|
Månedens Flue:
"Woolly Bugger"
Månedens flue hører
til en familie, der kan fange fisk overalt og til alle tider.
En enkel flue, som kan ligne en masse forskelligt af det, der
står på fiskenes spiseseddel.
Denne måneds flue hører
på verdensplan til de allermest anvendte og allermest velfangende
mønstre overhovedet. Den har ingen kendt ophavsmand, men
er stille og roligt blevet udviklet ved at kombinere den klassiske
"Woolly Worm" med en lang flagrende hale af marabou.
De første af slagsen gik
ofte under betegnelsen "Woolly Leeches" og var lidt
mere komplicerede end den nuværende "Woolly Bugger",
der ikke består af andet end en marabouhale, en chenillekrop
og et palmerhackle. I regelen holdt i den samme farve, men der
er intet til hinder for, at man kan kombinere og komponere farver
af hjertens lyst.
Woolly Buggers har adskillige
gange i litteraturen - af meget erfarne og berejste fluefiskere
- været udnævnt til den ene flue, de ville vælge,
hvis de kun måtte have én flue til alt fiskeri efter
alle fiskearter i alle verdensdele. Så effektiv og allround
er denne flue - eller rettere fluetype, for Woolly Buggers kan
bindes i et utal af størrelser og farvekombinationer.
Her er en af de allermest gængse
og brugbare til dansk fluefiskeri - en flue, der fisker fremragende
i de Put & Take vande, hvor fiskene får lidt tid til
at "forvilde" sig, inden de atter fanges. Vande, hvor
regnbuerne faktisk når at få smag for de naturligt
forekommende fødeemner:
- Olive Woolly Bugger:
Krog: 4x lang streamer str.
2-10
Bindetråd: rød prewaxed
Hale: oliven marabou
Krop: oliven chenille
Kropshackle: oliven saddelhackle
Hoved: rød bindetråd
Under fiskeri i Alaska for nogle
år siden fiskede vi i en lille elv med en god bestand af
regnbuer på et halvt til halvandet kilo - flotte fisk,
der huggede hårdt og fightede fremragende. Men det var
kongelaksene, vi var ude efter, og de stod i småflokke
i alle dybe høller.
Vandet var imidlertid lavt, og
fiskene ville ikke vide af vore 1/0 fluer tiltænkt kongelaksene.
Det var først, da der kom en lille oliven Woolly Bugger
str. 6 på forfanget, at de reagerede. Da fik vi så
til gengæld flere hug, end vi kunne håndtere på
vort lette grej. Fisk på 10-12 kg er jo lidt af en mundfuld
på enhåndsstang - især da i strømvand.
Men vi fik alligevel nogle stykker
på land - takket være den diminutive Woolly Bugger!
Fluen kan imidlertid andet og
mere end laksefisk. Skulle jeg vælge én og kun én
flue til karpefiskeri, ville det blive en lille oliven Woolly
Bugger str. 8-10. En flue, der imiterer lidt af hvert - med
vandnymfer som det mest nærliggende. Den tror jeg på,
om fiskeriet så gælder ørreder eller karper.
Den fanger det hele - overalt. En universalflue, der efterhånden
har ganske mange karper på samvittigheden.
Spot en græssende karpe
og placér den lille Woolly Bugger et passende stykke foran
den. Vent, til fisken er tilpas tæt på, og giv så
fluen et ganske lille nøk med linen. Er karpen sulten,
går den til biddet med stor sandsynlighed. Enkelte gange
kan man dog komme ud for, at den demonstrativt drejer uden om
fluen!
Men sådan er karper - altid
lidt til en side...
Grizzly Woolly Bugger
Krog: 4x lang streamer str.
6-8
Bindetråd: rød prewaxed
Hale: grizzly marabou
Krop: grå eller grå/sort chenille
Kropshackle: grizzly saddelhackle
Hoved: rød bindetråd
En ren dansk Bugger, som jeg
selv mener at have stået fadder til. Den er svaret på
de mere realistiske imitationer af hesterejen, der meget ofte
står på havørredernes menu - ikke mindst over
sandbund, hvor disse rejer dominerer.
Den byder på de samme farver
som klassiske fluer á la Magnus og Frede, men den har
et langt bedre bevægelsesmønster. Hvor jeg før
ofte havde en håndfuld Magnus'er i æsken, sidder
der nu i stedet Grizzly Woolly Buggers. De dur bare, når
små grå fluer skal fiskes så langsomt, at de
nærmest bare hænger i vandet. Marabouhalen pulserer,
så det er en lyst!
Når kystens børsteorme
sværmer i marts-april, er havørrederne for alvor
på finnerne. Men de er ikke altid lige lette at lokke til
hug, når først de har fået fyldt maverne med
letfangede børsteorme af Nereis-slægten. Da skal
der fluer til, som både i form, farve og bevægelse
ligner den ægte vare.
Der findes efterhånden
en hel del såkaldt "superrealistiske" imitationer
af de sværmende børsteorme, men fælles for
dem alle er, at de enten er besværlige at binde - eller
holder skidt.
Også her griber jeg i stedet
til en Woolly Bugger - bundet på en langskaftet og rustfri
str. 2 krog uden vægtbelastning af nogen art. Ideen er
jo, at fluen skal kunne fiskes på én gang højt
i vandet med en ultralangsom indtagning af linen. Bind en oliven
eller lilla Woolly Bugger, som virkelig kan fange fisk under
disse desværre lidt sjældne omstændigheder.
Flere end de nyere imitationer, som ser langt bedre ud, end de
fanger!
Beadhead Bugger
Krog: 4x lang streamer str.
2-8
Bindetråd: sort prewaxed
Hale: sort marabou
Krop: sort chenille
Kropshackle: sort saddelhackle
Hoved: sort bead head af tungsten
Alle Woolly Buggers kan bindes
ubelastede eller vægtbelastede. Skal fluerne belastes for
at komme ned hurtigst muligt, er der ingen bedre løsning
end at forsyne dem med et metalhoved fortil. Ikke blot undgår
man at bruge giftig blytråd. Man opnår også,
at den færdige flue får en jig-lignende gang gennem
vandet, som kun de færreste fisk kan stå for.
Man kan som her bruge et diskret
sort hoved af tungsten, som er tungere end de almindelige af
messing. Vil man have mere glimmer på sine fluer, bruger
man selvfølgelig metalhoveder i guld, sølv eller
kobber. Mulighederne er legio.
Den sidste Bugger er resultatet
af ganske kreativ tænkning. Der er nemlig tale om en regulær
krydsning mellem en lille rognflue og en stor Woolly Bugger.
Navnet hentyder til, at fluen
skal repræsentere en igle, der har bidt sig fast i et enkelt
rognkorn. Og da begge dele står højt på fiskenes
ønskeseddel her om vinteren, er fluen selvfølgelig
det helt rigtige at binde for enden af forfanget netop nu.
Eggsucking Leech
Krog: 4x lang streamer str.
2-4
Bindetråd: sort prewaxed
Hale: lilla marabou
Krop: lilla chenille
Kropshackle: lilla saddelhackle
Hoved: fluorød chenille
Fluen kan fiskes opstrøms
eller nedstrøms - på en flydende eller synkende
line. Typisk fiskes de små Eggsucking Leeches opstrøms
på en flydende line og et langt forfang - dead drift som
små nymfer, gerne med strike indikator på forfanget,
så man lettere kan registrere forsigtige hug. Omvendt fiskes
de større og i regelen også vægtbelastede
Eggsucking Leeches nedstrøms på en synkeline og
et kort forfang - et fiskeri, hvorunder fiskene i regelen kroger
sig selv i hugget.
Fluemønsteret stammer
som de fleste rognfluer fra Alaska, men det fanger også
fortræffeligt i vinterkolde danske åer med regnbuer,
steelheads og overvintrende grønlændere. Eneste
krav er, at det fiskes dybt - umiddelbart over bunden.
Fluen fanger også godt
i vinterens dybfrosne Put & Take vande med kuldskære
regnbuer.
© 1999 Steen Ulnits
|
