Cirkelkrogen
Fiskekrogen er en gammel opfindelse,
som imidlertid stadig udvikler sig. Seneste kvantespring er cirkelkrogen,
der ligner noget af en umulighed.
Fiskekrogen er en meget gammel
opfindelse, der kan føres tilbage til forhistorisk tid.
Vi ved, at man fremstillede kroge
med modhager af ben og træ allerede for 30.000 år
siden. Datidens liner blev fremstillet af fortrinsvis dyresener,
men også rødder og græssorter blev brugt.
Arkæologiske fund viser, at flåd - fremstillet af
bark - blev brugt sammen med kroge for mere end 7.000 år
siden.
4.000 år gamle ægyptiske
tegninger fortæller om fiskeri med liner, der var knyttet
til toppen af enkle stænger - givetvis med naturlig agn
på krogen. Meget tyder på, at dette fiskeri i Nilen
mere skete for fornøjelsens skyld end for fangstens.
De første, primitive kroge
var simple benstykker, der kunne skjules i den anvendte agn.
Senere blev benstykkerne raffineret til benkroge, der af form
minder om vore dages fiskekroge. De første egentlige fiskekroge
- fremstillet af kobber - kan dateres tilbage til flere tusinde
år før vor egen tidsregning.
Cirkelkroge til langliner
Det, de fleste forbinder med
en fiskekrog, er den J-formede af slagsen. Den, hvor krogspidsen
med modhagen peger fremefter mod krogøjet. Udformningen
virker logisk, da et træk på linen her vil presse
krogspidsen ind i fisken.
Men så enkelt er det ikke.
Selv om den klassiske J-formede fiskekrog har fanget fisk i århundreder
og årtusinder, så har der alligevel været plads
til en afgørende raffinering af fiskekrogen og dens udformning.
For J-krogen kroger langt fra altid som ønsket...
Alverdens krogfabrikanter har
derfor arbejdet videre med modeller, der er meget langt fra den
oprindelige J-form. Seneste skud på stammen er cirkelkrogen,
hvor krogspidsen peger ind mod krogskaftet i stedet for frem
mod krogøjet.
Umiddelbart skulle man tro, at
en sådan udformning ikke ville kunne kroge fiskene. Det
virker aldeles ulogisk. Men praksis viser, at det slet ikke forholder
sig sådan. Faktisk kroger cirkelkrogen bedre end J-krogen.
Den skal blot have mere tid til at få fat.
Cirkelkroge til lystfiskeri
Krogene på erhvervsfiskernes
kilometerlange langliner ligger, hvor de gør - og bliver
liggende, når fiskene tager dem. Fiskene har derfor god
tid til at tage krogen og sluge den.
Vore lystfiskerkroge ligger ikke
stille på samme måde. Faktisk har vi vænnet
os til, at man skal være hurtigt ude med tilslaget, hvis
ikke fiskene skal nå at spytte krogen ud igen, når
de opdager bedraget.
Det er en af de store forskelle
mellem almindelige kroge og så cirkelkroge. Sidstnævnte
kræver længere tid, hvis krogen skal få godt
fæste. De kræver også, at man ikke rykker til
i et sædvanligt tilslag. De erstatter derfor ikke almindelige
kroge på blink, spinnere og woblere.
Som lystfiskere må vi vænne
os til, at fiskene skal have mere tid til at tage en cirkelkrog,
og at tilslaget blot skal være en glidende opstramning
af linen. Som lystfiskere ved vi så til gengæld også,
at cirkelkroge kun sjældent giver så dybe krogninger
som almindelige kroge. Fangede fisk kan derfor lettere genudsættes
uskadt.
Model 39950BL er norske
Mustads standard cirkelkrog - hvis man nu kan tale om en sådan.
Det er den, verdens suverænt største krogproducent
sælger til langlinerne. Og den, vi lystfiskere med fordel
kan bruge, når vi fisker med naturlig agn. Den fås
i krogstørrelserne 12/0-4 og dækker dermed det meste
medefiskeri i saltvand og ferskvand.
Cirkelkroge nu også
til fluefiskere
Hvor cirkelkrogen hidtil har
været mest brugt til fiskeri med naturlig agn - erhvervsmæssigt
såvel som sportsmæssigt - har cirkelkrogen nu også
fundet vej til fluefiskeriet.
Mustad har med sin C51SBLN
Signature Circle Hook - intet mindre - introduceret cirkelkrogen
for alverdens fluefiskere. Som for øvrigt modtog nyheden
med en vis skepsis. For hvordan skulle man dog som fluefisker
kunne bruge en krog, der krævede, at man slet ikke gav
tilslag?
Men det kan man. Meget vel endda.
Spinnefiskeren, der hele tiden har en stram line ud til blink,
spinner eller wobler, kan som allerede nævnt ikke bruge
cirkelkrogen. Dertil er kontakten ud til fisken alt for direkte
og kontant.
Men fluefiskeren har en anderledes
løs kontakt ud til fluen. Og - forhåbentlig - en
selvdisciplin ud over det almindelige. For cirkelkrogen kræver,
at man lægger bånd på sig selv - at man ikke
hæver stangspidsen og strammer op, når man mærker
en fisk på fluen.
Det kan være svært
at holde tilslaget tilbage. Meget svært endda. JP har testet
den nye cirkelkrog og fundet, at den faktisk lever op til forventningerne
- hvis man altså kan styre sig. Ellers er den værre
end ingenting!
Mustads C51SBLN Signature Circle
Hook fås i størrelser fra store 2/0 til små
str. 16 kroge. Der er således en cirkelfluekrog til stort
set alle formål!
Specielt til kystflue
Norske Mustad har endnu en cirkelkrog
af interesse for danske fluefiskere - en rustfri udgave til kystfiskeri.
C71S SS hedder den - en langskaftet streamerkrog perfekt
til dansk kystfluefiskeri efter havørred. Den fås
i størrelserne 3/0-10, af hvilke halvdelen - de fem mindste
- er brugbare herhjemme. De store udgaver er reserveret kæmperne
på de tropiske og subtropiske "flats" i Karibien
og andetsteds.
Jeg bandt en samling "Juletræer"
på den nye Mustad cirkelkrog og fandt hurtigt ud af, at
man - som med alle andre cirkelkroge - virkelig skal holde sit
tilslag tilbage. Ellers mister man næsten alle fisk.
Men kan man styre tilslaget og
begrænse det til det såkaldte "strip strike",
hvor man ikke hæver stangspidsen, men blot fortsætter
indtagningen af line og flue - da er man sikret gedigne krogninger
i mundvigen på fisken. Krogninger, der holder en hel lang
fight.
Man kan uden videre konkludere,
at cirkelkrogen er lettest at styre, hvis man fisker i et roligt
tempo - eksempelvis med en dybt fisket nymfe, hvor alting foregår
meget langsomt. Her er det en decideret fordel, at cirkelkrogen
ikke kræver et hurtigt tilslag.
Omvendt kræver det en hel
del mere af fluefiskeren at holde tilslaget tilbage, hvis han
fisker hurtigt - med en streamer eller bucktail, som fiskes hjem
i et hastigt tempo. Da skal man helt bevidst stoppe indtagningen,
mens krogen får fæste. Ikke for alle og enhver, men
prøv selv, om selvkontrollen er i orden!
Cirkelkroge nu også
til havskildpadder...
10-20 km lange langliner med
agnede kroge fanger ikke kun fisk. Også albatrosser og
havskildpadder går ofte på disse kroge, der fortrinsvis
sættes efter værdifulde tunfisk, men som altså
har mange uønskede bifangster.
Derfor har man forsket i de anvendte
kroge og fundet ud af, at man kan reducere bifangsten af havskildpadder
med op til 90%, hvis man i stedet for de traditionelle J-formede
kroge bruger de nye cirkelkroge, som vi lystfiskere allerede
har anvendt i et par år.
For havskildpaddernes vedkommende
viser det sig, at de slugte kroge ikke sætter sig fast
i fordøjelsessystemet, som almindelige kroge gør
det. Man regner med, at de befriede og genudsatte skildpadder
dør af de indre blødninger, som J-krogene giver.
Cirkelkrogene derimod passerer
normalt igennem systemet uden at sidde fast. Samtidig slipper
mange af skildpadderne selv af krogen igen, så krogen stadig
kan fange fisk.
Cirkelkrogene er testet i sydamerikanske
Ecuador, der har verdens største langlinefiskeri i Stillehavet.
Man regner med, at op mod 250.000 havskildpadder hvert år
dør alene på grund af dette fiskeri.
I 1980'erne var der knap 100.000
af de store læderskildpadder tilbage i Stillehavet. I dag
er tallet reduceret til blot 2.000.
Som miljøbevidst lystfisker
er der således al mulig grund til at glæde sig over
den særprægede cirkelkrog!
© 2005 Steen Ulnits
|
