|
|
Tunge torsk i tangen
Novmber er årets absolutte
topmåned til kystfiskeri efter tykke torsk, der nusser
rundt i tangen i jagten på deres yndlingsføde: Krabber!
Det er derfor nu, nytårstorsken skal
fanges - hvis det skal gøres fra kysten!
For mange er november en rigtig træls måned, men
så er man ikke torskefisker! Er man nemlig det, er november
tværtimod årets absolutte højdepunkt. Det
er nemlig lige nu, at torskene søger helt ind under land
for at jagte knasende sprøde krabber. Og på intet
andet tidspunkt af året er de så velkonditionerede
som netop nu!
Vild efter krabber
Det er en velkendt sag,
at torsk elsker krabber over alt i denne verden. Derfor kan man
ofte opleve, at en nyfanget torsk knaser, når man trykker
den på maven. Og at netop ædte krabber noget forvirrede
kommer kravlende ud af munden på en nyfanget torsk - en
barsk og måske traumatiserende oplevelse rigere!
Bundsnørefiskeren, der målrettet går efter
torsk, bruger derfor friske krabber som agn. Allerhelst de såkaldte
"peeler crabs" - krabber, som netop har skiftet skal,
og som derfor endnu er bløde og lækre at bide i.
Det forstår torskene om nogen at værdsætte.
Har han ikke adgang til friske krabber, bruger han i stedet en
kunstig Gulp! krabbe, som er en rigtig god erstatning for den
ægte vare - i form, farve og smag.
Det faktum har naturligt
nok fået mange til at tro, at naturalistiske krabbefluer
derfor må være det allerbedste til fluefiskeri efter
torsk. Det ved torskene imidlertid ikke noget om, og praktisk
fiskeri viser da også, at rene fantasifluer næsten
altid kan udfiske mere nøjagtige imitationer.
Det kan der være flere årsager til. Dels er en hidsig
rød-gul flue langt mere synlig i vandet og dermed lettere
for torskene at få øje på. Og dels er torsk
både nysgerrige og sultne fisk, der kun nødigt lader
en saftig godbid svømme uantastet forbi. Uanset om den
så ligner noget kendt fødeemne eller ej.
Det er givet også derfor, at spinnefiskerens favoritvåben
til kysttorsk i mange år har været den klassiske
rødgule fynske kystwobler i træ. Næppe nogen
anden kunstagn har landet så mange kysttorsk som netop
den. Og næppe nogen anden kunstagn ligner en krabbe eller
andet naturligt fødeemne så lidt som netop den!
Kræsne torskebasser
"Dum som en torsk", siger vi ofte, men det er der nu
ikke meget hold i. Vi har det med at tillægge fiskene egenskaber,
de slet ikke har. Vil de ikke tage vore agn, så må
de være kloge, ræsonnerer vi.
Begge dele er forkerte. Fisk er ikke kloge, og torsk er ikke
dummere end andre fisk. For at være enten dum eller klog,
må man nemlig kunne tænke, og det kan fisk altså
ikke! Uanset hvad vi lystfiskere måtte tro om dem... Fisk
har ikke som vi en bevidsthed om deres egen situation, og de
kan derfor ikke tænke. Men derfor kan de sagtens være
svære at fange...
En kold novemberdag for en del år siden fiskede en kammerat
og jeg torsk fra kysten på det sydlige Djursland. Jeg fiskede
med mit trofaste sølvfarvede Koster blink, som har mange,
mange torsk på samvittigheden - makkeren med et langt og
slankt Smelt blink i kobber.
Vi fiskede side om side. Makkeren gryntede med jævne mellemrum
tilfreds og halede en fin kysttorsk ind på land. Jeg derimod
mærkede intet. Absolut intet. Det undrede vi os en del
over - indtil vi fandt på at sprætte et par af torskene
op for at se, hvad de havde ædt.
Det viste sig, at torskene helt havde indstillet sigtet på
langstrakte og mørkt brune tangspræl. Mit
sølvfarvede brede blink havde de derfor intet til overs
for. Til gengæld fik jeg hug med det samme, jeg også
fik et kobberfarvet Smelt blink knyttet på linen.
To uger senere samme år var det mig, der indledte scoringen.
Jeg fiskede med en rød-gul kystwobler, som jeg lod hoppe
hen over tang og sten så langsomt, jeg overhovedet kunne.
Den ene torsk efter den anden meldte sin interesse. Først
et let puf og så hugget. Der lå efterhånden
en pæn bunke torsk oppe på strandvolden, da makkeren
kom tilbage. Han havde kun haft et par småtorsk på
sit sølvfarvede Tobis blink.
Torskene havde - som så ofte før, når de går
villigt til den rød-gule kystwobler - maverne fyldt med
knasende sprøde krabber. Kriblende krabber er altså
bare torskenes livret.
Det er oplevelser som ovenstående, der giver respekt for
torsken som sportsfisk. Der er ganske vist dage, hvor torskene
grådigt kaster sig over alt, der bevæger sig. Hvor
de til fulde lever op til betegnelsen "dum som en torsk".
Sådanne dage har de "kloge" havørreder
for øvrigt også - en sjælden gang imellem...
Men der er så sandelig også dage, hvor torskene ikke
tager hvadsomhelst for gode varer. Hvor de er kræsne og
kun vil tage noget, der ligner deres favoritføde til forveksling.
Og da er det kun den dygtige og indsigtsfulde fisker, der får
fisk med hjem!
Solnedgangstimen
Torsk er typisk lyssky
fisk, der tilbringer de lyse dagtimer ude på lidt dybere
vand. Først når solen har sænket sig bag horisonten,
dukker de op på det lave kystvand. Faktisk gør de
det med så stor regelmæssighed, at man i perioder
med stabilt vejr næsten kan stille sit ur efter dem!
Men ingen regel uden markante undtagelser, og her er en af dem
- fra månedsskiftet november-december for nogle år
siden:
Det er midt på dagen, og solen skinner fra en skyfri himmel.
Jeg lægger de første kast ud langs tangbæltet,
så jeg kan spinne ind i kanten, hvor havørrederne
gerne lurer på forbipasserende småfisk.
Det giver derfor et gib i mig, da det hugger næsten omgående.
Hårdt og tungt. Hjulet giver sig straks til at skrige,
da en stor fisk opdager sin fejltagelse og suser udefter mod
dybet.
Jeg mærker straks, at det ikke er nogen havørred.
Det er i stedet en torsk - endda en af de rigtig gode. Jeg sætter
derfor hårdt mod hårdt, så fisken ikke kan
nå at gå i bunden. Jeg presser den alt, hvad mit
kystgrej overhovedet kan holde, og efter et par minutters tovtrækkeri
kan jeg se på, linen, at fisken nu er ude af farezonen
- ude over den lyse sandbund.
Til sidst er torsken
helt inde i havstokken, hvor den ruller frem og tilbage med bølgeskvulpet.
Jeg går hen bag den og giver den et løft med støvlen,
så den kommer helt op på det tørre.
Og der ligger den så - en meget smuk, rustrød og
velkonditioneret kysttorsk, der siden viser sig at veje hele
4,5 kg.
Forventningens glæde...
Jeg er ganske overrasket over mit held - og træt af at
hale så hårdt igen for at holde fisken fri af bunden.
Jeg sætter mig derfor i strandstenene og glæder mig
over fangsten. Uden en god portion svineheld får man helt
enkelt ikke så flot en kysttorsk midt på en strålende
solskinsdag.
Da jeg lidt senere genoptager fiskeriet på selvsamme sted,
rykker det igen i linen længst ude. Efter endnu en gang
tungt tovtrækkeri kommer endnu en flot rustrød kysttorsk
glidende ind mod land og får et sidste løft af støvlen.
3,5 kg!
Jeg gemmer de to flotte torsk i skyggen bag nogle store sten
og venter på makkeren, der langsomt fisker sig ned mod
mig. Han har ikke fanget noget, viser det sig - end ikke mærket
det mindste. Da jeg diskret nikker hen mod stenene og han får
øje på fiskene, undslipper der ham et gisp. - Det
var pokkers!
Jeg kan kun give ham ret - og glæde mig over mit eget store
held. - Og hvad kan det ikke blive til i aften, når først
torskene for alvor kommer ind?
Solen gik ned bag bakkerne, og de sidste dønninger lagde
sig. Vi nærmest slugte madpakkerne, så vi kunne stå
bedst muligt rustede til det hektiske og krævende aftenfiskeri,
der helt sikkert måtte komme oven på en sådan
begyndelse.
Jeg behøver vel næsten ikke sige det: Ingen torsk
kom ind på kastehold den aften. Ikke en eneste.
Men solnedgangen var til gengæld uhyre smuk!
© 2009 Steen
Ulnits
|
|
Nyt stort website:
www.fenwick.nu
- fra skaberen af "HMG"
- verdens første kulfiberstænger!
Opdateres hver måned
- hele året!
|
Kyst-fluekurser på Samsø
Så er det atter tid til at tænke på de kommende
kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
- I 2007 fejrede vi vort
første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk
- alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum
for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så
sit eget 10 års jubilæum!
- Flere end 400 kursister
har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole
i godt selskab med ligesindede.
- Er du interesseret i
at deltage på et af disse kurser, bør du i egen
interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- - Bind en flue og fang
en fisk!
|
Å-fluekurser i Sønderjylland
Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere
fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
- Kurserne fokuserer primært
på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred
og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet
efter laks og havørred.
- Vi fisker primært
i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å.
Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
- Er du interesseret i
at deltage på et af disse kurser, bør du i egen
interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- - Vel mødt i
Sønderjylland!
|
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret
arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen
i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af
naturens ressourcer.
|
Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse
om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om
de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for
måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet
fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne
finde adresser på lokale turistbureauer.
|
- Havbars på Irland!
- Vi tager afsted efter
stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet
løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
- Havbarsen er på
vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så
|
|
