"Diamondback" er navnet
på en af de giftigste nordamerikanske slanger. Det er også
navnet på nogle af verdens fineste - og dyreste - fluestænger!
Jeg glippede lige en ekstra gang
med øjnene: 4.999,- kroner stod der på prisseddelen!
Så speciel så den
nu heller ikke ud, den diskret sorte 4-delte klasse 6-7 fluestang
fra amerikanske Diamondback. Men skindet bedrager som bekendt.
"Diamondback" er navnet på en giftig nordamerikansk
slange. Det er imidlertid også navnet på nogle af
verdens fineste - og dyreste - fluestænger, som Hunter's
House nu præsenterer for kræsne danske fluefiskere.
Navnet skyldes det specielle
mønster i klingen, som leder tankerne hen på den
frygtede giftslange - et mønster, der skyldes klingens
meget omstændelige og tidskrævende opbygning.
REC, som i mange år stod
bag de altid hundedyre Diamondback stænger, er nok mest
kendt for deres eksklusive fittings til stangbygning. I den forbindelse
skal det nævnes, at hjulholderen på den testede stang
ikke passer til alle slags fluehjul - kun til de dyrere
fabrikater med en meget smal og flad hjulfod. Hjul á la
Ross og Lamson.
REC udviklede til eget brug en
klinge, der er meget speciel af opbygning. En konstruktion, som
ikke egner sig til masseproduktion, da alt for mange trin indgår
i fremstillingen af hver enkelt klinge.
Man kan sige, at Diamondback
lagde grunden til den konstruktion, som alle moderne high tech
stænger idag benytter sig af - blot anvendte man polyesterfibre
i stedet for kulfibre, når man "flettede" sine
klinger.
Diamondback var således
de første til at bruge en konstruktion, der ikke blot
bestod af langsgående, aktionsgivende kulfibre og tværgående
afstivende glasfibre. Men som også benyttede sig af fibre,
der var vinklede mere eller mindre.
Avanceret konstruktion
Fordelen ved den flettede opbygning
er, at man kan ændre på flettevinklen og dermed fintune
stangens aktion på fornem vis.
Således kan man flette
mere vinkelret omkring samlingerne, hvorved man opnår styrke
uden at det påvirker aktionen. Det gør, at man kan
bruge den elegante spigot-samling på stængerne -
vel at mærke uden at det giver døde punkter i aktionen.
Omvendt kan man flette mere i længderetningen, hvor klingen
ønskes stivet af.
Eneste ulempe er som sagt, at
det kræver håndarbejde, som igen betinger en høj
pris. Og at ikke alle forstår at værdsætte
den teknologi og det arbejde, der ligger bag hver enkelt Diamondback
stang. Det er ikke industriel masseproduktion af højkvalitetsstænger,
som tilfældet idag er med Loomis, Orvis og Sage.
De ældre Diamondback stænger
var kendetegnet af en ganske langsom, men utroligt kraftfuld
helaktion, som ikke alle kunne lide. Men som var og er helt uden
sidestykke til eksempelvis speykast.
Diamondback har imidlertid set
tidens trend mod stedse stivere, lettere og hurtigere fluestænger.
Det har de taget konsekvensen af i deres nyeste "Western"
serie, som er langt hurtigere end de gamle Diamondbacks. Men
som stadig er roligere og mere velafbalancerede end mange af
vore dages "hysteriske" top end stænger.
Diamondback har simpelthen formået
at bibeholde den gode fornemmelse, som et roligt og velovervejet
fluekast nu engang giver. Og så appelerer man åbenlyst
til de fluefiskere, som efterhånden er ved at være
lidt trætte af, at alle - selv konfirmander - nu har fået
sig en Sage eller Loomis stang.
Med en Diamondback i hånden
kan man nemlig stadig skille sig ud fra mængden. Og vide,
at man har det bedste af det bedste! Noget, som ikke mange andre
har.
Det betyder tydeligvis meget
for mange...
© 1998 Steen Ulnits
|
