|
Helt og aldeles anderledes
Helten er en laksefisk, men
en ganske atypisk sådan. Det gør den til et spændende
bytte for specielt fluefiskeren, der må ty til specielle
teknikker for at komme i tale med den storskællede fisk
med det karakteristiske overbid!
Helten Coregonus sp. er
en fisk, der på mange måder minder mere om stallingen
end om de øvrige laksefisk. Begge har store skæl
og hvidt kød, der let fordærver, samt klæbrige
æg, der ikke lægges i, men på grusbunden.
To fluefangede helt.
Bemærk det karakteristiske overbid.
Foto © Steen Ulnits
Men så ophører lighederne
også. Helten mangler helt (!) stallingens karakteristiske
store rygfinne, og hvor stallingen i hvert fald herhjemme er
en eksklusiv vandløbsfisk, trives helten langt bedre i
stillestående vand.
Biologi
Helten er ikke her forsynet med
noget latinsk artsnavn, da der råder stor forvirring på
området. Det skyldes, at helten kan optræde i et
utal af forskellige former, som kan være svære
at skelne fra hinanden. Og at den kan optræde i såvel
en vandløbsform som en sølevende og en havvandrende.
Baseret på disse former diskuterer man stadig, hvor mange
forskellige arter, der egentlig er.
Nogle helt trækker op i
søernes tilløb for at gyde - andre gyder i selve
søen. Det sidste er blandt andet tilfældet i Glenstrup
Sø og Tjele Sø. Havvandrende helt - den såkaldte
"snæbel" - vandrer altid op og gyder i
strømmende vand. Helten er en vintergyder, hvis klæbrige
æg synker til bunds og fæstner sig der til klækningen.
Den nyklækkede helt har kun en meget lille blommesæk,
hvorfor den er meget afhængig af naturlig føde i
vandet. Dette forhold betinger typisk gode og dårlige helt-årgange.
I månederne marts-april
klækkes æggene, og de 10 mm lange larver går
straks i gang med at æde sig store. Heltyngel ernærer
sig som den meste anden fiskeyngel af dyreplankton i søens
frie vandmasser. Herefter sker en specialisering, som kan være
ganske kompliceret. Nogle helt beslutter sig for udelukkende
at leve af dyreplankton - de såkaldte "svævhelt",
som har mange gælle-gitterstave til filtrering af vandet.
Andre slår sig på en diæt af bunddyr såsom
insekter og krebsdyr samt snegle og muslinger.
Det samme gør de helt,
som siden vandrer ud i det næringsrige brakvand for der
at vokse sig store. Endelig findes der i store og kolde søer
en speciel form, der slår sig på en diæt af
småfisk, samt en helt, der lever hele sit liv i strømmende
vand. Den fiskespisende helt kan veje flere kg, men helt større
end 1-2 kg er sjældne.
Efter første leve år
har helten typisk nået en længde på ca. 20
cm. Men først når helten har rundet de 4 år,
har den for lystfiskeren nået en interessant størrelse,
dvs. ca. 40 cm. Og under gunstige forhold kan helten opnå
en længde på hele 70 cm.
Udbredelse
Helten er som sagt ikke nogen
karakteristisk laksefisk. Den er da også en notorisk dårlig
springer, der har svært ved at forcere selv små hindringer
i strømmende vand. Dette har haft stor betydning for ikke
mindst den spidssnudede hav-helt, snæbelen, som er blevet
forment adgang til mange af sine gydepladser ved anlæg
af dambrug, vandmøller og lignende. Helten er helt enkelt
mere en søfisk end en strømfisk!
I Danmark findes helten i Gudenå-systemet,
Limfjordsområdet samt i Ringkøbing og Nissum fjorde.
Lokalt findes der selvreproducerende heltbestande i Tange Sø,
Gudenåen, Randers Fjord, Allingå, Skalså, Glenstrup
Sø, Tjele Langsø, Klejdrup Sø og Mariager
Fjord.
De enkelte heltbestande varierer
med hensyn til antallet af gællestave og valg af gydepladser.
Sandsynligvis er der tale om flere stammer inden for arten. Således
formoder man, at der i Randers Fjord findes en stamme af helt,
som benytter Allingåen; en stamme, som benytter Gudenåen,
og måske en stamme, der gyder i Nørreåen.
Mindst undersøgt er heltene i Mariager Fjord, som måske
slet ikke har nogen bestand længere efter det store iltsvind
i 1997.
Heltbestanden og -fiskeriet er
meget svingende. I 1962 blev der eksempelvis i Ringkøbing
Fjord landet 80 tons helt, mens det i 1994 kun blev til godt
30 tons. I 1996 var fangsten igen oppe på næsten
60 tons. Erhvervsfiskernes heltfangst på Randers Fjord
blev i 1990 opgjort til 2840 kg - mod ca. 8000 kg. i 1988. Heltfiskeriet
på Randers Fjord er således en ren bagatel i sammenligning
med de vestjyske fjorde.
Heltens kommercielle værdi
skyldes primært, at den smager fortræffeligt i røget
tilstand. Noget, enhver lystfisker let selv kan overbevise sig
om, hvis han eller hun er i besiddelse af en lille røgeovn.
Mindstemålet for helt er
36 cm og fredningstiden 01.11 - 31.01.
Fiskeri
Lige så vanskelig som helten
kan være at fange på flue i sommermånederne,
lige så let er den at fange på orm og bundsnøre
i det tidlige forår.
Efter fredningen foregår
der i Randers Fjord et livligt bundsnørefiskeri fra Støvring
dæmningen og Kanaløen med bundsnøre agnet
med orm. Det samme kan med fordel gøres i Tange Sø,
som mest befiskes af tilrejsende tyske fiskere. Helt hedder for
øvrigt "Maräne" på tysk.
Lille helt taget på
tørflue i en stille aftenstund.
Foto © Steen Ulnits
Får vi isvinter, kan helten
fiskes med blink og ophængerflue fra isen på Glenstrup
Sø. Det er et fiskeri, som i mangt og meget minder om
svenskernes isfiskeri efter røding. Ofte møder
man nemlig fiskene umiddelbart under isen, hvor man kan se dem
-. hvis man ligger lunt og godt på sit rensdyrskind og
kigger ned gennem det lille hul i isen!
Fra slutningen af april til begyndelsen
af juni fiskes helten på flue i ikke mindst Tange Sø.
Der fiskes med fluer, som imiterer dansemyggen i dens forskellige
stadier. Dansemyggen er nemlig det insekt, som har heltens altoverskyggende
interesse på denne tid af året. Myggene klækker
og sværmer i så store mængder, at de ligner
dansende røgskyer over træer og buske nær
søen!
Ikke uventet bliver helten uhyre
selektiv blandt millionerne af dansemyg. Den tager dem som opstigende
pupper, som nyklækkede insekter og som æglæggende.
Man kan derfor fiske såvel vådt som tørt -
med tørfluer eller puppe-imitationer. Begge dele fanger
fisk.
Man skal dog være klar
over, at helten fra naturens hånd er bygget til at tage
føde ved bunden. Det viser det markante overbid. Helten
har da også lidt problemer med overfladeføde, hvilket
ses på, at den ofte lægger sig lidt på siden,
når den skal tage et insekt på overfladen - med den
ene brystfinne viftende kækt over vandet!
Men det er hævet over enhver
tvivl, at tørfluefiskeriet er det mest fascinerende -
og sværeste. Fiskeriet kræver nemlig en langt større
præcision i kastet end det gængse tørfluefiskeri
efter ørred og stalling. Når helten tager insekter
på overfladen, svømmer den roligt rundt - meget
højt i vandet. Den står aldrig stille, og vandets
sigtbarhed er i regelen ringe. Tørfluen skal derfor serveres
for næsen af fisken, hvis man skal have blot den mindste
chance for succes.
Nymfe og napindikator
Noget lettere er det at fange
fiskene på pupper, der hænger 5-10 cm under overfladen.
"Hænger" er det rette ord, for de bedste resultater
opnås ved at montere en såkaldt "strike indicator"
på forfanget umiddelbart over fluen. Det kan være
et stykke selvflydende skumplast eller et stykke imprægneret
polygarn. I begge tilfælde sørger dette "flåd"
for, at fluen altid fisker i den rette dybde - lige under overfladen.
Fluen kan jo ikke synke længere ned end afstanden mellem
flue og indikator.
Samtidig har man - modsat tørfluefiskeriet
- mulighed for at trække puppen ind i netop den bane, som
helten svømmer på. Den kan finjusteres uden et fornyet
kast, hvilket kan være en stor fordel under dette præcisionsfiskeri.
Endelig kan man i regelen brug
lidt større pupper end tørfluer - typisk én
krogstørrelse større. Det giver fluen en større
synlighed, hvilket igen øger chancerne for hug mellem
de mange millioner myg i og på vandet. Fiskene opsøger
typisk steder, hvor vind og strøm har drevet nattens æglæggende
og nu døde dansemyg sammen. Eller de opsøger dem,
hvor myggene klækker i størst antal - primært
i de tidlige morgentimer.
Brug tørre imitationer
str. 14-16 og pupper str. 12-14. Det er en god tommelfingerregel
i heltfiskeriet.
Helten er som sagt ingen stor
springer, og fighten med selv en stor helt er da heller ikke
specielt ophidsende. Ind imellem støder man dog på
den markante undtagelse - helten, der hugger hårdt, løber
langt og springer højt. Men der skal fanges mange helt,
før den er der!
© 2000 Steen Ulnits
|
