man adgang til det ellers
lukkede stykke af Gelså, som på sin nedre del byder
på nogle af landets bedste havørredpladser.
Er man i stedet til bækørreder
og stallinger, kan man søge længere opstrøms
- op til Gelsåsammenslutningens vand. Her kan man på
strækninger ved Bevtoft og Hjartbro med flere træffe
på stimer af stallinger, som villigt stiger til en tørflue.
Tidligere var det bækørreder, som dominerede heroppe,
men stallingerne er slået overmåde godt an efter
genintroduktionen i 1990'erne.
6. Simested Å
Nordjyske Simested Å hører
ikke til de mest kendte åer i Danmark - trods den kendsgerning,
at årets største havørred faktisk tidligere
er kommet fra netop denne å med de karakteristiske græsklædte
bredder. Det var tilfældet i 1998, hvor rekordfisken vejede
imponerende 13,7 kg. Fisken blev taget på et norsk Delfin
blink og satte streg under betydningen af de nye fredningszoner
i Hjarbæk Fjord, hvor denne å udmunder.
Historisk set har Simested Å
altid været leverandør af store havørreder,
men anlægget af Virksund-dæmningen og etableringen
af Hjarbæk fjord i 1966 trak helt tæppet væk
under den fornemme havørredstamme. Det blev helt enkelt
for let at sætte garn ved slusen, som var en ny og unaturlig
flaskehals for ørrederne. Til gengæld klarede og
klarer bækørrederne sig stadig fint i åens
øvre løb, og det er nok dem, Simested Å i
dag er mest kendt for. Ikke mindst strækningen ved Ålestrup
er landskendt blandt fluefiskere med hang til tørfluer
og nymfer.
7. Skjernå
Skjernå er Danmarks lakseå
par excellence. Det var her, tobakshandler Dinesen fra København
landede Danmarksrekorden i påsken 1954 - en fantastisk
blanklaks på ikke mindre end 26,5 kg. Han tog den på
datidens favoritagn - en roterende devonspinner - som han fiskede
med på det klassiske laksestræk ved Borris. I dag
tages der hvert år nogle få hundrede laks i Skjernå
- de fleste af åens naturlige stamme, som har overlevet
alle odds. Hertil mange flere, men også langt mindre havørreder.
Skjernå er ikke Danmarks
længste, men til gengæld den vandrigeste å
i landet. Det ses ikke mindst på tilløbene, som
der er rigtig mange af, og mange af dem er rigtig gode fiskevande
- specielt hvad stallinger og bækørreder angår.
Skjernå er uden sammenligning det dyreste af samtlige danske
vandløb. Således kostede det rundt regnet 280 millioner
kroner at lægge åen tilbage i sine naturlige slyngninger
- blot nogle få årtier efter landbrugets regulering
af åens nedre løb. Laksefiskene har for længst
taget de mange nye sving i besiddelse!
8. Storå
Storåen ved Holstebro er
traditionelt Danmarks laksevand nummer to - med registrerede
blankfisk på op til 22 kg tilbage fra 1949. Imidlertid
har Storå i en årrække været en skygge
af sig selv, og fiskeribiologerne mener, at skarverne er endog
meget hårde ved de udtrækkende unglaks i den lavvandede
Nissum Fjord. Samtidig bliver mange ungfisk ædt af gedder
under deres nedtræk gennem den kunstige kraftværkssø
ved Holstebro.
Er fiskeriet efter laks og havørred
således ikke, hvad det engang har været, så
er der stadig fint fiskeri efter bækørreder og især
stallinger på åens øvre løb nær
Hodsager. Tilløb såsom Tvis Å, Gryde Å
og Idom Å er fine fiskevande - Råsted Lilleå
længst nedstrøms ligeledes.
9. Varde Å
I de senere år har sydvestjyske
Varde Å for alvor gjort sig bemærket som laksevand.
I perioder har fiskeriet her været langt bedre end i Skjernå
længere nordpå, og fiskene har ofte været store.
Største fisk i nyere tid var en imponerende blanklaks
på 16,4 kg fra 2000.
Hvor vestjyske åer traditionelt
er reguleret med en kammersluse længst ude mod havet, er
Varde Å unik ved at have et åbent afløb til
Vadehavet længst inde i Ho Bugt. Det betyder, at fiskene
altid har fri adgang til åen fra Vadehavet. Det medfører
til gengæld også, at vandet kan stå højt
helt oppe i Varde by, når der er stormflod i Vadehavet...
Varde Å er pt. på
vej gennem et større restaureringsprojekt, som med EU-midler
primært skal tilgodese den truede laksefisk snæbelen.
Men det er et projekt, som vil komme alle vandrefisk og hele
vandsystemet til gode.
10. Vidå
Vor nuværende grænseå
er Vidåen - et vidt forgrenet åsystem, der sender
alt sit vand ud i Vadehavet ved Højer Sluse. Herude er
der virkelig pres på vandet, når en vestenhyler med
efterfølgende stormflod banker på. Da stuves vandet
op i åen, som så går over sine bredder og efterfølgende
sætter mange kældre under vand. Det ved man alt om
i Tønder...
Her ved man også, at der
i perioden efter storm og højvande kan være mange
fisk i åen. Primært havørreder friske fra
et nærende ophold i Vadehavets store spisekammer. Havørreder,
som året igennem har måttet kæmpe en kamp for
ikke selv at blive ædt af de mange sæler herude.
Det lader da også til, at der er en vis sammenhæng
mellem gode og dårlig år for sæler og havørreder
- at sælpest efterfølgende kan give en større
ørredopgang i åen.
Dagkort.dk
I modsætning til vore kyster,
hvor fiskeriet er frit for alle, der blot har løst det
obligatoriske statslige fisketegn på posthuset, så
kræves der i tilgift dagkort eller årskort til åfiskeri,
som jo er underlagt den private ejendomsret.
Man kan melde sig ind i den lokale
forening, hvis man regner med at gæste det pågældende
vand flere gange i løbet af en sæson. Eller man
kan købe dagkort i stedet. Dagkort kan købes på
campingpladser, benzinstationer, turistbureauer og lignende steder,
men langt lettere er det at løse sit fisketegn hjemmefra
- i god tid og uden spild af kostbar fisketid.
Det sker ved at taste sig ind
på www.dagkort.dk,
hvor man så klikker sig frem til det fiskevand, man agter
at besøge. Enkelt og effektivt.
© 2009 Steen Ulnits
|
