|
Mødet med Magnus
Jeg havde kendt Magnus i mange
år, hvor han havde været fast inventar i min flueæske.
Men det var først nu, jeg mødte ham "live"
- på Samsø, hvor havørrederne var på
højskole og Magnus var med.
Det er altid sjovt at møde
en person, man har hørt om eller kendt til i mange år
- en person, som på en eller anden måde har betydet
noget for én.
Sådan var det med Magnus,
som havde siddet i min flueæske i efterhånden mange
år. En lille grå og undselig sag, som ikke desto
mindre mange gange havde bevist, at den kunne fange fisk. For
"Magnus" er nemlig en flue opfundet og bundet til kystens
havørreder. En flue, der har fået navn efter sin
skaber, møbelsnedker Magnus Ting Mortensen fra Dalum ved
Odense Å.
Jeg havde fornøjelsen
at møde Magnus "live", da han for et par år
siden aflagde Samsø Højskole et besøg sammen
med sin udskillelige fiskekammerat Børge Hast. De ville
på kursus udi det ædle kystfluefiskeri, vel vidende
at de i forvejen havde mange års erfaring og ganske mange
kystflueørreder på samvittigheden.
Fenrik med fiskestang
Det var under dette kursus, at
jeg fik den sande historie om fluen og dens tilblivelse.
Magnus selv stammer oprindelig
fra Varde-egnen i Sydvestjylland - fra Tranbjerg. Ingen i familien
fiskede, så i stedet blev det en karl fra nabogården,
der tog ham med ud at fiske. Turen gik til et af Holme Ås
tilløb, og her blev der fanget bækørreder
på prop og orm. Det var under krigen, hvor der var mangel
på alting - cykeldæk inklusive. Karlen havde derfor
et bredt motorcykeldæk på baghjulet - noget, der
var svært at trække rundt i sandet, når der
sad en knægt bagpå!
Siden kom Magnus ind til militæret
i Holstebro. Her blev han kontorordonnans og delte for en tid
kontor med en fenrik, der havde en fiskestang stående på
kontoret. Fenrikken var ganske vist gift, men havde ved siden
af en kæreste, der vist også var gift, erindrer Magnus!
Fenrikken holdt af at fiske og
tog gerne med kæresten ud til åen. Men da fiskestangen
var fredløs, kunne den ikke stå i hverken det ene
eller andet hjem. Den kom derfor til at pryde kontoret, og Magnus
fik lov til at låne den, når fenrikken ikke selv
skulle på fisketur.
Under orienteringsløb
havde Magnus set, at der på øvelsesterrænet
løb en fin lille å. Det var Gryde Å, hvis
klare vand dengang husede flotte bækørreder. Dem
havde soldaterne set, når de måtte krydse åen
- fuldt påklædt - for at nå posterne på
den modsatte side. Det var derfor dem, fenrikkens fiskestang
blev brugt til at friste med!
Mødet med Saabye
Magnus flyttede i 1958 til Fyn
og kom i lære som møbelsnedker i Fangel nær
Odense Å. Her fik han lov at fiske på nabogårdens
vand, og her var det, at han en dag stødte på noget
så usædvanligt som en fluefisker ude i engene.
Den trofaste gamle
ABU Lapplandia, som Magnus har fisket med i mange år
Det var selveste Svend Saabye,
som svingede stangen ved sit hjemmevand - vel nok en af de sidste
gange han fiskede her, da åen efterhånden var så
godt som tom for ørreder. Men Magnus fik sig en sludder
med kunstneren - og blod på tanden. Han ville være
fluefisker og binde sine fluer selv!
Magnus lærte sig at kaste
med flue - ved at studere tegningerne i datidens noget nær
eneste håndbog udi lystfiskeri - Politikens "Jeg er
Lystfisker". Værre var det med fluebindingen, som
krævede instruktion. Han meldte sig derfor ind i en lokal
forening, hvor han lærte at binde fluer under kyndig vejledning.
Hans første selvbundne
flue var en klassisk Red Tag Palmer, der skulle få stor
betydning for hans kommende udvikling som fluebinder. Det tætte
kropshackle på dette mønster giver en levende flue,
som fiskene har svært ved at modstå. Det samme gælder
den orangerøde svenske Chilimp og den mere afdæmpede
danske variant ved navn Jysk Chilimps - fluer, der begge fascinerede
Magnus.
Sommerhuset nær Æbelø
Da Magnus købte sommerhus
ved Skåstrup på Nordfyn, begyndte han med jævne
mellemrum at tage den lange vadetur ud til Æbelø.
Det var spinnestangen, der måtte holde for sidst i 1960'erne,
for med den kunne man jo kaste langt og fiske i al slags vejr.
Men så en forårsdag
i 1973 stod han på nordsiden af øen og fik her øje
på to fine havørreder, som stod stille ganske tæt
på land. Magnus kastede ud og spandt ind, men lige meget
hjalp det. Fiskene ville ikke vide af hans blink.
Det var en oplevelse, der satte
gang i fluebindingen. De to havørreder stod så tæt
på land, at han kunne have nået dem med selv et ganske
kort fluekast. Og måske de ville have taget en lille flue
fisket langsomt i stedet for et hurtigt fisket blink?
Magnus gik i tænkeboksen.
Dengang fandtes der ikke - som i dag - en masse specielle kystfluer
at vælge imellem. Dengang var kystfluefiskeriet et stort
set ukendt fænomen. Men Magnus vidste én ting: Fluen
skulle være levende i vandet, hvis den skulle kunne fange
noget!
"Magnus" bliver
til
Derfor måtte den nødvendigvis
have et busket kropshackle som den klassiske Red Tag Palmer.
Og den skulle se ud som en lille reje, omend Magnus ikke tænkte
på en nøjagtig imitation. Som aktiv jæger
havde Magnus let adgang til et af de klassiske fluebindingsmaterialer
- hareuld. Kroppen blev derfor lavet af hareuld spundet på
bindetråden.
"Magnus"
- bundet af mesteren selv!
Det var værre med hacklet.
Men her fik Magnus hjælp af en god ven, som holdt høns
af den tværstribede Plymouth Rock race. Hacklet blev derfor
et "grizzly" hackle, som den slags fjer hedder i fluesproget,
og halen blev lavet af to spidser fra samme fjer. Som pynt kom
to rødmalede kuglekædeøjne til.
Fluen fik sin debut selvsamme
påske, hvor Magnus var vadet over til Æbelø
i en frisk østenvind af den slags, som er så almindelig
i påsken. På nordsiden af øen fandt han et
sted, hvor vind og strøm havde dannet et bagvand. Her
kørte vandet frem og tilbage, og her samledes tydeligvis
en hel del fødeemner for fiskene.
I hvert fald lykkedes det den
dag Magnus at fange hele tre fine havørreder på
sin nye flue - et rigtig godt resultat i de dage, hvor fiskene
var færre og enhver fanget havørred derfor en flidspræmie.
Rygtet om den nye flue spredtes langsomt, og en dag sidst i 1970'erne
tog tre mand hele 17 fine havørreder på fluen, som
endnu ikke havde fået noget navn.
Fluen får navn
Da efterspørgselen steg,
besluttede en grejbutik i Odense at binde og sælge af den
nye flue. Til ære for opfinderen fik den navnet "Magnus",
og fluen har gået sin sejrsgang lige siden. I dag er den
dog trængt lidt tilbage af de mange nye fluemønstre
bundet af fancy syntetiske materialer, men fluen er lige så
god og velfangende som altid. Bindemønsteret lyder som
følger:
- Magnus:
Krog: Rustfri
streamerkrog str. 4-6
Bindetråd: Rød nylon
Hale: To grizzly hacklespidser
Kropshackle: Grizzly hanehackle
Krop: Hareuld
Rib: Oval sølvtinsel
Fronthackle: Grizzly hanehackle
Øjne: Kuglekædeøjne
Hoved: Rødt
"Magnus" har rigtig
mange havørreder på samvittigheden, og en af de
største har dens opfinder selv fanget - en flot fisk på
hele 79 cm. Det var en fisk, der gik til biddet en kold forårsdag
på Langeland. En fisk, der lige så selvfølgeligt
blev landet af fiskekammeraten Børge! Året var 2001.
Magnus er en af de kystfluefiskere,
der aldrig tager til kysten uden en linekurv. Som han naturligvis
laver selv - af en opvaskebalje med pålimede dupper i bunden.
Man er vel håndværker. Og så sværger
han til intermediate liner, der synker lige ned under overfladen.
De trækker ikke striber, som flydeliner gør - noget,
der kan have betydning i stille vejr, hvor ørrederne er
sky.
© 2005 Steen Ulnits
Blå
Bog
Navn: Magnus Ting Mortensen
Alder: 67 år
Status: Gift med Bodil og far til Sten og Johanne
Uddannelse: Møbelsnedker
Født: Tranbjerg ved Varde
Bosat: Birkedals Allé 37, Dalum, 5250 Odense SV
Profession: Efterlønsmodtager
Hobby: Lystfiskeri og jagt |
|
