"T" for "Trofast"
Amerikanske Jim Teeny har udviklet
en serie flueliner, der giver fluefiskeren helt nye muligheder
for at komme ned til fiskene. Uden irriterende skydehoveder,
vel at mærke...
Jeg mødte ham første
gang under et besøg ved den lille steelheadflod Kalama
i staten Washington, USA. Det var i 1981 - året efter Mount
Hood's store udbrud, der sprængte toppen af bjerget, og
mange bjergveje var stadig spærret af aske fra udbruddet.
Men Kalama River var sluppet
nådigt fra udbruddet og det store askenedfald, som havde
ødelagt alle gydemuligheder i flere andre floder i nærheden.
Kalama løb stadig klar og fin - med mulighed for sight
fishing efter de steelheads, der var i den. Og bedst af alt:
Der var ikke trængsel ved det smukke vand!
Ude i elven - foroverbøjet
og intens - stod en mand, som flere andre fluefiskere så
lidt skævt til. Af to årsager. Dels fangede han en
masse store fisk. Og dels havde han den irriterende vane at belejre
fiskene, når han først havde fundet dem. - He's
wearing them out, lød bemærkningen. - Sooner
or later they give in...
Men ikke nok med det. Han fangede
alle sine mange og store fisk på én og samme flue
- en undseelig lille nymfe bundet af fasanhalefjer. Lidt á
la Frank Sawyer's berømte Pheasant Tail nymfe - blot meget
større og i flere farver. Hermed ville han bevise, at
det kun sjældent er fluen, som er afgørende. Det
er fiskeren...
Jim Teeny hed manden, som stod ude i elven og
piskede den til skum med sine Teeny Nymphs, der endda var mønsterbeskyttede!
Han var i de år i fuld gang med at udvikle de liner, han
senere skulle blive verdensberømt for: Teeny Nymph
Lines.
Baggrunden for hans store succes
var netop linen, som var i stand til at bringe fluen helt ned
til de steelheads og stillehavslaks, som den nordamerikanske
vestkyst er så berømt for. Jim Teeny eksperimenterede
med liner, som var ultrahurtigt synkende, men han kunne ikke
lide skydehoveder.
Filosofien var - dengang som
nu - at han ville forene et ultrahurtigt synkende skydehoved
med en flydende skydeline. Vel at mærke integreret og uden
de irriterende løkker og splejsninger, som skydehoveder
normalt er forsynet med. Samtidig skulle det være nemt
at se, hvornår linen var klar til et nyt kast - via en
markant overgang mellem den sort-brune synkespids og den meget
lysere flydende skydeline.
Man må sige, at det lykkedes.
T-300
Den oprindelige Teeny Nymph Line
er T-300, som efterhånden har mange år på bagen
- og endnu flere fisk. Det er min egen favoritline, som har fulgt
mig verden rundt og fanget et utal af forskellige fiskearter
i både ferskvand og saltvand.
Denne orange klassiker synker
godt 16 cm i sekundet, hvilket gør den til et fortræffeligt
valg, når der skal fiskes rigtig dybt i ferske søer
og elve. Den har fanget store steelheads på op til 20 lbs.
for mig højt mod nord i British Columbia, og den har landet
double-digit doradoer i det indre Sydamerika. Det var da også
den, som reddede dagen og turen for mig, da vi for et par år
siden løb ind i en irriterende koldfront i Namibia. Men
da først T-300 kom på banen, fik jeg turens største
tiger - en imponerende fisk på 15 lbs.
Den slags giver jo tro på
sagen, og T-300 er derfor en af de liner, jeg aldrig - aldrig
- er foruden på mine rejser. Sjovt nok er det også
en line, der egner sig fint til det hjemlige geddefluefiskeri
- på kort line og lavt vand. Den massive line kaster selv
den største, tungeste og mest voluminøse flue uden
at kny på en klasse 8 stang. Og på de korte kast,
der bruges fra pontonbåd, når den aldrig at trække
fluen for langt ned.
Det er et trick, jeg har lært
under Big Game fluefiskeri efter sejlfisk i Panama. Her fisker
man nemlig med højt flydende poppers - på hurtigt
synkende liner! Synkelinen både kaster bedre og fylder
mindre på hjulet samt yder markant mindre modstand i vandet.
Ikke uvæsentligt, når der kan være både
200 og 300 meter line og bagline ude efter et langt udløb
med flere høje spring...
T-500
Der findes næppe den sø
eller elv, som ikke kan håndteres effektivt med en T-300.
Til gengæld findes der flere situationer i saltvand, hvor
den kommer til kort. Oceanisk havvand har en ganske stor opdrift,
som selv en T-300 må give op for. Enter derfor den anden
Teeny Nymph Line i serien - den blå T-500, som synker næsten
23 cm i sekundet. Den skal nok komme ned!
Det er linen, jeg tager i brug,
når der skal fiskes dybt efter torsk, sej og lubbe ude
i skærgården og inde i de dybe norske fjorde. Den
formår at komme ned og trække fluen med sig. Mange
er de gode oplevelser, jeg har haft med T-500 og store sej og
lubber i stærk strøm og dybt vand. Mange er de udløb,
hvor den blå Teeny er suset ud gennem øjerne - trækkende
et godt stykke af baglinen efter sig.
T-500 er så tung, at den
kan være hård at kaste med - på en enhåndsstang.
Derfor har jeg eksperimenteret med i stedet at bruge en kort
og stiv 12 fods tohåndsstang. I skabet havde jeg en stiv
gammel Scierra #8-9 stående, som jeg aldrig rigtig var
blevet venner med. Men som viste sig at håndtere min T-500
til UG. Der kræves blot det typiske siderullekast, hvor
linen er mindst muligt i luften og længst muligt i vandet.
Den lange stang er her en god hjælp mod farlig nærkontakt
med linen i luften!
T-130
Det stod hurtigt klart, at T-300
er en lidt voldsom sag, hvis der skal fluefiskes på dybderne
i klarvandede ørredsøer. Enter den tredje Teeny
Nymph Line - den grønne T-130, som synker godt 10 cm i
sekundet. Den er perfekt til lange kast over dybt vand. Læg
så lang en line ud, som det lader sig gøre, og tæl
efterfølgende linen ned i rette dybde.
I en argentinsk bjergsø
havde jeg for nogle år siden en næsten guddommelig
oplevelse. Vi kunne se bunden på 10 meter vand - så
klart var det. Og så såre solen kom på himmelen,
ville ørrederne ikke længere op til fluen. Den skulle
ned til dem.
Det fantastiske bestod så
i, at jeg kunne se mit lille Juletræ glimte helt dernede
i dybdet. Og se det forsvinde for enden af min T-130, når
en regnbue eller bækørred i 1-2 kg's klassen tog
det. Rosinen i pølseenden var den flotte kildeørred,
som tog fluen sidst på samme dags eftermiddag - efterladende
mig med en vaskeægte Patagonia Grand Slam. Så er
det, man sender sin Teeny line en venlig tanke!
T-200 og T-400
De seneste skud på stammen
er T-200 og T-400, som fylder hullerne mellem de oprindelige
tre liner - med synkehastigheder på henholdsvis 14 og 20
cm i sekundet. Farven er henholdsvis hvid og gul, så man
nemt kan skelne de forskellige Teeny liner fra hinanden.
De har naturligvis deres tilhængere
og anvendelsesområder, men de har ingen selvstændig
berettigelse sammenlignet med T-130, T-300 og T-500. Disse tre
er og bliver klassikerne blandt Teeny Nymph Lines. De dækker
tilsammen stort set alle forhold, man kan komme ud for. So:
- Don't leave home without them!
Lineklasser og kasteteknik
Teeny Nymph Lines følger
ikke det gængse AFTM system. Hvad ingen hurtigt synkende
liner gør eller bør gøre. Det er nemlig
et velkendt faktum - i hvert fald blandt fiskere med praktiske
erfaring! - at det altid svarer sig at vælge en synkeline,
der er én eller helst to klasser tungere end angivet på
stangen. Det gør stangen langsom og kastene rolige - noget,
man har god brug for, da de tynde og tunge synkeliner suser gennem
luften med en helt anden fart end de gængse flydeliner.
Jim anbefaler selv sine liner
ud fra følgende skema:
T-130: AFTM 4-6
T-200: AFTM 6-9
T-300: AFTM 7-10
T-400: AFTM 8-12
T-500: AFTM 9-14
Der er således vide rammer
for stangvalg - og kasteteknik.
Fluefiskere med praktiske erfaring
ved nemlig, at man ikke skal forsøge sig med almindelige
fluekast, når der er hurtige synkere på hjulet. Da
gælder det mere om at slænge fluen ud end kaste den.
Den bedste metode er et almindeligt rullekast til at starte op
med - til at trække linen fri af vandet med. Dernæst
gælder det om af få linen så langt ned i bagkastet,
at man kan sende den højt afsted i fremkastet.
Gjort rigtigt suser din Teeny
Nymph Line afsted mod fjerne horisenter uden et eneste reelt
blindkast. 25 meter er ingen sag med den rette teknik!
© 2009 Steen Ulnits
|
