|
RAPALA
Der findes næppe den lystfisker
i hele verden, som ikke har hørt om de finske Rapala woblere.
Men der findes mange, som ikke kender den fascinerende historie
bag disse fantastiske fiskefangere. For uden Marilyn Monroe var
det aldrig gået...
Det var fattige forhold, der
rådede i Finland for 100 år siden. Og det var en
meget fattig dreng, der blev født i 1907 - uden for ægteskabet
- og fik fornavnet "Lauri". Først 5 år
senere fik han et efternavn. Det skete, da en lokal præst
døbte ham "Rapala" efter den by, hvor han blev
født.
Her i Karelien ved
den finsk-russiske grænse testfiskes de nye Rapala-woblere.
Lauri Rapala hutlede sig gennem
nogle magre år, hvor han ernærede sig ved landbrug
og tømmerflådning. En fysisk hård tilværelse,
der knapt gav brød på bordet. Lauri slog sig derfor
på fiskeriet, da han giftede sig og stiftede familie. Finland
er som bekendt de tusind søers land, og vand at fiske
i manglede der ikke. Fisk var der også nok af, men de var
ikke altid så ligetil at fange.
Den første Rapala wobler
Lauri tilbragte dage, uger og
måneder på og ved vandet. Han satte sine garn og
ruser og brugte siden ventetiden til at fiske med krog og håndline.
Ingen tid måtte gå til spilde, når hele familiens
eksistens afhang af hans fangster.
Han studerede vandet og fiskene,
mens han fiskede. Og han bemærkede, at især store
fisk altid foretrak enkelte småfisk frem for andre i stimen.
De udvalgte småfisk svømmede anderledes end deres
artsfæller - de fejlede et eller andet, som fik dem til
at svømme anderledes, og det registrerede rovfiskene straks.
Lauri's observationer førte
i 1936 til den første Rapala wobler. De første
prototyper blev fremstillet af fyrretræsbark, som blev
skåret til. De udskårne barkstykker blev siden beklædt
med den sølv- og guldfolie, som fandtes på indersiden
af forskellig fødevareemballage. Endelig prægede
han skællene med en gammel blækpen.
De første Rapala-woblere
var rent håndarbejde i finsk træbark.
De nye woblere viste sig at fange
forrygende, og rygtet om dem spredtes hurtigt i egnen omkring
Vaaksy, der ligger et par timers kørsel nord for Helsinki.
Lauri Rapala gjorde ingen hemmelighed ud af opfindelsen, men
delte gavmildt ud af nyskårne Rapala woblere til venner
og bekendte i nabolaget.
Det hele gik stille og roligt
for sig indtil 1939, hvor russerne invaderede Finland og Lauri
gik ind i hæren. Først fem år senere kunne
han vende tilbage til familiens lille hytte på 4 gange
4 meter, hvor han boede sammen med sin hustru og efterhånden
syv børn i hele 21 år.
- Rent a Rapala!
Efter krigens afslutning kom
der langsomt mere velstand til Finland, og i USA blev sportsfiskeriet
samtidig en fritidsbeskæftigelse for millioner af mennesker.
Heriblandt også de ganske mange finner, som tidligere var
udvandret til USA.
Lauri havde sendt adskillige
af sine hjemmelavede Rapala woblere til finske venner og bekendte,
som boede i staterne Florida og Minnesota. Her blev woblerne
hurtigt kendt for deres fangstevne, og alle ville have et eksemplar
i æsken.
Rapala woblerne blev snart et
begreb blandt de finske emigranter - et stolt tegn på deres
gamle fædreland og dertil en fantastisk fiskefanger, der
kunne bruges til næsten alt fiskeri efter næsten
alle sportsfisk.
De første Rapala-woblere
var beklædt med folie fra fødevareemballage.
Der verserede historier om sportsfiskere,
som stjal Rapala woblere fra hinanden, når de ikke kunne
få dem på legal vis. Og entreprenante ejere af Rapala
woblere på nordkysten af den kolossale Lake Superior lejede
sågar deres woblere ud til nysgerrige kolleger for en weekend
af gangen - med et stort depositum, hvis nu de skulle være
så uheldige at miste vidunderet!
Det amerikanske eventyr
En ung amerikaner, der var rejsende
i fiskegrej, blev opmærksom på de finske woblere
og deres stigende popularitet. I 1959 tog han kontakt til Lauri
Rapala i Finland og forhørte sig, om han kunne købe
nogle eksemplarer til videresalg. I 1962 skrev de to parter så
kontrakt på forhandlingen i Nordamerika. Eneste problem
var leverancerne, for Lauri's Rapala woblere var stadig håndlavede.
Problemet blev ikke mindre, da
"Life Magazine" spottede de finske woblere i et nummer.
Under overskriften "The Lure Fish Can't Resist" ("Agnet,
ingen fisk kan modstå") blev historien om Lauri Rapala
serveret for en millionstor læserkreds.
Det skete i udgaven fra den 17.
august 1962, hvor ingen ringere end Marilyn Monroe prydede forsiden
- med det berømte billede af pigen på risten med
de blæsende skørter. Det mest solgte nummer af "Life
Magazine" nogensinde - takket være forsiden med Marilyn
Monroe!
Det store amerikanske marked
havde nu for alvor fået øjnene op for Rapala woblerne,
og bestillingerne strømmede ind i et tempo, ingen havde
troet muligt. Året inden lå årsproduktionen
på 100.000 woblere, som nu blev fremstillet af balsatræ
i stedet for bark. I 1964 nåede man 800.000 styk, og kort
efter blev den første million rundet.
Tragedien
Lauri Rapala var efterhånden
en velhavende mand - meget langt fra den lavstatus, han havde
ved fødselen og mere end et halvt århundrede frem.
Ensio Rapala - en
af de nulevende efterkommere af Lauri Rapala.
Han var nu også kendt verden
over i fiskerkredse - noget, han aldrig fik det specielt godt
med. Han var til det sidste en ydmyg mand, der slet ikke holdt
af den opmærksomhed, som prominente besøg uvægerligt
afstedkom. Til dem hørte fra folk som Finlands præsident
Urho Kekkonen og Englands Prins Philip, der begge var meget fiskeinteresserede.
I 1965 indtraf så den tragedie,
som skulle præge resten af Lauri Rapala's liv. Kauko, en
af hans yngste sønner, druknede i en af de søer,
hvor de plejede at teste nye Rapala woblere. Hans båd stødte
på grund i en sen nattetime, hvor Kauko faldt over bord
og druknede. Hans lig blev fundet en uge senere - med en Rapala
wobler siddende fast i buksebenet på den 26-årige
søn.
Lauri kom sig aldrig over tabet
af Kauko. For ham var det et klart tegn på, at de vande,
som gennem årene havde været så gode ved ham,
nu havde krævet deres tilbage.
Efter Kauko's død begyndte
Lauri at drikke voldsomt. Han blev ved i endnu ni år, mistede
interessen for virksomheden og overlod endelig det hele til sine
øvrige sønner. Han døde den 20. oktober
1974, 67 år gammel.
"Hand Tuned and Tank Tested"
I dag findes der et hav af forskellige
Rapala woblere. De fremstilles nu i millioner, hvoraf nogle samles
i Estland - andre i Irland. Hovedfabrikationen ligger dog stadig
i Vaaksy nord for Helsinki.
Moderne Rapala-woblere
designes på computer af moderne designere!
Rustfri støbeform
til de nye X-Rap woblere i plast med raslekugler.
Moderne Rapala-woblere
i plast kommer til verden i avancerede maskiner som denne.
I gamle dage blev alle Rapala
woblere fremstillet af ultralet balsatræ, som giver de
færdige woblere en meget let og livlig gang i vandet -
hemmeligheden bag deres fangstevner.
I dag fremstilles flere Rapala
woblere dog også i plast, som giver helt nye muligheder
for at tilføje raslende kugler, forskydelige kastevægte
og transparente kroppe.
Fælles for alle Rapala
woblere er dog stadig, at de alle håndtestes i Finland,
før de forlader fabrikken. Kun i en rigtig vandtank kan
man være helt sikker på, at hver eneste wobler har
det helt rigtige bevægelsesmønster. Hvis ikke, justeres
den manuelt.
Klassikerne
Der findes adskillige Rapala-modeller
på verdensplan. Herhjemme hører nedenstående
til de mest populære:
Rapala Original
Den første og måske
stadig den bedste af alle Rapala woblerne. Fremstillet af balsatræ,
hvilket gør den vanskelig at kaste, men uforlignelig i
sit bevægelsesmønster. Foretrækker man lidt
voldsommere bevægelser, så prøv den 2-delte
udgave. Perfekt til trolling.
Count Down
"Count Down" (CD) er
en kortere og mere kompakt udgave af Original. Stadig fremstillet
af balsatræ, men nu med indbygget vægt, så
CD kaster langt og synker dybt. Navnet hentyder til fiskemetoden,
hvor man tæller ned, mens wobleren synker til ønsket
dybde,
Sliver
En klassiker til hurtig trolling
efter tropiske eksprestog såsom barracuda, småtun
og andre hurtigsvømmere. Fremstillet af tropisk hardwood,
da balsatræ ikke holder til de store rovfisks hårde
bid og spidse tandsæt. Udmærket også til trolling
efter hjemlige havørreder.
Shad Rap
Oprindelig en dybt dykkende kompakt
sag med hidsige bevægelser og ditto farver, men fås
nu også i en mere højtgående udgave med lille
næseplade. Endnu ikke så udbredt på vore breddegrader,
men meget populær på det amerikanske marked - sammen
med den mindre "Fat Rap".
Husky Jerk
Et af de nyeste skud på
stammen - fremstillet af plast, med indstøbte raslekugler
og en vægtfylde lig vandets. Det betyder, at Husky Jerks
kan fiskes "suspended" - vægtløse i vandet
- hvilket mange rovfisk ikke kan stå for. Ikke mindst de
nye transparente "Glass" udgaver er perfekte til danske
havørreder.
Tail Dancer
Lang og slank wobler med stor
næseplade, som for alvor trækker denne træwobler
med raslekugler ned i dybet. Seneste skud på stammen er
"Deep Tail Dancer", som er markedets eneste wobler,
der ved egen kraft kan nå ned på dybder over 10 meter
- vel at mærke uden at miste de lokkende bevægelser.
X-Rap
En brandvarm nyhed, som Rapala
venter sig meget af. En rigtig hightech wobler i plast med indstøbte
raslekugler og forskydelig kastevægt, der skifter placering
mellem kast og indspinning. Ved kast ligger kuglerne længst
tilbage i kroppen - under indspinning glider de frem for en perfekt
balance og gang.
Rapala og rekorderne
Finske Rapala er verdens mest
solgte woblere. Det er også de kunstagn, der kan prale
af flest dokumenterede rekordfangster. Således er der sat
ikke færre end 204 af International Game Fish Association
(IGFA) registrerede verdensrekorder med diverse Rapala woblere.
Hertil skal så lægges
86 tidligere IGFA rekorder, og man forstår disse kunstagns
verdensomspændende popularitet. Således er der gennem
årene solgt langt over 200 millioner Rapala woblere verden
over, og salgskurven stiger stadig.
Med til en woblers succes hører
naturligvis gode kroge. Da Rapala for nogle år siden overtog
franske VMC, som indtil da havde været hovedleverandør
af kroge til Rapala, påbegyndte man en udvikling af specialiserede
trekroge til woblere - brunerede til ferskvand og fortinnede
til saltvand. Alle naturligvis kemisk skærpede - og sylespidse!
© 2005 Steen Ulnits
|
