|
Månedens flue:
Rognfluer
- ikke kun til regnbuer...
De kommer fra Alaska, men de
fanger fortræffeligt også i Danmark. Ikke mindst å-premieren giver ofte godt
med fisk på dybt fiskede rognfluer i krasse kulører
og fluorescerende farver!
Om vinteren og i det tidlige
forår er der ikke så megen brug for klassiske imitationsfluer,
idet der jo endnu ikke er ret mange fødedyr at imitere.
Der skal lidt varme til, førend de første insekter
begynder at klækkes og sværme. Førend æskerne
med tørfluer og nymfer skal frem af vesten.
Skykomish Sunrise
- en amerikansk steelheadflue med rogn i maven! © foto Steen
Ulnits
Men de fleste laksefisk har netop
gydetid i de kolde vintermåneder. Og er der noget, som
kan få fisk af alle slags op på finnerne, så
er det frisklagt rogn. Intet andet er så nærende
og proteinrigt som netop rogn, og laksefiskene er bestemt ingen
undtagelse fra denne regel. De elsker rogn, uanset om det er
deres egen eller andres.
Intet andet fødeemne er
nemlig på én gang så let at fange og så
proteinrigt som rogn. Og da udbuddet af andre fødeemner
samtidig er yderst sparsomt på denne årstid, er rogn
og rognfluer dobbelt effektive!
"Falske rognfluer"
Da jeg så denne farverige
flue en augustdag i en lille fiskeshop i Anchorage under mit
første Alaska-besøg i 1976, havde jeg aldrig tidligere
hørt om den. Men jeg faldt fluks for de flotte farver
og den fluorescerende krop, der imidlertid - hvilket jeg først
fandt ud af mange år senere - slet ikke indgår i
det originale mønster:
Skykomish Sunrise
Krog: sort laksekrog,
standard
Bindetråd: hvid prewaxed
Hale: gule og røde hanehacklefibre, mixet
Rib: oval sølvtinsel
Krop: rød chenille
Hackle: gult og rødt hanehackle, mixet
Vinge: hvid bucktail eller kalv
Hoved: hvid bindetråd
Jeg købte en håndfuld
af disse fluer, som meget passende er døbt "Solopgang
ved Skykomish". Det er en berømt steelhead-flod i
den amerikanske stat Washington, der har lagt navn til denne
nu meget berømte steelhead-flue, som har adskillige fisk
over 10 kg på samvittigheden.
Fluen bindes i regelen på
en sortlakeret laksekrog, men kan naturligvis bindes på
alle tænkelige kroge, når blot de har den rette størrelse.
Mine første var bundet på en meget kraftig brunlakeret
limerick krog med noget så sjældent som "ball
eye", og de krogede eminent godt.
Under dette mit første
Alaska-besøg - ud af mange efterfølgende, for vildmarken
går i blodet - brugte jeg næsten udelukkende denne
flue til at fange laks, regnbuer og rødinger. Toppen af
kransekagen var en aldeles vidunderlig regnbueørred, som
tog fluen med brask og bram længst ude i kastet, hvorefter
den næsten tømte mit Hardy Marquis hjul for line
og bagline i det første lange udløb.
Men ikke nok med det. Den hoppede
samtidig som en besat, mens den løb udefter i søen.
Min svenske makker Edward talte springene - jeg havde selv fuldt
op at gøre med blot at hænge på - og han nåede
op på ikke færre end 21 spring helt fri af vandet!
De mange spring havde til gengæld
tæret så meget på kræfterne, at det kun
blev til yderligere et enkelt halvhjertet udløb, inden
den smukke og sølvblanke fisk træt lagde sig på
siden og lod sig strande - med den fluorøde Skykomish
Sunrise siddende ganske løst i mundvigen...
Fisken vejede godt 4 kg, hvilket
er min suverænt største vilde regnbue til dato.
Heri er naturligvis ikke regnet de havvandrende regnbuer - de
ægte steelheads, som jo bliver meget større. Ejheller
Put & Take regnbuer, hvoraf mange jo i dag næsten fødes
som 5 kilos fisk eller større endnu...
Efter denne dejlige regnbue og
en lang række efterfølgende laks, ørreder
og rødinger var min tillid til Skykomish Sunrise så
stor, som den overhovedet kunne blive. Jeg tog den derfor med
hjem til lille Danmark, hvor den siden viste sig at være
et overmåde godt bud på vinterens og vårens
tidlige grønlænderfiskeri i åen.
Det var da også fluen,
jeg valgte at sætte på forsiden af min bog "Fluebinding
2 - Hår og hårfluer" fra 1982. En bog, der satte
fokus på netop rognfluers effektivitet til det sene vinter
og tidlige forårsfiskeri - temaet for denne artikel.
Skykomish Sunrise er ikke udtænkt
som nogen decideret rognflue, men den hører sammen med
andre steelhead-klassikere som Thor og Polar Shrimp til den kategori
af fluer, der med stor sandsynlighed bliver taget for en klat
rogn på en krog. De originale mønstre foreskriver
ikke en fluorescerende krop, men det gør dens brug
som decideret rognflue. Det gælder både Skykomish
Sunrise og de følgende to fluemønstre:
Polar Shrimp
Krog: sort laksekrog,
standard
Bindetråd: rød prewaxed
Krop: orange chenille
Hackle: rødt hanehackle
Vinge: hvid bucktail eller kalv
Hoved: rød bindetråd
Såvel Skykomish Sunrise
som Polar Shrimp og Thor er oprindelig udviklet til rendyrket
efterårs- og vinterfiskeri efter steelheads. Det gør
dem imidlertid ikke mindre egnet til fiskeri efter standfisk
- blot skal fluerne naturligvis bindes på mindre krogstørrelser.
Fælles for alle disse "falske" rognfluer er,
at de fiskes nedstrøms som konventionelle vådfluer
- gerne på en synkeline med et kort forfang, som sikrer,
at fluerne når ned mod bunden hurtigst muligt.
Thor
Krog: sort laksekrog,
standard
Bindetråd: rød prewaxed
Hale: orange hacklefibre
Krop: rød chenille
Hackle: brunt hanehackle
Vinge: hvid bucktail eller kalv
Hoved: rød bindetråd
Navnet "Polar Shrimp"
skyldes naturligvis, at farverne leder tankerne hen på
en dybhavsreje. Fluen "Thor" derimod er opkaldt efter
en fisker ved navn Walter J. Thoresen, der i 1936 og sammen med
sin søn gjorde imponerende fangster af steelhead i den
californiske Eel River.
"Rigtige" rognfluer
De ovenfor nævnte fluer
er som sagt ikke ægte rognfluer, da de ikke eller kun i
hvert fald kun i et enkelt tilfælde specifikt efterligner
rogn. De har blot farver og form, der får fiskene til at
tage dem som rognfluer - i hvert fald i fluorescerende udgaver.
Glo Bugs - små
rognkorn med stor effektivitet.
© foto Steen Ulnits
Det er vi fluefiskere naturligvis
ikke tilfredse med i længden. Vi vil ikke have tilfældige
fisk på tilfældige fluer. Vi vil fange fiskene på
fluer, der ligner det naturlige forbillede bedst muligt. Ikke
fordi det nødvendigvis giver bedre fangster - for det
gør det langt fra altid - men fordi det er sjovere og
mere i overenstemmelse med ånden i moderne fluefiskeri.
Til de første mere målrettede imitationer hører
nedenstående velkendte steelheadflue:
Babine Special
Krog: sort laksekrog,
standard
Bindetråd: rød prewaxed
Hale: hvid marabou
Bagkrop: tyk rød chenille
Midthackle: rødt hanehackle
Forkrop: tyk rød chenille
Fronthackle: hvidt hanehackle
Hoved: rød bindetråd
Denne flue, som vel er den første
egentlige rognimitation, har sin oprindelse ved Babine River
- en af de bedste steelhead-floder i British Columbia. En flod,
der hvert år leverer steelheads på over 10 kg. Babine
Special bindes i regelen kraftigt vægtbelastet og fiskes
altid på en hurtigt synkende line med et kort forfang.
Det er sådan, den gennem årtier har hærget
blandt de store vinterfisk i netop Babine River - et af de berømte
små tilløb til det mægtige Skeena River vandsystem
i det nordlige British Columbia, Canada.
Amerikanske fluefiskere har naturligvis
for længst udviklet fluer og fluemønstre, der mere
eksakt efterligner rogn fra laks og ørreder. Fluer, der
enten ligner et enkelt rognkorn eller en hel klase rogn. Til
de første hører denne rappe lille sag:
Glo Bug
Krog: Mustad 9174
str. 4-6
Bindetråd: fluorød eller orange nylon
Krop: fluorødt, fluopink eller fluorange nylongarn
Hoved: bindetråd
Dette er den klassiske rognflue,
som nu har gået sin sejrsgang i flere år. Udtænkt
til fiskeri efter såvel gydemodne steelheads som rognædende
ørreder, rødinger og stallinger. Det er nemlig
en kendsgerning, at ikke kun rognædende fisk holder af
rognfluer - det gør i høj grad også de fisk,
der selv står umiddelbart foran deres egen gydning.
Den originale Glo Bug er lidt
tricky at binde, da den dels anvender et usædvanligt kropsmateriale
- dels kræver en usædvanlig bindeteknik. Interesserede
kan læse et helt kapitel om netop denne teknik i min bog
"Fluebinding 4 - Syntetiske materialer" fra 1986.
Mindre kan dog gøre det.
En meget enklere variant faldt jeg over under et senere besøg
i Alaska - en "Iliamna Pinkie". Her består kroppen
blot af nogle få tørn tyk flourød, orange
eller pink chenille over en vægtbelastet krop. Krogen er
dog den samme specielle ægkrog - Mustads kraftige og kortskaftede
9174.
Iliamna Pinkie
Krog: Mustad 9174
str. 6-8
Bindetråd: hvid nylon
Krop: fluopink nylongarn
Hoved: hvid bindetråd
Der er næppe nogen forskel
på de to fluers fangstevner overhovedet - blot er det langt
lettere at binde en håndfuld "Pinkies" end et
tilsvarende antal "Glo Bugs". Ikke mindst i de helt
små størrelser er Pinkies både bedre og nemmere
at binde. De kan naturligvis bindes i alle mulige andre farver
end den originale.
En helt anden type rognflue er
"Bright Roe", som bindes på mere traditionel
vis end den lille Glo Bug - men med vinge af det selvsamme fluorescerende
nylongarn. Bindingen er ellers lige ud ad landevejen - garnet
bindes bare ind som en almindelig hårvinge. Blot skal der
lægges ganske meget pres på for at få nylongarnet
til at sidde ordentligt fast. En ekstra stærk bindetråd
er derfor nødvendig.
Bright Roe
Krog: sort laksekrog,
standard str. 2-6
Bindetråd: fluorød eller orange nylon
Rib: oval sølv- eller guldtinsel
Krop: fluorød eller fluorange chenille
Vinge: fluorødt, fluopink eller fluorange nylongarn
Hoved: bindetråd
Hvor Glo Bugs og Iliamna Pinkies
efterligner enkelte rognkorn, repræsenterer Bright Roe
i stedet en hel klase rogn. Altså en ekstra stor godbid.
Bright Roe, som efterligner
en hel klase rogn.
© foto Steen Ulnits
De små Glo Bugs har imidlertid
en medfødt ulempe, som enhver ansvarlig fluefisker må
tage højde for: De er så små - og fiskene
i regelen så glubske - at sidstnævnte ofte kroges
meget dybt. Så dybt, at de kan være svære at
genudsætte uden at have taget skade. Det er derfor en selvfølge,
at man altid klemmer modhagen ned på disse små rognfluer.
Fluer som Glo Bugs og Bright
Roe fiskes helt forskelligt fra hinanden. Typisk fiskes de små
Glo Bugs opstrøms på en flydende line og et langt
forfang - dead drift som små nymfer, og meget gerne med
en fluorescerende strike indikator på det tynde forfang.
Omvendt fiskes de større og i regelen vægtbelastede
Bright Roe nedstrøms på en synkeline og et kort
forfang.
Begge fluetyper stammer som sagt
fra Alaska, men de fanger fortræffeligt i vinterkolde danske
åer med regnbuer, steelheads og overvintrende grønlændere.
Eneste krav er, at de fiskes dybt - umiddelbart over bunden.
Midt mellem de fluer, som enten
imiterer et enkelt rognkorn eller en hel klase finder vi Dave
Whitlock's lidt kunstneriske "Two Egg Sperm Fly":
Two-Egg Sperm Fly
Krog: sort laksekrog,
standard str. 2-6
Bindetråd: orange nylon
Tag: flad guldtinsel
Hale: guldfasan topping
Bagkrop: tynd orange chenille
Mellemkrop: flad guldtinsel
Forkrop: tynd orange chenille
Hackle: orange hanehackle
Vinge: hvid marabou, sparsom
Hoved: bindetråd
Bag det lidt eksotiske, men meget
rammende navn finder vi således hele to rognkorn på
et krogskaft - bundet lidt impresssionistisk, så det hele
minder lidt om en klassisk lakseflue. Fluen er primært
tiltænkt laks og steelheads i tilløbene til Great
Lakes på grænsen mellem USA og Canada.
Det samme gælder ikke den
følgende flue, som fortrinsvis bruges til fiskeri efter
stationære regnbuer, rødinger og stallinger i Alaska:
Eggsucking Leech
Krog: 4x lang streamer
str. 2-6
Bindetråd: sort prewaxed
Hale: sort eller lilla marabou
Krop: sort eller lilla chenille
Kropshackle: sort eller lilla saddelhackle
Hoved: fluorød, fluopink eller fluorange chenille
En rognflue, der er resultatet
af ganske kreativ tænkning. En fusion af to forskellige
fluetyper, hvilket vel er ganske passende i en tidsalder, hvor
fusion står øverst på dagsordenen hos de fleste
større virksomheder. Og hvor fusionsenergien langt om
længe ser ud til at kunne bruges i dagligdagen og ikke
kun til brintbomber...
To Eggsucking Leeches
- hver med deres rognkorn fortil. © foto Steen Ulnits
Men tilbage til fusionsfluen,
der er en regulær krydsning mellem en lille rognflue og
en stor Woolly Bugger. Sidstnævnte hører jo traditionelt
til de allerbedst fangende fluer af alle, ikke mindst hvad større
ørreder angår. Og kombineret med den lille rognflues
fluorescerende farver er den et sikkert hit blandt vinterkolde
laksefisk.
Navnet hentyder naturligvis til,
at fluen skal repræsentere en igle, der har bidt sig fast
i et enkelt rognkorn. Også igler ved, at rognkorn er rene
kaloriebomber. Og da begge dele står højt på
fiskenes ønskeseddel her i det tidlige forår, er
fluen ofte ren dynamit for enden af forfanget.
Den kan fiskes opstrøms
eller nedstrøms - på en flydende eller synkende
line. Små størrelser kan fiskes opstrøms
og frit drivende. Store størrelser fiskes nedstrøms
på synkeline og kort forfang.
For øvrigt fanger Eggsucking
Leeches ikke kun godt i premierekolde åer. De fungerer
også glimrende til Put & Take ørrederne netop
nu!
© 2000 Steen Ulnits
|
