|
P&T fiskeriets
hjemland
Et besøg i fluefiskeriets
hjemland, der også er stedet, hvor det moderne P&T
fiskeris vugge stod. Englænderne har i dag raffineret dette
specielle fiskeri til højder, vi knapt kan fatte herhjemme!
Jeg holder ganske meget af Put
& Take fiskeri - hvis det da ellers drives korrekt. Og det
kan det unægtelig knibe med mange steder herhjemme, hvor
ejerne tilsyneladende tror, vi lystfiskere er tilfredse med en
nygravet dam på en pløjemark...
Pastoral sydengelsk
P&T idyl iklædt efterårets farver.
© foto Steen Ulnits
Det er vi naturligvis ikke allesammen.
Vi er nogle, der søger andet og mere end et hul i jorden
fyldt op med fisk frisk fra et dambrug. Som søger steder
med smuk natur i tilgift til fiskeri efter regnbueørreder
med hele finner i stedet for blodige, afgnavede haler. Som sågar
er villige til at betale ekstra for en højere kvalitet
end den, vi ellers er vant til at blive spist af med.
Det var englænderne, der
opfandt det moderne fluefiskeri, hvis vugge stod ved sydengelske
kalkstrømme som Test og Itchen - begge beliggende ganske
tæt på hovedstaden London. Det var pudsigt nok også
englænderne, der opfandt det fiskeri, vi i dag kalder for
"Put & Take".
Der fiskes i vande, hvor fangstklare
fisk sættes ud for at blive halet op igen kort tid efter
af gæstende lystfiskere. Nogle fiskere hader Put &
Take vande for deres indhold af slappe, slatne og glubske, hvidkødede
regnbueørreder, der kommer lige fra dambruget - i mange
tilfælde udtjente moderfisk, som er købt for en
slik. Andre er fascineret af P&T vandenes muligheder for
et spændende fiskeri i udkanten af storbyen.
Begge holdninger kan være
lige rigtige. Det hele afhænger nemlig af den måde,
fiskeriet administreres og drives på. Når tamme og
udsultede damørreder hældes ud i en lille dam for
straks efter at blive halet op igen, da har det intet med lyst-
eller sportsfiskeri at gøre. Da kan man principielt lige
så godt hente sine fisk i supermarkedets frysedisk...
Englænderne
gav os Put & Take. Og skorstene som disse!
© foto Steen Ulnits
Men P&T vande kan så
sandelig også diske op med fiskeri af høj kvalitet,
hvis de vel at mærke drives fornuftigt. Omgivelserne skal
være naturlige - søen skal ikke blot være
et nygravet hul i jorden, som man desværre ofte ser. Og
fiskene skal have lov til at gå et passende stykke tid
i deres nye "hjem", før der fiskes efter dem.
Da kan de byde på spændende sport og interessante
oplevelser for selv kræsne lystfiskere.
Kvalitet eller kvantitet?
Uanset de mange meninger om Put
& Take fiskeri, så har det nogle klare fordele for
såvel fisk som fiskere. I P&T vandet kan man med sindsro
tage de fangede fisk med hjem. De er udsat til det samme, og
man gør ingen skade på værdifulde vildfisk.
På dette felt aflaster de mange P&T vande de naturlige
vande og deres fiskebestand ganske meget.
Samtidig giver de storbyens mange
lystfiskere mulighed for at svinge stangen uden først
at køre mange kilometer og brænde mange liter dyr
benzin af. Her kan hele familien fiske i nærmiljøet
- endda med store chancer for fangst. Endelig giver de mange
fiskere afløb for deres lyst til at fange store fisk
- større end dem, der kan fanges i naturlige vande.
"Put & Take" er
imidlertid stadig et lidt odiøst foretagende - noget,
der smager af konsum og misforståede hensigter. Imidlertid
må man gøre sig klart, at det meste moderne sportsfiskeri
efter laksefisk - det være sig i vandløb, sø
eller hav - jo efterhånden er ét stort P&T fiskeri.
De store udsætninger foretages jo kun med henblik på
senere genfangst. Det springende punkt ligger blot i, hvor lang
tid der går mellem udsætning og genfangst.
I det intensive Put &
Take vand sker der en lynhurtig omsætning af fiskene. Her
udsættes og fanges fisk i et væk. Med samme hastighed
som fiskene hales op, sættes nye ud. Fiskene når
sjældent at opfatte, hvad der sker, før de igen
er oppe på land - i lystfiskernes medbragte plastikposer.
Ikke sjældent skal der afregnes efter kilopris, når
man forlader stedet.
Ikke kun fattigfolk
dyrker Put & Take fiskeriets glæder...
© foto Steen Ulnits
I det ekstensive Put &
Take vand sker omsætningen af fisk meget langsommere. Her
udsættes mindre fisk, som får lov at vokse sig større,
før de må tages med hjem. Her når fiskene
at tilpasse sig det nye miljø, hvor de lever et liv som
en anden vildfisk. De lærer at se forskel på naturlige
fødeemner og så det, lystfiskerne tilbyder dem.
Endelig når de også at blive røde i kødet
på en diæt af krebsdyr og insekter - en diæt,
der gør dem både velsmagende i køkkenet og
stærke for enden af en line.
For lystfiskeren gælder
det derfor om at vælge mellem kvalitet og kvantitet, når
der vælges fiskevand.
Put & Take anno 2000
Det var som sagt englænderne,
der gav os fluefiskeriet, og englænderne, der opfandt Put
& Take fænomenet. Det er derfor ikke så underligt
endda, at netop englænderne også er længst
fremme med udviklingen af dette specielle fiskeri.
Jeg var for nylig - senhøst
'99 - i Sydengland og gæstede da et ganske typisk P&T
vand ikke så langt fra London. Fiskeriet fandt sted i tre
aflange søer, som alle var stemmet op via en ganske lille
bæk, der løb gennem landsbyen.
Det var det lokale gods, der
havde stået for etableringen af de tre kunstige søer,
som alle var yderst velholdte. Vandet var således krystalklart
og bunden dækket af yppig grødevækst. Bredderne
var friseret på typisk engelsk vis, så de mest af
alt lignede en veltrimmet græsplæne. Ikke den mindste
stump affald forstyrrede indtrykket. Og de omkransende træer
var lige så naturligt fældet eller ryddet, så
der alle steder var plads til et normalt bagkast.
Det er noget, der nok kan forbløffe
os danskere. Men for englænderne er det nærmest en
selvfølge, idet P&T fiskeri selvfølgelig drives
med flue og fluestang. Intet andet. Alt andet ville være
utænkeligt. Ve den, der vover sig frem med en spinnestang
for slet ikke at tale om orm eller Powerbait. Resultatet ville
være øjeblikkelig bortvisning - for livstid!
Put & Take som
her er rendyrket afslapning!
© foto Steen Ulnits
Der var ikke just trængsel
ved vandet - selv ikke på en lørdag - hvilket også
undrede min eneste kollega. Han havde parkeret sin sølvgrå
Jaguar mellem de to øverste søer og var gået
den korte vej ned til vandet. Her havde han slået sin lille
stol op og drukket sig en enkelt gin og tonic. Så havde
han samlet sit Hardy grej, kastet fluen ud og sat sig til at
vente.
Jeg troede nærmest, at
han sad og medefiskede, da jeg kom. Men nej. Han lod blot sin
lette flue synke helt til bunds, inden han langsomt nøkkede
den hjem igen - siddende, da en nylig hofteoperation ikke gjorde
ham så gangbar som tidligere.
Hotte og med hele haler
Han behøvede ikke at vente
ret længe, så sad den første regnbue der.
En fin sølvblank trepunds fisk, der kæmpede bravt
for livet, inden den gled i nettet og blev halet op på
den nyslåede plæne. Da jeg kiggede nærmere
på den, studsede jeg over dens hele finner og kommenterede
det.
- Sådan ser de allesammen
ud her i søerne. For et par år siden besluttede
godset, at de selv ville opdrætte deres fisk. Dem, de kunne
købe fra nærliggende dambrug, var af en alt for
dårlig kvalitet - med blodige afgnavede finner.
- Sådan nogle ville
kunderne ikke have, og derfor gik man over til selv at fremstille
kvalitetsfisk med hele finner og krudt i halen.
Den tweedklædte gentleman
gokker fisken med sin priest, griber efter flasken med præfabrikeret
gin og tonic og skænker sig en ny varmende drik. Så
kaster han atter fluen - en hvid "Viva" - ud igen og
lader den langsomt synke til bunds. Inden jeg forlader ham for
at gå op til den øverste sø, har han fået
tre flotte fisk af samme størrelse - fisk, som alle havner
oppe i Jaguarens bagagerum.
- What a jolly good sport! slutter han dagen. Det er tydeligt,
at Put & Take på disse kanter ikke kun er forbeholdt
middelklassen. De velstillede holder sig så sandelig heller
ikke tilbage - de stiller blot krav til fiskeriet.
- Prisen på dette herlige
P&T vand? Sølle 20 pund (godt 200,- kroner) for en
hel dags fiskeri inclusive fire fisk.
- Sagde nogen dyrt?
Ikke jeg...
© Steen Ulnits 2000
|
