Svend Saabye:

Et Lystfiskerliv
Kunstneren og dansk
lystfiskeris nestor Svend Saabye fik i en alder af 89 år
sin klassiske bog "Lystfiskerliv" fra 1957 genudgivet.
Jeg fik til opgave at interviewe ham i den anledning.
På vej ned mod Svend Saabyes
hjem i Stenløse går det pludselig op for mig, at
jeg næsten selv har levet et helt lystfiskerliv med den
fynske kunstmalers tidlige livsværk "Lystfiskerliv".
Faktisk var det den anden bog om lystfiskeri, jeg nogensinde
læste - næst efter den mere faktaprægede håndbog
"Jeg er lystfisker".
Men "Lystfiskerliv"
er ingen håndbog i at fange fisk. Langt fra. Den er i stedet
en meget personlig beskrivelse af et rigt lystfiskerliv - fra
den lille drengs udforskning af de lokale vande og deres hemmeligheder
til den voksne fluefiskers livtag med laksen i de stride norske
elve. Altsammen tilsat en god portion filosofiske betragtninger
over livet i al almindelighed og lystfiskeri i særdeleshed.
Samt en lang række fornemme tuschtegninger, der alene sætter
denne bog i en klasse for sig.
Jeg er derfor spændt på
snakken med denne dansk lystfiskeris nestor, der i dag har et
meget længere lystfiskerliv at se tilbage på, end
da han skrev og tegnede bogen af samme navn. Det slår mig
også, at Saabye faktisk var lige så gammel, som jeg
selv er nu, da han skrev "Lystfiskerliv". Vi må
have noget at snakke om!
Lystfisker fra barnsben
Svend Saabye tager imod i det
hyggelige hus nær kirken i Stenløse uden for Odense.
Her har han boet, siden han sammen med hustruen Grete købte
et lille stråtækt bondehus med tilhørende
svinesti i 1943 - formedelst 11.000 kroner. Huset er siden bygget
om og udvidet med blandt andet et stort atelier, hvor de kvadratmeterstore
oliemalerier kommer til verden i det perfekte lys.
Alderen kan Svend Saabye ikke
løbe fra, men øjnene er levende som altid, og minder
mangler han bestemt ingen af. Høreapparatet er godt nok
havareret i går, men piben og tobakken er heldigvis intakte.
God tobak og ditto whisky har altid været i høj
kurs blandt Svend og vennerne!
En af vennerne, Ole Palsbøll
fra Nordjylland, sammenfattede det engang sådan, da han
skulle opsummere, hvornår han mødte Svend Saabye:
- For 40 år og 1.000 flasker whisky siden...
- Jeg har fisket, siden jeg
var 4-5 år, fortæller
Svend Saabye. - Og da min far var maskinmester på Biologisk
Station i Nyborg, kom jeg tidligt i kontakt med biologerne og
fattede interesse for naturen.
- Om sommeren sejlede jeg
med på indsamlingsture og mødte blandt andet den
folkekære Dr. Lieberkind, som var en festlig fyr.
Endnu et pudsigt sammentræf,
idet min egen farbror siden blev gift med samme Lieberkinds datter...
Fluefisker for livet
Det er som fluefisker, Svend
Saabye for alvor er kendt blandt lystfiskere. - Men hvorfor egentlig?
- Fordi det er den mest spændende
og elegante måde at fange laksefisk på. Og fordi
det er både fornøjeligt og kreativt at binde sine
egne fluer. Jeg startede vel som fluefisker og fluebinder i 14-15
års alderen, og da var der ikke megen hjælp at hente.
Mine første fluer lignede nok mest nogle plukkede høns...
- Siden, da udenlandsk litteratur
om emnet blev indlemmet i samlingen, kom der mere skik på
binderiet. Fluerne kom efterhånden til at ligne de naturlige
forbilleder mere, og fange fisk kunne de også!
- Min store passion for fluefiskeri
og fluebinding udmøntede sig siden i en hel bog - "Om
Fluefiskeri efter Ørred og Stalling" fra 1958. Den
var resultatet af mange års jagten døgnfluer, vårfluer
og slørvinger med insektnettet!
- Du har fisket i mange år.
- Hvordan adskiller lystfiskeriet i dag sig fra fiskeriet dengang?
- I mine unge dage var det
kun børn, tosser og meget rige mænd, der fiskede.
I dag fisker næsten alle. Det er nok den største
forskel.
- Og så er der blevet
meget længere mellem de store fisk. Da vi i sin tid begyndte
at fiske i den vestjyske Omme Å ("Valdemars Aa"
i "Lystfiskerliv"), var der både mange og store
bækørreder at fange samt et rigt insektliv i åen.
Vi købte sammen med gode venner en lille gård, som
vi kom meget på, og som min datter stadig har.
- Det var sammen med Prins
Axel, admiral Saabye (ingen slægtning, red.) og oberst
Gyth, der senere blev formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
Men så kom dambrugene, og dermed blev det hele ødelagt
på meget kort tid.
- Det var dengang, vi startede
det første vandplejeudvalg i Sportsfiskerforbundet - med
dambrugene som hovedfjenden. En kamp, der har bølget lige
siden.
Årene i Norge
- Du har fisket mange år
i Norge, som står dit hjerte nær. - Hvorfor egentlig?
- Måske fordi Saabye-slægten
kan føres tilbage til Norge. Men nok mest på grund
af min fascination af de norske fjelde, de norske elve og den
norske laks. Jeg tog første gang til Norge i begyndelsen
af 1950'erne, og jeg er kommet der sammen med min kone og gode
venner i mere end 40 år.
- Det var specielt Lærdalselven
i Sognefjorden, der fascinerede mig. En perfekt flueelv, som
jeg fiskede i 30 år. Det var derfor med stor sorg, jeg
oplevede, at netop denne elv og dens laks blev udryddet af Gyrodactylus
(en fiskesnylter fra det norske lakseopdræt, red.) for
nogle få år siden.
- Jeg glædede mig til
gengæld, da Norsk Villlaksesenter - også for få
år siden - blev opført netop her. Og det glæder
mig, at dets direktør i dag er Alf Olsen, som jeg har
kendt, fra han var ganske lille og fulgte sin far som lakseguide.
For mig og for den norske konge, der også holdt meget af
netop Lærdal. Vi havde nogle fantastisk gode år i
Lærdal.
Uoverensstemmelser med laksekongen
Ray Brooks gjorde desværre, at det var slut med fiskeriet
i Lærdal i 1981.
Interesserede kan dog stadig
se flere af Svend Saabyes kunstværker på Villaksesentret
i Lærdal ved Sognefjorden, hvor Svend er noget nær
en institution. Næsten som Knud Rasmussen var det i Grønland.
- Du har fisket meget og mange
steder. - Hvad er din bedste fiskeoplevelse?
Svend Saabye tøver ikke
et sekund, men smiler saligt:
- Det var dengang, da Grete
fangede en laks på 22,5 kg i Årøy elven. Det
tog hende mere end to timer at udtrætte den store fisk.
Da den var landet og i sikker behold, faldt hun om på bredden
af træthed!
- Alligevel var hun på
banen igen næste dag, hvor hun samme sted landede hele
tre store laks. Dengang var der så mange store laks i elven,
at vi kun orkede fiske to timer om dagen!
- Men 22,5 kg's fisken var
dog for intet at regne i sammenligning med den kæmpe, hun
senere mistede i selvsamme Årøy. Den slap fri efter
en lang kamp, men var åbenbart så udmattet, at den
døde af anstrengelsen. I hvert fald drev den senere i
land længere ude i fjorden og ville sikkert have vejet
sine 30 kg, hvis Grete havde fået den på land!
Fluegrej i lange baner
Vi afslutter besøget med
at kigge lidt på de mange fiskestænger, hjul og fluer,
som Svend Saabye har samlet sammen gennem sine mange år
som aktiv fisker.
Det er naturligvis mest splitcane-stænger,
som står i skabet. Håndbyggede sager fra en svunden
tid, hvor håndværk var i højsædet og
tid ikke en mangelvare.
Svend Saabye fisker efter lidt
søgen mellem de mange dele to stænger frem, som
har betydet specielt meget for ham. Det er nemlig to fluestænger,
som han udviklede for engelske Falcon specielt til havørredfiskeriet
i Lærdal.
- Det kostede mange timers
arbejde at nå frem til disse stænger. Men det kostede
også mange store havørreder livet, smiler han velfornøjet
og beretter om hårrejsende dyster, hvor han slet ikke kunne
følge de store havørreder ned gennem fosserne.
- Der var dage, hvor jeg krogede
tre store havørreder og mistede dem allesammen!
Da jeg takker for besøget,
er det en lidt trist Svend Saabye, der siger farvel. Hans elskede
hustru kom nemlig på sygehuset i januar og var lam i den
ene side efter en hjerneblødning. Grete døde kort
tid efter.
Svend Saabye døde selv
to år senere, i 2004 og 91 år gammel. Træt
af dage, men rig på minder.
Et Lystfiskerliv var forbi.
© 2010 Steen Ulnits
|