Alene her i Danmark er vi - ifølge både Gallup fra 1996 og COWI fra 2009 - mere end 600.000 mere eller mindre aktive lystfiskere. Mere end 10% af den danske befolkning fisker således en eller flere gange om året.

Antager vi nu, at hver lystfisker skifter sin line blot én gang om året, og at han hver gang skifter de yderste 100 meter line ud, så bliver det til 60.000.000 m ny line hvert år. 60.000 km eller halvanden gang rundt om Jorden - hvert eneste år. Læg hertil de mange millioner lystfiskere, der findes i andre lande verden over...

Det er således ufattelige mængder fiskeline, der hvert år forbruges verden over. Det meste havner forhåbentlig i skraldespanden og ryger til destruktion eller deponering. En alt for stor del havner dog ude i naturen, hvor det er aldeles uønsket og sågar livsfarligt for de dyr og fugle, der måtte komme i i kontakt med det. Der er masser af eksempler på ikke mindst fugle, som er blevet fanget i kasseret fiskeline - med døden til følge.

Nedbrydelighed

Alt nedbrydes efterhånden ude i naturen, men nogle ting og stoffer er længere om det end andre. Meget længere. Mange radioaktive stoffer skal bruge i tusindvis at år på blot at nedbrydes delvis, mens andre materialer - bananskræller og æbleskrog for at nævne et par gode eksempler - blot skal have dage til det. Så er de nedbrudt til de samme stoffer, som de blev til af.

Men fiskeliner da? Rådner de ikke op i naturen? Desværre nej. I hvert fald ikke moderne syntetiske liner. De forsvinder ikke inden for en normal menneskealder, som datidens liner af bomuld, hør og silke jo gjorde. De rådnede såmænd op, mens de endnu sad på hjulet...

Værst er de nye superliner, som er fremstillet af stoffet polyethylen eller Dyneema, der er beslægtet med materialet kevlar. Heraf navnet PE-liner. De fleste ved vel, at kevlar er et næsten ufattelig stærkt materiale, som derfor bruges til både skudsikre veste og pumkterfri dæk. Men de færreste ved sikkert, at Dyneema er næsten lige så uforgængeligt - at det tager en moderne superline mange tusinde år at nedbrydes i naturen. I praksis er den således uforgængelig.

På andenpladsen kommer liner af fluorocarbon, som netop er lavet til at være bestandige og modstandsdygtige over for snart sagt alle kemikalier. Fluorocarbon blev jo oprindelig udviklet som materiale til rør og slanger, der skal kunne ligge på havbunden i årevis uden at nedbrydes det mindste. Nedbrydning af fluorocarbon i naturen tager derfor i hundredvis af år - med mere end tusinde år som alment accepteret. Vi kan jo ikke vide det med sikkerhed, da vi jo kun har haft stoffet i årtier!

Jamen, så nylonliner da? De mørner jo op på hjulet og må da hurtigt forsvinde ude i naturen. Det er jo derfor, vi skifter linen regelmæssigt - fordi den svækkes af vand og sollys og eventuelle kemikalier.

Nylonliner er ganske rigtigt klart nedbrydelige, men det tager i hundrevis af år, førend de er helt væk. Kasserede nylonliner kan således forårsage skade i naturen i adskillige menneskealdre, efter at vi har smidt dem der. En total nedbrydning af almindelig nylon tager typisk 600 år...

BioLine på banen

Enter et helt nyt produkt fra amerikanske BioLine. En fiskeline, der har næsten samme egenskaber som almindelige nylonliner, men som nedbrydes i naturen på blot 5 år!

Der er i sagens hverken tale om polyethylen, fluorocarbon eller nylon. BioLine er i stedet udviklet på basis af stoffet polybutylensuccinat - i daglig tale blot kaldet PBS. En medfødt fordel ved dette materiale er, at BioLine er klar som fluorocarbon og dermed mindre synlig i vandet end de gængse superlner af polyethylen.

PBS er ikke nyt, men kendt som ingrediens i den biologisk nedbrydelige tråd, som kirurger bruger til lukning af operationssår. Den forsvinder helt i kroppen efter nogle måneder.

Det samme gælder BioLine, som bibeholder sin oprindelige styrke i det første lille års tid. Herefter begynder line at selvdestruere, kunne man sige. Under påvirkning af ikke mindst sollys begynder nedbrydningen af PBS til H2O, CO2 og biomasse. Trækstyrken svækkes hurtigt, så dyr og fugle har en god chnce for at komme fri igen, hvis de skulle blive fanget i efterladt line. Det er således meningen, at man skal skifte sin BioLine mindst en gang om året. I den lufttætte forpakning, BioLine leveres i, er levetiden ifølge producenten 5 år.

Efter 5 år i naturen skulle BioLine være 100% nedbrudt, hvilket jo er en meget smuk tanke. Og helt klart fremtiden. Flere af verdens store lineproducenter har naturligvis kig på konceptet, men meldingen er desværre ganske tydelig:

Verden er endnu ikke klar til en biologisk nedbrydelig fiskeline, så længe den koster mere end en almindelig nylonline. Eller så længe myndighederne ikke stiller krav om det.

Et argument, som klinger hult og vækker mindelser om jægernes modstand mod stålhagl i stedet for bly...

© 2011 Steen Ulnits