Fiskegrej artikler:

e-bog "Spinnefiskeri"
BioLine
Bombarda-fri
DK lakseåer
Gone Phishing!
Handsker
UV jagt
Økonomi
Bid i badekarret
Byg en Bivuak!
Molemakreller
Fiskefotoapparater
Hodgman
iPhones til iFiskere
Laksepremiere
Mitchell
"Nap & Nyt" goes digital
Penn Torque
En rigtig REVO lution
Shakespeare
Tunge torsk i tangen
Cardinal 800
Færdige fiskesæt
Gråt Guld
Series One Skeletor
Top 10 åer
Top 10 havpladser
Top 10 kystpladser
Top 10 søer
Nap & Nyt 60 år

Berkly
Hardbaits
MUSTAD kroge
Storm wobler
Kald det Cardinal...
Jerk Baiting:
PENN 75 år
Scierra MPA:
Toby til Trolling
Vertical jigging
Stænger med underskrift
Fluorocarbon
RAPALA
Fiskere på Farten
Forskning for fiskere
Cirkelkrogen
Samlere og fiskere
Normark Denmark A/S
Hvad vejer fisken?
UL spin
Stænger i stykker
Grej 2003
Abu Garcia Ambassadeur
EON Ambassadeur
Pure Fishing
Mågesjov og aborrerov
Leatherman
Wobleren er mit våben
Åndbar syntetvæv
Tunge tun
Grødesikrede kustagn
Pirkefiskeri
Fiskere på glatis
Rig en Jig
Nyhed fra ABU Garcia
BUCK
OKUMA
Sand & Surfcasting
UL år 2000!
OTG: ABU Garcia
OTG: Fenwick
PENN
Diamondback
ATH: Verdenshjul
The SAGE / LOOP story
CORBOSS
DAM
Partridge of Redditch
RST
Interline stænger
PE-liner

Toby til Trolling

En klassiker og fiskekammerat fylder 50 i år - denne fisker og forfatter ligeledes...

Jeg havde fisket fra land ved Stevning Næs på Als i nogle år og fanget et fåtal havørreder. Det var i 1970'erne, hvor der var langt mellem fiskene og hver eneste landet havørred derfor en flidspræmie.

Og flid manglede der bestemt ikke fra min side. Jeg fiskede dengang uden overdrivelse mere end 300 dage om året - efter skoletid, sommer som vinter, hverdage og helligdage. Alligevel blev det kun til en lille håndfuld havørreder hvert år.

Da var det, jeg mødte Niels, når han kom for at søsætte sin lette svenske Crescent jolle med en hvid 15 HK Johnson på hækken. Niels var ikke til kystfiskeri, men elskede det frie liv på vandet og holdt af at fiske fra sin transportable trailerbåd. Han "trollede", selv om det slet ikke hed sådan dengang. Vi kaldte det i stedet om "blink efter båd" - uanset om der nu var blink eller wobler for enden af linen.

Vi udvekslede tit erfaringer, og en dag inviterede Niels mig ombord. Jeg var lidt skeptisk, for var det nu lige så fint at fiske fra båd som fra kyst? Men nysgerrigheden vandt dog over de fine fornemmelser, og jeg kravlede ombord.

Vi fangede nu intet den første gang, men jeg blev dybt fascineret af, at jeg kunne ligge i forstavnen og kigge direkte ned på de fiskepladser, jeg drømte om inde fra land!

Min første trolling-ørred

En solskinsdag i april var det dog så vidt. Vi var atter taget ud fra Stevning Næs og havde lagt kursen om ad Jylland på den modsatte side af det smalle Alssund. Stangspidsen nøkkede rytmisk, mens vi arbejdede os forbi skoven ved Arnkilsøre. Pludselig bøjede stangen sammen, og lidt senere kunne Niels nette en fin sølvblank havørred på 48 cm. Min første trollingørred nogensinde!

Fisken havde taget et slankt og blankt blink med små røde finner bagtil. "Toby 18 g" stod der på bagsiden af det forsølvede blink i tyd plade - en af Niels' gamle favoritter og min helt nye!

Jeg kunne mine ABU kataloger udenad og kendte udmærket til Toby. Jeg syntes blot, at de var for dyre til fiskeri inde fra land, og havde derfor kastet min kærlighed på det langt billigere og mere velkastende "Koster" i stedet. "Koster koster ikke meget", gik vi drenge og sagde i fiskeklubben - bestemt ikke uvæsentligt, når lommepengene var få og tangskovene grådige.

4 kg's trollingørred fra Bornholm - taget på Toby!

Siden sad der næsten altid et Toby for enden af min line, når vi trollede vandet ud for Als tyndt med vort primitive grej. Og mange var de havørreder, som begik deres sidste fatale fejltagelse ved at sætte tænderne i det blink, som allerede dengang var en klassiker. Toby var og er for blink, hvad Mepps er for spinnere og Rapala for woblere. Dertil såkaldt "Må-blink" for havørred, kunne jeg se i de svenske kataloger.

Toby bliver til

Det var først langt senere, jeg hørte om udviklingsarbejdet bag Toby. Faktisk var det først i den selvbiografiske bog "Snilledrag, Lyckokast og Bottennapp" fra 2003, skrevet af Lennart Borgström, sønnen til legendariske ABU-stifter Göte Borgström, at jeg fik historien fortalt.

Toby blev præsenteret for verden i 1956 - eksakt samme år som jeg selv kom til verden. Toby og jeg fylder således begge 50 i år! Men lad nu Lennart selv fortælle historien:

"Ett annat bete, som idag kanske är ABUs mest sålda är TOBY. Det presenterades i Napp och Nytt 1956.

Idén till detta bete fick jag, när vi fiskade havsöring i Danmark en gång. Det togs fram för att likna en tobis (en liten smal betesfisk).

När vi gjorde prototyperna, visade det sig emellertid att det smala betet hade svårt att få en naturlig rörelse i vattnet. Vi hade då ett drag som hette TORSJÖ-DRAGET och det hade små vingar, som ökade betets yta och därmed dess bärkraft i vattnet.

Nästa prototyp gjordes alltså med dessa rektangulära vingar, vilket visserligen förbättrade dragets rörelse, men när en av våra konstruktörer (Sven Åke Kullberg, red.) såg prototypen, utformade han i stället vingarna som fenor. Det var just denna förbättring som gjorde detta drag både elegant och mer fisklikt. Lockar man inte sportfiskaren att köpa ett drag får fisken aldrig en chans att se det!"

Lennart er selv en garvet fisker og fortsætter derfor:

"Det är faktisk så, att et drag som är gammalt och slitet och har förlorat sin glans många gångar fiskar bättre än ett nytt och skinande blankt bete. Det går emellertid inte att sälja drag som redan er oxiderade. De måste först locka fiskaren!

På den tid då ABU tilverkade sina beten i Sverige var drag i silverfärg försilvrade med äkta silver. De behandlades sedan med en klarlack för att inte oxidera. För eget bruk tog vi ibland fram gäddbeten, som ej hade behandlats med denna klarlack. De oxiderade då snabbt och fiskade i vissa sammanhang mycket bättre."

Hammerlak hammergodt!

Så sandt som det er sagt. Jeg husker også med veneration de matblanke forsølvede Toby blink, som kastede meget blødere reflekser end de nye og forniklede. Og som tydeligvis også fangede flere havørreder.

Vi tog selv konsekvensen af disse iagttagelser. Niels havde i sit værksted en bøtte med grå hammerlak til slidstærk lakering af hjulfælge. Vi malede nu et antal Toby blink i disse matgrå farver og forsynede dem - nok mest for et syns skyld - med pletter af neglelak i rød perlemor!

Disse dæmpede Tobyer fangede langt flere fisk end de blanke - specielt i højt solskin og klart forårsvand med sværmende børsteorme. Jeg har stadig nogle stykker i æsken, og de kommer stadig i vandet, når forholdene er til det.

På samme måde opdagede vi, at de kompakte Toby blink i tyk plade ofte fangede fisk, når de tynde ikke gjorde det - trods en mindre livlig gang i vandet. Mest markant så vi det en smuk majdag, hvor hele fire flotte blankfisk tog mit sølvfarvede 20 grams Toby, mens Niels ikke fik én eneste på sit ligeledes sølvfarvede 18 grams.

Måske gik hans Toby lidt for højt i det klare vejr - eller måske var det bare for stort. Markant forskel var der i hvert fald!

Toby Salmo

Toby udmærker sig ved at kunne spinnes hurtigt uden at miste den karakteristiske fiskelignende gang i vandet. Toby er derfor blevet en slags standardblink til alt fiskeri efter hurtigt svømmende laksefisk.

Det ændrer nu ikke noget på den kendsgerning, at Toby også er et fremragende blink til gedder - specielt 18 grams modellen i tynd plade, som kan spinnes meget langsomt. Det samme gælder torsk, som også holder meget af Toby - så meget, at der findes en speciel grødesikret udgave med enkeltkrog, som kan spinnes direkte gennem tangskjovene uden at sidde fast.

I min studietid var fiskegrej i England langt billigere end herhjemme. Det vidste vi fattige studerende, som derfor strakte SU'en ved selv at bestille vort grej hjem fra sportsfiskeriets moderland.

En gang var der dog gået kludder i bestillingen - så meget, at jeg pludselig stod med 24 styk guldfarvede 18 grams Toby blink. Katastrofen var dog til at overse, da de havde været på tilbud og kun kostet få kroner stykket. De viste sig senere at være aldeles uforlignelige, nå de puffende tangtorsk ud for Djursland skulle lokkes til hug - et fiskeri, som desværre kostede mange blink...

Men det er og bliver laks og ørred, som Toby bruges til, og næste skridt i evolutionen var derfor ganske naturligt. Det blev til "Toby Salmo" - et stort 30 grams flutter blink i tynd plade, som med sine livlige bevægelser er perfekt til netop trolling.

Mange er de store laks og havørreder, som er landet på denne brede variation af klassiske Toby, og det er derfor synd, at Salmo ikke længere er i programmet. Men ABU har det med at reintroducere gamle klassikere med jævne mellemrum, så mon ikke også vi ser Salmo igen? Jeg tror det. Og da gælder det om at fylde grejboksen op til dårlige tider!

Toby Rocket

Der skulle gå yderligere nogle år, inden endnu en variant af klassiske Toby så dagens lys. Og endnu engang var det de danske havørreder, som stod bag.

Denne gang var det den danske direktør for PureFishing, Ib Andersen, som forestod udviklingen. Ib var på jagt efter et blink, der endnu bedre end den klassiske Toby kunne imitere de tobiser, som er favoritføden for mange havørreder langs de danske kyster.

Men der skulle overraskende meget udviklingsarbejde til, førend målet - den nye "Toby Rocket" - kunne præsenteres i 1999/2000. Det var nemlig ikke nok blot at strække det klassiske Toby.

I stedet måtte der talrige computerberegninger til, så blinkets bæreflade i forhold til vægten blev omtrent det samme som på originalen. Så blinket kan flakse mod bunden roterende om sin egen længderetning - uden at være endetungt.

De klassiske røde og opadbøjede finner blev naturligvis bibeholdt - adelsmærket for ethvert Toby.

Mest kopierede blink i verden

Desværre har Toby - som alle andre førende produkter - måttet se sig kopieret af utallige konkurrenter, hvoraf nogle ikke har forsøgt at skjule det originale forbillede. "Tobie" er vel den mest oplagte af kopierne.

De mange kopier har ført til flere retssager om ophavsretten. Og de lange retsprotokoller er interessant læsning, hvis man vil vide noget om juridiske aspekter vedrørende annoncering, fogedforbud, markedsføring og ophavsret.

Følgende fremgår således af en udskrift fra retsprotokollen i en sag om kopiering af Toby blink:

 "Udformningen af ABU Toby må således anses som et udtryk for en selvstændig, original og kunstnerisk indsats."

"Selv om det er fiskeagn, kan der godt blive tale om en ophavsretlig beskyttelse".

"Markedsføring af produkter, der styk for styk er noget nær identiske og forvekslelige med en konkurrents produkter, er i strid med god markedsføringsskik".

"XXX's fortsatte markedsføring af de af sagen omfattede produkter indebærer som følge af den samlede, systematiske lighed med de af OTG (i dag PureFishing, red.) markedsførte produkter en overtrædelse af markedsføringsloven".

Well, nok om billige kopier, der ikke når originalen til sokkeholderen, hverken hvad kvalitet eller funktion angår. Faktum er nemlig, at Toby er et pragtfuldt blink og en uforlignelig fiskekammerat.

- Hvad kan det ikke blive til, når vi sammenlagt har 100 års fiskeerfaring med ud i båden?

© 2006 Steen Ulnits

Nyt stort website:

www.fenwick.nu

- fra skaberen af "HMG"
- verdens første kulfiberstænger!

Opdateres hver måned
- hele året!


Nyt website:
 
 
- for dig, der er ude efter de allerstørste!
 
www.pennfishing.nu



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".


Nyt website:
 
 
www.gulp.nu

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk<