|
Dyrlægen død
"Den tovlige dyrlæge"
alias Preben Torp Jacobsen døde den 12. marts 2004 efter
længere tids sygdom, 81 år gammel.
I løbet af sine otte årtier
lykkedes det den tovlige dyrlæge at opdrage en hel generation
af fluebindere og fluefiskere - ikke blot i Danmark, men også
i det øvrige Skandinavien. Det lykkedes ham til sidst
også at få sit helt eget TV-program, hvilket glædede
ham meget og for alvor gjorde ham landskendt som den "den
tovlige dyrlæge".
Fluebinderen Preben Torp Jacobsen er nok ham, de
fleste danske lystfiskere kender. Det var i hvert fald ham, jeg
først stiftede bekendtskab med. Sirlige finesser og finurlige
materialer - dem var Torp altid god for. Blandt de mere eksotiske
materialer var uld fra køer med kobbermangel, hvilket
jo ikke sådan lige er at skaffe fra postordrefirmaerne.
Men Torp havde som dyrlæge direkte adgang til de sjældne
råvarer og gjorde god brug af dem!
Interessen for fluebinding resulterede
i 1976 i udgivelsen af "Fluebinding", som er et absolut
must for fluebindere med hang til binding af klassiske fluer
med klassiske materialer. Den har et herligt aflangt format,
som tillader, at bogen kan ligge åben, mens man binder.
Den oprindelige paperback blev i 1978 erstattet med en hardcover
udgave.
Torp var mest til naturens egne
materialer, og det fik ham til i en årrække at opdrætte
egne høns, så han altid havde hackler i de rette
farver og den rette kvalitet. Som uddannet dyrlæge med
speciale i fjerkræ lå hønseavl da også
lige for.
Bogudgiveren Preben Torp Jacobsen kender vi nu fra
flere udgivelser fra "Flyleaves" - Torps eget forlag.
Hans første bog "Tørfluefiskeri" fra
1965 udkom ganske vist på Grafisk Forlag, men siden var
det "Flyleaves", der udgav bøgerne - alle illustreret
med Torps egne sirlige og instruktive tuschtegninger.
Nogen stor kunstner som forbilledet
Svend Saaabye var han definitivt ikke, men han kunne formidle,
hvad han ville med sin spinkle streg. I 1978 genudgav han "Tørfluefiskeri"
på eget forlag - i en stærkt revideret udgave, som
er blevet en klassiker på området.
Torps interesse for at skrive
og udgive bøger stammede fra hans egne bibliofile tilbøjeligheder.
Han havde således gennem årene opbygget en stor samling
af fiskelitteratur og garnerede ofte både artikler og bøger
med velvalgte citater fra disse. At kalde ham belæst inden
for den klassiske fluefiskelitteratur er en stærk underdrivelse.
Stangbyggeren Preben Torp Jacobsen er der ikke så
mange, der kender til. Torp var livet igennem fascineret af håndbyggede
splitcanestænger, og i en relativt høj alder gik
han i gang med at bygge sine egne stænger selv. Han indrømmede
dog, at de aldrig blev i verdensklasse, men han havde det sjovt
og eksperimenterede med alskens taperinger, hærdninger
og meget mere.
En enkelt lille bog kom der sågar
også ud af stangbyggeriet, og man må formode, at
Prebens hjemmebyg fremover vil blive guf for samlere med hang
til håndbyggede splitcanestænger bygget af kändiser
som PTJ.
Bladudgiveren Preben Torp Jacobsen er relativt ukendt,
men nok så vigtig. Således var vi en halv snes skandinaver
- to danskere og otte svenskere - der en forårsdag for
efterhånden mange år siden samledes i Prebens hus
i Nørager. Han var netop blevet skilt, men savnede nu
ikke kvindeligt selskab af den grund. I forbindelse med skilsmissen
spøgte han med, at det heldigvis var lykkedes ham at holde
sine to elskede, amerikanske og flammehærdede Paul Young-stænger
helt uden for bodelingen. Heldigvis, for det var dem, han holdt
mest af, og dem, der nok var mest værd i hele boet!
Under denne skandinaviske weekend
grundlagde vi det, der i dag er tidsskriftet "Flugfiske
i Norden". Et interskandinavisk blad om fluefiskeri, der
er enestående ved at have alle artikler trykt på
et af originalsprogene dansk, svensk eller norsk. Noget, som
vi danskere måtte kæmpe hårdt for i det stærkt
svensk dominerede forum!
I lang tid herefter havde Preben
sin egen faste spalte i FiN, som det kaldes i daglig tale - i
form af hans "Brev fra Preben". Han blev dog grundigt
sur på en af de første redaktører og trak
sig efterfølgende tilbage fra det faste medarbejderskab.
Men "Flugfiske i Norden" er nu på vej til sit
25 års jubilæum - stronger than ever - og det kan
vi ikke mindst takke den tovlige dyrlæge for.
Charmøren Preben Torp Jacobsen kendte vi alle
til - fiskere såvel som ikke-fiskere, mænd som kvinder.
Torp var en livsnyder af de store. Ud over fluefiskeriet holdt
han af god mad, gode vine, single malt whisky - og gammelost.
Jo ældre desto bedre!
Faktisk var kærligheden
til gammelost så stor, at han gerne kørte mange
kilometer for at få en bid, hvis han havde vejret en ny
Gamle Ole hos venner og bekendte med samme svaghed som ham selv.
Altid ledsaget af en passende dram, forstås!
Torps livsglæde gav sig
også udslag i, at han var forelsket til det sidste. Han
besøgte sin udkårne, så tit det var muligt,
og tog på lange udlandsrejser med hende. I det hele taget
opførte han sig som en nyforelsket teenager, og det var
netop det, der kendetegnede Torp: Et evigt engagement. Han brændte
for alt, han beskæftigede sig med, og gjorde aldrig noget
halvt.
Lapsen Preben Torp Jacobsen var af nyere dato. På
det sidste blev Preben lidt eksotisk i sit tøjvalg. Storternede
bukser og skjorter i bedste amerikanske stil dukkede op ved festlige
lejligheder - gerne specialsyede, så de passede til hans
tiltagende korpus og pondus. Sidste skud på stammen var
en afrikansk hat, som man ikke kunne undgå at lægge
mærke til. "Jeg elsker opmærksomhed",
sagde han da også til sit forsvar, og tøjvalget
sikrede ham al den opmærksomhed, han måtte ønske.
Nogle kunne ikke lide den tovlige
dyrlæges facon og misforstod ham derfor. Men de skal vide,
at der under en til tider lidt brysk facade bankede et hjerte
af guld. En mand med meninger, som han altid stod ved og kunne
argumentere for.
Den tovlige dyrlæge blev
begravet med stil - iført sin elskede fiskevest og klar
til nye eventyr ved de evige fiskevande.
Der kommer aldrig en anden som
ham.
© 2004 Tekst: Steen
Ulnits
© 2004 Foto: Preben
Petersen
|
