|
Vintergedder på
flue
Det er nu, at søens og
åens store gedder kan træffes inde på lavt
vand - nu, at de med fordel kan fanges på fluer og fluestang!
Det er velkendt, at selv søens
største gedder kan træffes på søens
laveste vand, når gydningen står for døren
i april-maj.
Det er også velkendt, at
de umiddelbart efter gydningen - fra store Geddedag den 1. maj
og nogen tid frem - også kan fanges herinde. Men de er
magre og afkræftede efter legen - uden kampkraft og sul
på den lange krop.
Flash fluen slår
til igen - denne gang med en mindre gedde.
© foto Steen Ulnits
Når solen får magt
hen i maj-juni, bliver vandet i regelen for varmt for gedderne
- i hvert fald for de større af slagsen, som derfor forlægger
residensen til dybere vand længere ude. Typisk med de største
gedder stående på det dybeste vand.
Er sommeren ellers ikke alt for
varm, vil man i både juli og august ofte kunne træffe
på smågedder - fisk omkring halvmeteren - inde i
rankegrøden på lavere vand. Her kan de byde på
sjovt og inspirerende fiskeri for den fluefisker, der satser
på lidt lettere grej - og fluer, der kan fiskes direkte
inde mellem rankegrødens stængler, som mange steder
når helt op i overfladen.
Vintergedder ved bedste huld
Men sommeren er forbi nu - ja,
den nærmeste fløj afsted, som C. V. Jørgensen
synger - og vandet er igen så koldt, at søens store
gedder begynder at søge indefter mod det lave vand. Herinde
møder de nemlig en sand rigdom af føde - primært
i form af årets yngel af skaller, brasen og aborre. Disse
er nemlig på vej udefter, da de som varmtvandsfisk ikke
holder af den dalende vandtemperatur.
Det siger sig selv, at der ikke
altid opstår sød musik, når de to kategorier
af fisk mødes - på hver sin vej og med helt forskellige
hensigter! Det siger også sig selv, at det nu er en enestående
lejlighed, der byder sig for fluefiskeren.
Nu er det derfor til at komme
i nærkontakt med de store gedder, som sommerhalvåret
igennem har stået gemt ude på dybet - uden for rækkevidde
af den lange fluestang og de store fluer. Samtidig er rankegrøden
faldet, så det nu er langt lettere at fiske i disse områder.
I mange af landets større
vandløb er det nu slut med fiskeriet efter laks og ørreder.
Mange fiskere pakker derfor grejet sammen og venter tålmodigt
på den nye sæson. Men det er der ingen grund til.
Den "nye" sæson er der nemlig allerede nu - i
form af de gedder, der i regelen holder til på åernes
nederste, langsomme og dybe løb. De gedder, som indtager
de høller og blinde løb, som laksefiskene aldrig
frekventerer.
En novembergedde har
taget fluen tæt på land.
© foto Steen Ulnits
Alt i alt er scenen således
sat til et storstilet møde med kampklare vintergedder,
som netop nu er federe og stærkere end nogensinde. Faktisk
er det højsæson for dette fiskeri i denne og den
kommende måned. November byder på betingelser, som
gør, at selv søens og åens største
gedder er på skudhold af fiskeren, der foretrækker
at dyste med dem på let grej og lavt vand!
Gedderne forbliver i regelen
inde på det lave vand november måned ud. Så
trækker også de i december udefter mod dybere og
varmere vand, hvor vinteren tilbringes - på søens
dybeste steder, hvor vandet altid er 4 grader varmt.
Geddegrej
En 8-9 fods stang klasse 6-7
er udmærket til fiskeri i mindre søer og damme,
hvor man ved, at gedderne kun sjældent bliver store. En
9-10 fods stang klasse 7-8 er dog standarden til det meste geddefiskeri,
hvor der skal håndteres såvel store fluer som - forhåbentlig
- store fisk. Klasse 8-9 stænger er rare, hvis man bruger
synkeliner og stålforfang, som i sig selv vejer en del
og derfor er tunge at kaste.
Uanset fluetype skal der mellem
flue og forfang være en slags "chok-tippet",
der kan modstå geddens mange sylespidse tænder. Enklest
og lettest er 10-20 cm 0.50-0.60 mm monofíl nylon, men
nogen sikker løsning er det ikke. Jeg har adskillige gange
fået den model klippet over - i regelen i selve hugget.
Min gode ven Henrik har en såvel
elegant som relativt sikker løsning på problemet.
Han bruger en 0.30 mm forfangsspids, som han først trækker
et 10-20 cm langt stykke laboratorieslange op over. Når
så fluen er bundet fast på sædvanlig vis, trækkes
plastslangen ned til og op over fluens øje og hoved.
Herved opnår man hele tre
ting: Man får en letkastet flue. Man får beskyttet
den tynde forfangsspids mod geddens skarpe tænder. Og man
får en herligt sikker styring af den store geddeflue, som
nu altid sidder i lige forlængelse af forfanget. Hele tre
fluer med ét enkelt smæk!
Gedder vil have store
og farvestrålende fluer!
© foto Steen Ulnits
Sikrest, men desværre også
tungest er dog brugen af stålwire - flettet eller enkelttrukket.
Det klarer selv den mest skarptandede gammelgedde ikke at bide
igennem. Til gengæld er det langt mere kompliceret at få
fluen på wiren og wiren fastgjort til forfanget. Det kræver
specialknuder som Allbright Knot, Duncan Loop og Haywire Twist,
hvis man vil gøre det professionelt.
Men så mister man med garanti
heller ikke gammelgedden, hvis denne skulle være så
letsindig at gå til biddet. Og samtidig kan man udnytte
den vægtmæssige fordel, som wiren giver - til at
få fluen lidt længere ned end ellers.
Geddefluer
Gedder kan lokkes til hug på
alt, der glimter og bevæger sig - blot det har en vis størrelse.
En god tommelfingerregel siger da også, at geddefluer skal
være omkring 10 cm lange. Men de må gerne være
længere endnu - helt op til 20 cm, hvis man ellers kan
håndtere dem på sit grej.
Man kan typisk skelne mellem
tre forskellige slags geddefluer. De flydende, som efterligner
mus og frøer, fiskes i sagens natur på en flydeline
mellem siv og åkander. Huggene er spektakulære, da
gedden tager disse fluer i kaskader af vand!
De synkende fluer kan fiskes
på såvel flydende som intermediate og synkende liner
- alt efter forholdene og årstiden. Her kan man i grove
træk skelne mellem traditionelle tarponfluer, som har fanget
danske gedder i efterhånden mange år. Og så
de nyere "Flash" fluer, der udelukkende består
af glitrende tinsel i større eller mindre bundter.
Flash-fluer i 10 cm's
klassen er ikke for store - selv til smågedder!
© foto Steen Ulnits
Vigtigt for alle geddefluer er,
at de anvendte materialer ikke kan suge vand i nævneværdig
grad. En 10 cm lang flue kan ellers blive meget tung og trættende
at kaste med - for slet ikke at tale om en 20 cm's...
Fælles for alle geddefluer
- de våde altså - er ligeledes, at de skal tages
langsomt hjem nær bunden. Kun sjældent bør
man forfalde til en hurtig indtagning og da kun, når en
langsom har slået fejl. En hurtig indtagning af fluen vil
i regelen kun give hug af mindre gedder. De store har aldrig
travlt, når de lister sig ind på deres bytte!
Der er dog helt klart dage, hvor
selv middelstore gedder kræver en relativt hurtig præsentation
af fluen - og da helst på en intermediate eller synkende
line.
Gedden tager altid fluen i et
spring, bider til og holder fast. Man har derfor god tid. For
også at kroge den, bør man ikke løfte stangen
i hugget. I stedet holder man stangen nede, mens man med venstrehånden
strammer linen godt op.
Så hænger vintergedden
der i regelen!
© Steen Ulnits 2000
|
