Fiskefotoapparater!

Jeg glemmer aldrig den dag i 1980, hvor jeg - som så ofte før - støvede omkring hos den lokale fotohandler på Frederiksgade. Jeg var begyndt at læse biologi på Århus Universitet et par år tidligere, og SU'en rakte ikke langt i de dage. Det var derfor salt i såret, da jeg helt tilfældigt tog en brochure fra Fuji op og kiggede i den.

Pludselig grinede en glad og fuldskægget fluefisker mig i møde. Om halsen havde han Fuji's spritnye vandtætte kompaktkamera. Det hele osede af fisk og fiskeri, og som fotoglad fisker kunne jeg straks se, at her havde Fuji noget, som vi lystfiskere længe havde sukket efter - det vandtætte kamera, som ikke var større, end at det kunne ligge i lommen på vadejakken eller fiskevesten.

Men som sagt - SU'en rakte ikke langt i de dage, og der var bestemt ikke plads på budgettet til slig extravagance. Det kom på ønskesedlen til juelaften, men det lå ikke under træet. Dertil var det nok for dyrt.

Men beslutningen var taget. - So ein Ding musste ich unbedingt haben - schnellstens! I 1981 konsulterede jeg min bankrådgiver og bedyrede, at jeg nødvendigvis måtte have et sådant kamera for at kunne fortsætte den spinkle karriere som fiskefotojournalist, jeg så småt havde påbegyndt. Sydbank gav sig, og jeg fik mit første vandtætte kamera. Slut med at fable om hundedyre Nikonos kameraer så tunge og uhåndterlige, at de faktisk kun egnede sig til brug under vand...

Mit nye Fuji fulgte mig i tykt og tyndt de følgende år og tog nogle fremragende fotos. Det kunne køre med 64 ASA film, hvilket var en nødvendighed for seriøse fotografer i de dage. Ellers kunne man jo ikke have sin elskede og finkornede Kodachrome 64 med de flotte farver i sit kamera! Så flotte, at selveste Paul Simon (ham med Garfunkel) lavede en sang om den!

Men det holdt ikke evigt, og efter mit vandtætte Fuji nummer to, ophørte produktionen. Efterspørgselen var åbenbart ikke stor nok. Heldigvis havde Nikon nu set lyset og lancerede en vandtæt model i samme regi - under modelbetegnelsen AWAF. Den overtog nu det beskidte og ofte våde arbejde på mine rejser og fisketure - nu som par, da jeg efterhånden ikke turde rejse udenlands uden at have et backup kamera i bagagen. For tænk nu hvis...

En dukkert af dimensioner

Mine værste anelser blev til virkelighed under en raftingtur på Chimehuin floden i Argentina. Guiden, som var ved årene, var urutineret og fejlberegnede strømmens retning og styrke. I stedet for at tage den sikre rute i svingets inderside, blev vi nu taget af strømmen og ført over i den modsatte side - over mod en stort klippefremspring med træer hængende ud over vandet.

Det hele gik pludselig forrygende hurtigt, og vil du have hele historien, må du læse den fulde version i min bog "Fiskerejser til fjerne lande". Her er alle detaljerne med. Men hvorom alting er, så tippede gummibåden over, og vi blev smidt i vandet. Da vi ikke havde surret alting, som vi burde have gjort - solen skinnede jo fra en skyfri himmel, og floden virkede blid - mistede vi det meste af vor bagage til floden. Nogle enkelte ting drev i land længere nedstrøms - desværre ikke min vandtætte paksæk med mit vandtætte Nikon kamera i...

Tilbage var så det andet kamera, jeg hele tiden havde haft hængende om halsen. Det overlevede uden problemer dukkerten og måtte nu som ene kamera klare fotoopgaverne på resten af turen. Et eller andet sted på bunden af Chimehuin ligger den dag i dag mit vandtætte Nikon kamera - i en vandtæt paksæk og endda med en spritny motor i. For motoren måtte udskiftes med regelmæssige mellemrum, hvis man brugte sit Nikon regelmæssigt. Den blev helt enkelt slidt op!

Jeg nåede igennem fire (4) af disse dejlige Nikon apparater - og seks (6) motorer. Så ophørte også produktionen af AWAF. Der var sorg og landekrise, og jeg måtte i et par år ty til inferiøre kameraer, som bestemt ikke tålte vand. Mit højt elskede Olympus OM2 spejlrefleks måtte da også en tur under vandet og blev aldrig det samme siden...

Den digitale tidsalder

Det var i de analoge billeders tid. Den digitale tidsalder bankede på døren, men antallet af pixels kunne slet ikke leve op til den kvalitet og de farver, vi kræsne fotografer var vant til fra Kodachrome 64 og - i en snæver vending - Fujichrome 100.

Men det var kun et spørgsmål om tid, førend de i hvert fald så nogenlunde kunne hamle op med de analoge film og deres mange korn. Og sikken befrielse ikke at skulle vente i dage og uger på, at ens mange Kodachrome film fra sidste rejse skulle komme hjem fra laboratoriet. Nu var der pixels med det vuns!

Men det var et svært skifte, og som så mange andre holdt jeg stædigt fast ved mine Kodachrome, indtil de bare blev for besværlige at have med at gøre. Først lukkede Kodak Danmark sine laboratorier ned, og så måtte filmene først en tur til Tyskland, siden Schweitz og til sidst USA for at blive fremkaldt.

Nu måtte det være nok. En tung og grå dag i december tog jeg så hele mit analoge fotoudstyr - og det var ikke så lidt - med ned til fotohandleren og bad ham sælge det. Han kiggede misbilligende på samlingen og rystede på hovedet. - Du får ingenting for det, og der er jo for langt over 100.000 kroner i nyværdi. - Hvis jeg var dig, ville jeg beholde det...

Men beslutningen var taget. Det hele blev fyret af, og jeg blev sølle 5.000 kroner rigere. Dem investerede jeg fluks i et Sony digitalkamera, som jeg primært brugte til min nye hjemmeside. Vi skriver 1996. Antallet af pixels blev regnet i tusinder - ikke millioner - og de blev allesammen lagret på kæmpestore PC disketter, som man måtte have et helt lager af...

Efter et par trange og triste år med diverse digitale kameraer dukkede så Pentax op med det første vandtætte digitalkamera - som jeg for øvrigt stadig har og bruger ind imellem. For at mindes gamle dage... Det er grimt og ligner mest af alt en pakke cigaretter, men det tager nogle fremragende fotos, som er blevet publiceret mange steder.

Det havde 4 millioner pixels, og nu tog udviklingen for alvor fart. Chipproducenterne fik presset flere og flere pixels ned på de små plader, og hver ny model havde et par millioner pixels mere end forgængeren. Jagten på at give den analoge film det endelige dødsstød var gået ind, og da antallet af pixels rundede de 10 millioner, måtte filmen erklære sig selv for endegyldigt død. Filmen er død - leve de digitale pixels!

En håndfuld modeller

I samlingen og gennem mine fiskende og fotograferende hænder har allerede været en hel del af markedets efterhånden ganske mange vandtætte digitalkameraer. I det følgende en kort beskivelse af forskellige modeller - deres fordele og ulemper, som jeg ser og har oplevet dem.

Vær klar over, at modelbetegnelser kan skifte nårsomhelst og ofte varierer fra land til land. Ikke uvæsentligt i disse internettider, hvor troløse brugere shopper omkring og sagtens kan ende med at købe deres nye kamera i England, Tyskland eller Frankrig - hvor det nu måtte være billigst.

Pentax var først på banen med en række vandtætte modeller og havde i et stykke tid næsten markedet for sig selv. Det aktive udendørsliv på skipisterne, på surfbrædtet eller med snorkel og svømmefødder nærmest eksploderede og med det behovet for vandtætte digitalkameraer.

Det første var firkantet og grimt, men tog gode billeder. Senere modeller havde flere og flere pixels, men ikke mindst skærmen blev større og bedre. Dels så man lettere kunne fokusere - dels så man bedre kunne studere sine fotos og se, om de nu også var gode nok.

Vore dages Pentax Optio er anderledes veldesignede og tager fremragende fotos. De kan derfor varmt anbefales. Det sidste i samlingen har været W60 modellen, som brillierer med hele 5X zoom og vidvinkel ned til 28 mm. Der er 10 millioner pixels at tage af, og ingen behøver flere.

Et rigtig godt og kompakt kamera - ikke mindst til prisen!

Set til kr. 1.660,-

Med deres små og meget kompakte FinePix WP kameraer er Fuji tilbage, hvor de holdt, med deres vandtætte kameraer. Nu er der blot pixels på chippen og ikke film i kassen!

Det er små sager, der passer ned i selv den mindste lomme på vadejakke eller fiskevest, og størrelsen er givet deres største fortrin. 3X optisk zoom imponerer ikke, men billedkvaliteten er absolut OK til prisen.

Man skal imidlertid betænke, at små kameraer er svære at betjene - specielt da i koldt vejr og med handsker på. Kolde fingre er ikke de mest følsomme, og lukkeren på FinePix WP er meget hård og ufølsom. Timingen, når man afgiver skud, er derfor ikke den bedste.

Det samme gælder søgeren, som ganske vist er stor og dækker det meste af bagsiden, men som ikke har mange pixels. Det hele ser derfor noget grynet og uskarpt ud - selv ved ellers skarpe fotos.

Ikke et kamera for fotofreaken, men fint til alle de andre!

Set til kr. 1.229,-

De allerfleste digitalkameraer kan i dag - præcis som de fleste mobiltelefoner - optage video i lav opløsning. Så lav, at den kun egner sig til YouTube og andre steder, hvor der ikke stilles krav til kvaliteten. Optagedelen på disse kameraer er derfor mest at betragte som noget, man får med i prisen - som noget sekundært og i hvert fald ikke af en kvalitet, det er værd at redigere i.

Sanyo Xacti er noget ganske andet. Den er nok mere at betragte som en digital videooptager end et stillbilledkamera. I hvert fald er den rigtig god til optagelser under vandet, hvor den faktisk er helt uden konkurrence. Den har nemlig en fin mikrofon, som optager de karakteristiske boblende eller skvulpende lyde under vandet.

Optagelserne, som sker i standarden 640 x 480, kan ikke blot uploades direkte til YouTube, hvis man nu har hang til at udstille sig selv der. Nej, de kan også overføres direkte til iTunes, så man uden videre kan føre dem over på sin uundværlige iPod!

Samtidig tager den udmærkede stillbilleder (10 millioner pixels), der dog ikke lever op til det, som andre og mere dedikerede kameraer i samme prisklasse kan præstere. Og byder på hele 5X zoom til optagelserne. Søgeren skal vippes ud som på et almindeligt videokamera, førend man kan bruge Xacti.

Til dig, der gerne vil optage under vandet - ned til 1,5 meter - med lyd!

Set til kr. 2.695,-

Det tog fotogiganten Canon overraskende lang tid at få øje på markedet for små, vandtætte kompaktkameraer. Men så tog de sig også gevaldigt sammen og barslede for ikke så længe siden med deres PowerShot D10, som blev en øjeblikkelig vinder af mange tests i fotoblade verden over.

Udseendet er karakteristisk - farven ligeledes. Under det umiskendelige og futuristiske ydre gemmer sig imidlertid en digital indmad, som er bedre end de fleste af konkurrenternes. Canons mangeårige førerposition inden for fotografering fornægter sig ikke. Softwaren er sublim og tager selv højde for, hvilken situation man står i, og vælger efterfølgende mellem 18 forskellige eksponeringsprogrammer.

Forenklet sagt så kan selv det største fotofjols tage gode billeder i vanskelige situationer med dette kamera, som til gengæld også er blandt klassens dyreste. Man får virkelig, hvad man betaler for. 12 millioner pixels sikrer, at man kan beskære sine fotos og stadig have pixels nok at tage af.

Man får også et kamera, der kan holde til det hårde liv ved, på og i vandet. Hvor de fleste vandtætte kameraer klarer ned til 3 meters dybde, klarer PowerShot D10 ned til 10 meter uden at kny. Skulle man tabe det, er det garanteret til at holde til et frit fald fra 2 meter. Det har jeg nu ikke testet og har heller ingen planer om at gøre det...

Flot LCD skærm med mange pixels og godt lys. Optisk billedstabilisering en selvfølge. Nul digi-stabilisering på dette kamera! Det lidt buttede design gør dog, at PowerShot D10 fylder noget mere end de øvrige kameraer.

Eneste ulempe er 3X zoomen, der spænder fra 35-105 mm. Ingen vidvinkel her.

Set til kr. 2.279,-

Canon's PowerShot D10 er mit favoritkamera pt., men har på det seneste fået hård konkurrence fra min gamle kærlighed Olympus. Det var som bekendt dem, der revolutionerede markedet med deres små OM spejlreflekskameraer. Og dem, der opfandt den TTL blitzmåling, som alle bruger i dag - som måler blitzlyset på filmplanet under selve eksponeringen. Og endelig var det Olympus, der lancerede nogle af verdens mest solgte kompaktkameraer - mju-serien.

De fleste af ovennævnte kameraer overholder den almindelige standard for vandtæthed. Det betyder, at de er vandtætte ned til en dybde af 3 meter. Både PowerShot D10 og Olympus nye vandtætte flagskib mju-8000 Tough overholder IPX8 standarden og garanterer vandtæthed ned til 10 meter. De tåler at blive tabt fra 2 meters højde - og for mju-8000's vedkommende også at blive trådt på af en 100 kg tung person...

Well, de fleste af os kan nok godt holde os inden for disse grænser, men de siger noget om kameraets generelle holdbarhed. Læg hertil Olympus' fikse "Tap" funktion, som gør, at mange funktioner kan betjenes ved blot at banke let på kameraet. Smart, når man har kolde hænder eller handsker på, som ikke rigtig passer til de små knapper.

Og så er der endelig optikken, som spænder fra 28-102 mm - vidvinkel med 3,6 X zoom. Disse ting gør sammenlagt Olympus nye vandtætte flagskib til kandidat til Klassens Bedste!

Eneste virkelige ulempe er, at kameraet bruger de irriterende små microSD kort...

Set til kr. 2.529,-

Seneste skvulp på stammen af vandtætte digitalkameraer kommer fra Panasonic, som er mest kendt for deres professionelle videokameraer. Og for deres brug af tyske Leica's fornemme glasoptikker.

DMC-FT1 har noget nær klassens længste zoom med 4.6X spændende fra 28-128 mm. Det giver nogle muligheder, som ingen af konkurrenterne har. Motiver, som normalt er uden for rækkevidde af den sædvanlige 3X zoom.

DMC-FT1 er som det eneste kamera i stand til at optage video i HD-kvalitet. Ganske vist ikke Full HD, men alligevel i en kvalitet milevidt over konkurrenternes. Der optages i AVCHD, som er et komprimeret format udviklet i fællesskab af Panasonic og Sony. Her trækker Panasonic helt klart på sin mangeårige erfaring med professionel video. Panasonic's nye vandtætte topmodel er derfor det klare valg til dig, der satser mindst lige så meget på video som på stills. Her er den helt uden konkurrence i klassen.

Imidlertid har netop denne model fået noget blandede anmeldelser i fotoblade verden over. Spændende fra rigtig godt til alt for dårligt til prisen. Og det er jo altid lidt foruroligende.

Man er derfor nødt til at stole på sig selv og sin sunde dømmekraft, før man vælger. Jeg har valgt, testet - og vender tommelen op for dette kamera, som også er Klassens Dyreste!

Set til kr. 2.799,-

Et sidste hjertesuk...

Lad os til sidst konkludere, at vi i dag råder over et stort udvalg af vandtætte digitalkameraer, som alle er i stand til at tage gode billeder - nogle bedre end andre.

Man kan også konkludere, at jo dyrere kameraet er, desto hurtigere er det på aftrækkeren. Mange billige digitalkameraer lider under, at der går for lang tid, fra man trykker på udløseren, til billedet tages. Det mister man mange gode skud på.

Et andet irritationsmoment er, at de små og billige kameraer ofte mangler en regulær søger. Man må da forlade sig helt på den store skærm på bagsiden af kameraet, og den kan være noget nær ubrugelig, hvs solen skinner direkte ind på den. De gode digitalkameraer har derfor en lille optisk søger, man kan ty til under dårlige lysforhold. Jeg ville ikke være en sådan foruden.

Men, men, men. Når man nu har været hele udviklingen igennem og har haft et utal af vandtætte kameraer i hånden, så er der én ting, som springer i øjnene: De er alle blevet sværere at håndtere. De er små, og de er fikse. Men de er ikke til at holde om - i hvert fald ikke med én hånd. Og da slet ikke med handsker på.

I det virkelige liv ved vandet er der meget ofte brug for, at man tager et foto med én hånd, mens man holder om fiskestang eller årer med den anden. Og det magter selv det bedste digitale UV kamera ikke at leve op til. Det var uendelig meget bedre med de gamle analoge Fuji og Nikon kameraer, som lå rigtig godt i hånden med deres markante fingergreb, og som derfor fint kunne betjenes med én hånd. Jeg har ikke tal på, hvor mange af mine bedste fotos jeg har taget med én hånd, men det er mange.

Det burde virkelig ikke være noget problem at ændre på dette - evt. ved at gøre batterikammeret så stort, at det samtidig fungerer som et markant og sikkert håndgreb. Det kunne man gøre i gamle dage, og det kan man selvfølgelig også gøre nu.

Her er der virkelig noget at arbejde med for Fuji, Nikon, Pentax, Sanyo, Canon, Olympus og alle de andre. Vi er ikke i mål endnu!

© 2009 Steen Ulnits

Fotos: Steen Ulnits & Lasse Elmgren