|
Kystflue i sommernatten
Sommernatten har sin egen charme
og natfiskeriet sin egen teori. Der er fisk at fange sommeren
igennem - uanset hvor varm den bliver!
Sol, sommer og sølvtøj
- det er tre ting, som traditionelt ikke hører sammen.
Sol og sommer betyder varmt vand inde under land, og varmt vand
betyder i regelen nul ørreder inden for rækkevidde
af fluestangen!
Ikke kun havørreder
går til biddet om natten.
© foto Steen Ulnits
Men der er heldigvis undtagelser
- mange endda - fra denne regel. Sol, sommer og sølvtøj
hænger nemlig fint sammen, når blot man opsøger
de rette steder på det rette tidspunkt. Så kan det
sagtens lade sig gøre at komme i kontakt med den eftertragtede
blanke havørred - selv midt i den varmeste sommer!
Tidevandets virkning
Tidevand, som løber ind
i fjorde med en snæver munding, løber ofte ud igen
med stor hast - langt hurtigere, end det løb ind. Samtidig
fører det en masse fødeemner med sig.
Rovfiskene samler sig ofte, hvor
det udløbende vand koncentrerer fødeemnerne. De
stiller sig i bagvandet nær strømkanten - præcis
som laks og havørreder gør det i vandløb.
I fjordområder med tilløb
af store mængder ferskvand vil man ofte opleve det bedste
fiskeri ved faldende vand i vinterhalvåret. Omvendt vil
stigende vand ofte være det bedste i sommermånederne
- i hvert fald nær fjordmundingen.
Grunden skal søges i vandets
temperatur og saltholdighed. Om vinteren vil havørrederne
ofte falde med det ferske vand udefter, mens de omvendt bliver
presset indefter af det stigende salte vand, som de ikke holder
af i vinterkulden. Om sommeren vil det stigende vand i stedet
være koldere - med det resultat, at ørrederne ligefrem
opsøger det!
Det er kombinationen af høj
saltholdighed og lav vandtemperatur, der får de overvintrende
havørreder til at søge indefter mod brakvand eller
sågar ferskvand. Den kombination er der ingen ørreder,
som trives med. Når temperaturen falder, må de derfor
søge ferskere vand.
Temperatur og saltholdighed
Med stigende vandtemperatur trækker
forårets ørreder ud mod mere salt og åbent
vand. Her har de kun ét i hovedet - de store forekomster
af børsteorm, krebsdyr og småfisk ude i havet. Havørrederne
frådser foråret igennem i først sværmende
børsteorm, siden vandrende rejer og gydende sildestimer
med meget mere.
Som vandtemperaturen stiger,
stiger også ørredens salttolerance. Sommeren igennem
jager havørreden således aktivt selv i oceanisk
havvand med en saltpromille på 35.
Hvor vinterhalvårets kystfiskeri
ofte koncentrerer sig om lavvandede og brakke inderfjorde med
ringe vandudskiftning, dér tilhører sommerens fiskeri
så absolut de åbne havkyster med masser af frisk
strøm og salt havvand. Herude stortrives havørrederne
og vokser med eksplosionsagtig hast i det righoldige spisekammer.
Men vandtemperaturen kan også
blive for høj ved kysten. Når vandet nærmer
sig de 20 grader, søger havørreden igen længere
væk fra land - ud mod dybere og mere køligt vand.
Havørrederne
søger ind mod land efter solnedgang for at fouragere.
© foto Steen Ulnits
Det lave kystvand er imidlertid
stadig meget rigt på føde. Det ved havørreden,
som derfor søger ind under land i ly af mørket.
Her kan den i ro og mag fouragere, indtil solen igen står
op og gør vandet for varmt.. Vil man derfor i kontakt
med kystnære havørreder i sommervarmen, må
det ske i døgnets mørkeste timer.
I dagtimerne
Råder man over båd,
kan man dagen igennem kontakte havørreden på dybere
vand, hvor den imidlertid oftest står og fordøjer.
Og da er den jo ikke så nem at lokke til hug. Havørreden
er derfor lettest at få i tale under nattens fourageringstogter
ind til land - bedst på store fluer, der fiskes stribende
i overfladen. Her har fiskene lettest ved at se dem.
I dagtimerne kan man dog også
finde ørreden på steder, hvor dybt vand og frisk
strøm når helt ind under land. Eller hvor stenrev
skyder op fra havbunden og byder på frisk strøm
og køligt vand, som presses op fra dybet.
Holder man sommerferie på
Bornholm, er det den klipperige nordkyst, som bør prøves.
Sydsiden, der fisker godt i vinterhalvåret, er forbeholdt
badegæster i sommertiden. Her er vandet lavt og varmt,
og bunden flere steder sandet. Oppe nordpå er der derimod
dybt og køligt vand helt inde under land - kun få
meter fra klippekysten.
Husk blot linekurven, når
der fluefiskes fra skarpe klipper. Ellers kan det godt koste
en line i ny og næ - samt flere meter af kastelængden!
Eneste generelle krav til en
god sommerplads er, at vandtemperaturen skal være tilpas
lav. Forbløffende mange steder kan man finde eksempelvis
15 grader varmt vand, hvor vandtemperaturen ellers ligger oppe
i nærheden af 20 grader helt inde i strandkanten. Opsøg
altid de steder, hvor der ser ud til at være strøm
af den ene eller anden art.
Et vandtermometer er derfor en
god ting at have med i sommerferiebagagen. Så kan man checke
både badevandet og fiskevandets temperatur på samme
tid!
Natfiskeriets teori
Natfiskeriet har sin egen teori,
som det er godt at kende lidt til. Gør man det, forøger
man helt enkelt sine fangstchancer betragteligt!
Det er ganske vist mørkt
om natten i sommermånederne. Alligevel er himlen altid
så lys, at fiskene kan se deres bytte i silhuet mod den.
Det betyder, at man skal fiske højt med sine fluer i nattetimerne.
Fluer, der går lige under overfladen, vil have de bedste
chancer for at blive set af jagende havørreder.
Stort og sort er sagen,
når der skal fiskes om natten.
© foto Steen Ulnits
Fluefiskeren bruger derfor altid
en flydende line, som dels holder fluen oppe i vandet - dels
selv bliver oppe i overfladen, hvor den er lettere at holde styr
på i mørket.
For enden af forfanget, der ikke
behøver være mere end 6 fod til natfiskeri, binder
man med fordel en sort og busket silhuetflue - eksempelvis en
"Zonker" med vinge af en strimmel kaninskind eller
en "Muddler" med krave og hoved af hjortehår.
Det er fluer, som går højt
i vandet - som har en kraftig silhuet og som samtidig udsender
trykbølger under vandet. Altsammen faktorer, som gør
det lettere for fiskene at lokalisere fluerne. En natflue i sin
mest enkle og samtidig ekstreme udformning er en streamerkrog
fyldt op med hjortehår og klippet helt ned på undersiden,
så kroggabet er frit. En god "Cigar" kalder man
den.
Der er ingen grund til at bruge
let grej til natfiskeri. Dels fordi fiskene ikke ser så
godt i natmørket - dels fordi det er rart at kunne lægge
ekstra pres på, når man skal holde krogede fisk fri
af eventuelle forhindringer ude i mørket.
Lyt efter fiskene
På stille aftener og nætter
kan man både høre og se, om der er fisk i farvandet.
I så fald vil man opleve fiskene plaske mere eller mindre
højlydt i overfladen, mens de jager. En trænet fisker
kan sågar artsbestemme, hvad han eller hun hører
- endda med rimeligt stor sikkerhed.
Torskene pjasker nemlig mere,
end de plasker, og de lyder derfor mere "bløde"
ude i mørket. Havørrederne derimod er hurtige fisk,
hvis plasken i regelen klinger højt og tydeligt. Det er
under alle omstændigheder altid spændende at lytte
sig frem til fiskene i natmørket!
Hører man et skarpt klingende
plask inden for kastehold, kan det ikke gå hurtigt nok
med at få fluen derud. Ofte belønnes man med et
hug, der i natmørket føles ekstra hidsigt!
© Steen Ulnits 2000
|
