Med vinden som ven!
Vind er fluefiskerens værste
fjende - i de fleste tilfælde. Man kan dog ofte vende vinden
til sin ven, hvis blot man lægger den rette strategi for
fiskeriet.
Nybegyndere frygter vinden som
pesten. Så meget, at de ofte holder sig langt væk,
når og hvor det blæser - eller tager spinnestangen
i stedet...
Sådan bør det naturligvis
ikke være, og sådan behøver det overhovedet
ikke at være. Hvis blot man overholder nogle få basale
spilleregler og planlægger sit fiskeri og sine fluekast
efter de rådende vindforhold, så kan vinden faktisk
blive din ven. For det er ingen overdrivelse, at man faktisk
kaster længere i vind end i vindstille!
Men det kræver nogle overvejelser
og nogle beslutninger, førend man er nået så
vidt. Det gælder om at analysere situationen, når
man kommer ud til vandet. - Hvor skal der fiskes, og hvor kommer
vinden fra? - Kan fiskeriet planlægges, så vinden
kommer til at ligge rigtigt i forhold til kastet?
Sidevind
Sidevind er en udmærket
vind at kaste i, for her hjælper vinden nemlig linen til
at flyve længere end i vindstille. Alligevel finder mange,
at sidevind er et problem - alt efter hvilken side vinden kommer
fra.
Er man højrehåndskaster
og vinden kommer fra venstre, er alt i skønneste orden.
Så vil vinden nemlig ikke kun lægge et par ekstra
meter til kastelængden. Nej, den vil også sørge
for, at linen holdes fri af kroppen under kastet. Vinden blæser
helt enkelt linen væk fra kroppen.
Er man højrehåndskaster
og vinden kommer fra højre, har man et problem. Vinden
vil da sørge for, at linen blæses ind mod kroppen
- med risiko for, at kasteren fanger sig selv med fluen.
Dette yderst almindelige problem
kan løses på to måder. Enten lærer man
sig at kaste over modsat skulder - altså venstre skulder,
hvis man er højrehånds kaster. Eller man bruger
et såkaldt "baghåndskast", hvor man med
ryggen mod vandet og blikket mod land afleverer fluen i bagkastet
- i sikkerhed for vinden.
Modvind
Modvind er naturligvis et problem
- hvis den altså kommer ret imod én. I langt de
fleste tilfælde kan man tilrettelægge sit fiskeri,
så man kaster skråt mod vinden - med de fordele det
giver.
Er man imidlertid nødt
til at kaste stik op mod vinden, er det svært at skyde
linen i fremkastet, som man plejer. Her skyder man i stedet linen
i bagkastet, hvorefter fremkastet er meget lettere at lægge
ud i det endelige fremkast. Det letter kastet ganske meget.
Rygvind
Rygvind er den vindretning alle
nye fluekastere uvilkårligt favoriserer - men helt fejlagtigt.
En kraftig medvind gør det ganske vist let at lægge
fremkastet ud, men man glemmer ofte, at et godt bagkast er forudsætningen
for et godt fremkast. Igen er det næsten altid muligt at
kaste i en vinkel på vinden, så den ikke kommer ind
lige bagfra.
Rygvind giver mulighed for at
skyde langt i fremkastet, som derfor skal afleveres højt.
Herved får linen længst mulig tid til at flyve og
strække sig længst muligt ud. Stik modsat modvindskastet,
hvor fremkastet afleveres lavt, så vinden ikke kan
nå at fange og bremse linen, mens den falder mod vandet.
I nogle tilfælde kan det
være en fordel at bruge et horisontalt sidekast i stedet,
som kan komme godt ned ned under vinden. Prøv dig frem
til den bedste løsning i den aktuelle situation.
Forhindringer
Forhindringer er der altid nok
af. For fluekasteren er den mest almindelige skrænter eller
buske i bagkastet, som derfor må være højt.
Gør det til en vane altid at kigge dig over skulderen
i bagkastet, så du kan se, at kastet bliver højt
nok. Det samme gælder - om muligt i endnu højere
grad - hvis linen i bagkastet skal skydes ind i åbninger
mellem træer og buske.
Et højt bagkast er derfor
vigtigt at mestre, men det har en indbygget ulempe: Fremkastet
havner let i en rodet bunke på vandet eller linen fanger
sig selv. Problemet er i al sin enkelhed, at fluelinen i bagkast
og fremkast altid vil køre i samme plan. Hæver man
planet i et højt bagkast, vil planet i fremkastet uundgåeligt
sænkes tilsvarende.
Foretager man sig ikke yderligere,
vil fluelinen derfor lande med et plask og i en bunke på
vandet - helt enkelt fordi den ikke når at strække
sig ud, inden den tager vandet. Eller linen fanger sig selv,
fordi man stopper stangen i utide for at undgå plasket
og den ustrakte line.
Det er der imidlertid råd
for. Efter det høje bagkast sigter og afleverer man kastet
højt i fremkastet. Nu følger man imidlertid med
stangen nedefter - helt ned til vandet - hvorved man åbner
linebugten så meget, at man ikke fanger sig selv eller
står med en ikke strakt line. Simpelt, men effektivt -
når man vel at mærke først lige har forstået
dynamikken bag teknikken.
Stangføring
Stangføring er alfa og
omega under både fluekastet og selve fiskeriet. Den gyldne
grundregel i alle fluekast er, at fluelinen altid følger
topøjet. Det vil sige, at det er stangspidsens vandring
gennem luftet under kastet, som styrer linens flugt. Man skal
derfor altid og hele tiden tilstræbe, at topøjet
bevæger sig der og på den måde, man ønsker,
at fluelinen også gør.
Men stangføring er også
vigtig, når først linen er landet på vandet.
Man tilstræber normalt, at kastet er strakt ud, når
linen befinder sig lige over vandet. Lader man linen strække
sig ud højt oppe i luften, vil vinden straks gribe fat
i den, og dermed et det kast ude af kontrol.
Når så linen er landet
på vandet, holdes stangspidsen normalt tæt på
vandoverfladen, hvorved der bliver et minimalt vindfang. Og maksimal
kontakt ud til fluen på grund af miniml løsline.
Hvilket igen muliggør et hurtigt og kontant tilslag.
Der findes dog flere undtagelser
fra denne regel om lav stangføring, men de er og bliver
undtagelser fra regelen. Det kan være laksefiskeren, som
i hurtigt strømvand holder stangspidsen højt hævet
for at undgå mere strømpres på linen end højst
nødvendigt. Det kan også være, at han ønsker
at give fisken god tid til at tage fluen og vende med den - hvilket
en højt løftet stangspids giver.
© 2008 Steen Ulnits
|
