Artikler om fluefiskeri

e-bog Fluefiskeri
Kassettehjul
Løkken er lunefuld...
Ny fluefisker?
Obama!
Orvis Bogs
Orvis Helios
Orvis Mirage
Samsoe.pdf
Sharpe's Splitcane
Solbriller
Svend Saabye
Winchester Cathedral
12-delt fluestang
150 bonefish
3M protects you!
Hotte liner
Nye flueæsker
Ny linekurv
T-lines
3 generationer ABU
Airflo 2008
30 år med FiN
Fenwick Techna AV
Flugfiske i Norden
XT Large Arbor fluehjul
Greys G-Tec hjul
Kurv eller linekontrol
Linekurv.dk
Flerdelte stænger
Med vinden som ven
Vision ZIP Bootfoot
7-delt klasse 6 sæt

Shimano Biocraft XTR SW
Hardy er tilbage
Gi' linen en kurv
Ad Swier
AIRFLO
Fenwick - fluestænger
Flueliner med system i
Møde med Magnus

Færdige fluesæt
Flash-fluer, der duer
Kunstner og fluefisker
Havørreder på højskole
Fluekastets fascination
VISION
Dyrlægen død
Test-fiskeri - i Itchen!
Orvis
Johnny FISKER
Helt
Nymfer og nap-indikatorer
P&T fiskeriets hjemland
Å-premiere
Slutspurt ved åen
Vintergedder på flue
Forårsfluer
Kystflue i sommernatten
Valne vinterørreder
Storspolehjul
Aktioner og AFTM
Kult og kulfiber

Månedens flue no: 1
Månedens flue no: 2
Månedens flue no: 3
Månedens flue no: 4
Månedens flue no: 5
Månedens flue no: 6
Månedens flue no: 7

Kassettehjul

Kassettehjul er fluefiskerens løsning på billige og praktiske ekstraspoler. Og de er bestemt ingen nyhed. Det er til gengæld det nye Truefly fra engelske Wychwood!

Da jeg i 1970'erne for første gang tog min fluestang med ud til kysten, var der rigtig meget at vælge imellem blandt fluehjul. Ingen af dem kunne nemlig tåle saltvand. Alle korroderede de efter kort tids eksponering i det salte miljø...

Det gav store frustrationer - specielt for en ung mand med en lille tegnebog. Mit dyre Hardy Marquis blev aldrig helt det samme, og det gjorde ondt langt ind i sjælen, hver gang jeg tog det med på kysten. Men der var ingen vej udenom. Jeg havde ikke andet...

Det var derfor ikke så lidt af en lettelse, da engelske Leeda først i 1980'erne lancerede deres banebrydende og aldeles fremsynede Leeda LC fluehjul, som dels var fremstillet i plast og kulfiber composite - dels havde udskiftelige kassettespoler til ekstraliner. Ikke et øje var tørt, og i nogle år herefter brugte jeg ikke andet.

Mit værelse flød med billige ekstraspoler fyldt op med ditto billige "mills ends" flueliner importeret fra England. Der var pludselig råd til at eksperimentere med nye lliner og linetyper - alle fastmonteret på de billige plastkassetter. Det var i de dage, hvor fiskegrej var halv pris i fluefiskeriets moderland. Det var også i de dage, hvor grejindkøb måtte finansieres via en sparsom SU...

Jeg har disse hjul endnu. De bor nu fast i mit sommerhus, og jeg bruger dem ind imellem. De er stadig i fineste form. Alt med undtagelse af en enkelt fjeder tåler saltvand, og det var derfor også på et Leeda LC, at jeg i 1981 landede mine første bonefish på Los Roques i Venezuela. Helt uden skivebremse, men med flittig brug af fingrene på spolekanten!

Siden da er der kommet adskillige kassettehjul til, men mange af dem har været hundedyre. Eksempelvis argentinske STH og engelske Hardy. Så dyre, at jeg hellere ville have et maskinfræset hjul med metalspole - når nu merprisen ikke var større. For metalhjul holder bare bedre og har en mere stabil bremse, da metalspolen ikke giver sig så meget under pres som en spole af plast.

"TrueFly SLA" fra Wychwood

Så kom der pludselig bud fra England, hvor efterfølgeren til Leeda netop havde barslet med et helt nyt kassettehjul. Et hjul med alustativ og kompositspole. Et hjul, der lignede en million dollars, men kun kostede, hvad et Leeda LC hjul havde gjort tyve år tidligere.

"Wychwood" hedder hjulet, som er af Super Large Arbor typen - altså et storspolehjul med ekstra høj spole. Det kom i en fornem gavekasse, som straks ledte tankerne hen på et hjul til flere tusunde kroner. Men prisen skulle kun regnes i hundreder, og det var en stor overraskelse - af de gode og til den positive side.

I første omgang findes der kun en enkelt størrelse, men flere er planlagt. Den testede model rummer flydende WF 7-8 liner plus 100 meter 20 lbs. bagline. Diameter 10,5 cm, hvilket giver lynhurtig indtagning af linen. Vægt 200 gram.
En perfekt størrelse til alt dansk kystfluefiskeri. Eneste anke er et ret lille håndtag, som kan være svært at få fat i - i hvert fald under vinterfiskeri med fingerhandsker på.

Det nye "Truefly" fra engelske Wychwood har ellers min højeste anbefaling. En yderst værdig arvtager til de hæderkronede Leeda LC hjul fra 1980'erne.

Desværre fås det endnu ikke i Danmark, hvorfor man er henvist til selv at importere det fra England.

© 2011 Steen Ulnits



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Vestjylland

Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes på Vestjyllands Højskole.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Skjernå og Storå.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Vestjylland!


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

 

 

 

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk