Flueliner med system
i
De ligner en tørresnor,
men koster en bondegård. Vi har set nærmere på
de mange nye flueliner, som byder på uanede muligheder
- hvis man altså har råd...
Fluefiskerens line er grundlæggende
en helt anden line end spinnefiskerens.
Forskellen er synlig, da fluelinen
mest af alt ligner en kulørt tørresnor - blot er
prisen mange gange højere. Forskellen er også mærkbar,
da fluelinen er ganske tung. Det er nemlig den, der skal transportere
den næsten vægtløse flue ud til fisken. Fluen
i sig selv vejer for lidt til at kunne kastes.
Materiale
Gamle dages flueliner blev fremstillet
af silke, som måtte imprægneres for overhovedet at
kunne flyde. Denne imprægnering måtte ofte foretages
flere gange om dagen, hvis linen skulle flyde ordentligt.
I efterkrigsårene kom så
de første flueliner af det nye materiale PVC. Pludselig
kunne man fremstille liner, der enten flød - på
grund af luft i coatingen - eller sank på grund af indstøbte
metalpartikler. PVC linen indeholder et blødgøringsmiddel,
som skal sikre, at linen ikke bliver stiv og krakelerer i coatingen.
Det gør nye liner af polyuretan
ikke, og de har derfor vundet større og større
indpas i de seneste år. Polyurethan er i familie med det
stof, der bruges som isolering på elledninger - et slidstærkt
materiale, der i modsætning til PVC ikke krakelerer med
tiden.
Tapering
Fluelinens tapering - dens måde
at spidse til på - er vidt forskellig fra line til line
og afhænger helt af dens formål.
DT linen er tykkest på midten og spidser ens
til i begge ender. WF linen har hele kastevægten
liggende længst fremme i den såkaldte "kasteklump",
som også har givet WF linen tilnavnet "klumpline".
Klumpen efterfølges af en lang og tynd skydeline, der
let glider ud gennem ringene, når man sender linen af sted
med et dobbelttræk.
DT - Double taper
- dobbelt taperet:
WF - Weight forward
- klumpline:
Skydehoveder (ST) er i
princippet er afkortede halve DT liner, som monteres for enden
af enten en tynd monofil skydeline eller en tynd flydende skydeline.
Skydehoveder kaster rigtig langt, men giver mindre kontrol med
fluen.
Lineklasse
Fluestænger og flueliner
klassificeres efter det internationale AFTM-system, der angiver
vægten af den yderste halve snes meter line, som normalt
belaster stangen under kast. Til en klasse 8 fluestang hører
således en klasse 8 flueline.
I hvert fald i teorien og med
traditionelle WF-liner. I praksis og med andre taperinger holder
denne regel nemlig ikke. Ikke alle liner er lige lange i taperingerne,
og dermed varierer også kastevægten.
Bruger man eksempelvis en DT
line, som bliver tungere ved øget linelængde, skal
man i stedet bruge en lettere klasse 7 line til klasse 8 stangen.
Og vil man fiske med skydehoved, får man i regelen de bedste
resultater ved at bruge en tungere klasse 9 line til klasse 8
stangen. Men det er en historie for sig.
Densitet
De fleste flueliner flyder, og
det er da også flydelinen, som er standarden til alt fluefiskeri.
Men der er situationer, hvor
man kommer til kort med sin flydeline - hvor der i stedet skal
en synkende line til. Man skelner generelt mellem 6 forskellige
densiteter/synkehastigheder, som dækker forskellige vanddybder
og strømhastigheder.
Sinktip er en speciel kombination af flydende og synkende
flueliner. Her flyder hovedparten af linen, mens en større
eller mindre del af spidsen synker. Hvor flydeliner betegnes
med et "F" og synkeliner med et "S", er koden
for en sinktip line naturligvis "F/S".
Komplette linesystemer
Men ikke nok med det. I dag har
vi fået komplette systemer af flueliner med udskiftelige
spidser og tilhørende Polytip-forfang i forskellige densiteter.
De nye flueliner i polyurethan
muliggør nemlig konstruktion af fabriksfremstillede løkker
direkte på line og forfang. Hvor man tidligere var nødt
til selv at fremstille klodsede løkker, der ikke ville
glide gennem stangringene, kan man nu købe sig til en
langt bedre og mere elegant løsning.
Jeg har gennem længere
tid testet flere af de nye flueliner fra danske Scierra - fremstillet
i Wales af engelske Airflo, som har været banebrydende
på dette felt. I starten gik det dog ikke så godt,
idet Airflo valgte at fremstille de nye flueliner på uelastiske
kerner af kevlar. Og linerne tog - som alle andre liner - form
efter spolen, når de havde siddet på hjulet i et
stykke tid.
Men da kernen af kevlar var uelastisk,
kunne man ikke strække linerne ud igen - som man kan med
de klassiske PVC-liner. Linerne blev derfor noget nær ubrugelige,
som de lå der og krøllede på vandet - ganske
uden kontakt ud til fluen.
Airflo fik så megen dårlig
PR på de første liner, at den svenske TV-direktør
Bengt Öste i sin tid omdøbte Airflo til "Airflopp".
Alle troede derfor, at firmaet var en død sild. Men Fugl
Føniks genopstod af asken - med EU-egnsudviklingsmidler
til virkeliggørelse af den gode idé.
Airflo fik styr på tingene.
Grundideen var nemlig god nok: - Hvorfor bruge PVC, som krakelerer,
når man i stedet kan bruge polyurethan, som ikke gør
det? Af samme årsag gav Airflo 5 års "non-crack"
garanti på sine liner, hvilket ingen PVC-producent så
meget som turde tænke på.
I dag fremstiller Airflo flueliner,
der lever helt op til forventningerne - med en slidstyrke, som
konkurrenterne har svært ved at hamle op med.
Men ikke nok med det. Fremstillingsprocessen
giver helt nye og anderledes muligheder end hidtil. Dels i form
af integrerede løkker, så man kan koble sine liner
sammen og tilpasse grejet til forholdene. Og dels i form af forskellige
liner med forskellig densitet, som svejses sammen til en ubrydeligt
hele - uden klodsede splejsninger, der hænger fast i stangringene.
EDP - Extreme Distance
Presentation
Jeg har i mere end ét
år gennemtestet Scierra's "EDP" flueline - en
line, der på banebrydende vis forener det bedste fra WF
linen og skydehovedet. Det revolutionerende er taperingen og
fusioneringen af en tynd skydeline og et meget tungt, kort og
tykt skydehoved - uden den irriterende splejsning, der ellers
altid er uomgåelig.
Det var lidt svært at vænne
sig til EDP - helt enkelt fordi den er så vild, som tilfældet
er. I starten føles det, som var man i færd med
at tæmme en vild hingst eller tøjle en Ferrari.
EDP er lynende hurtig og kræver både en hurtig stang
og en hurtig kaster, hvis man skal få det optimale ud af
den. Men når først rytmen er fundet og sigtet indstillet,
kan intet holde denne line tilbage. Den skyder rekordlangt -
selv i hård vind. Og så fanger den fisk!
I testperioden måtte adskillige
flotte havørreder bide i græsset - trods linens
stærke grønne og orange farver, som nogle tror er
skræmmende. Det er de tydeligvis ikke - i hvert fald ikke
mere skræmmende end det fluorøde Juletræ,
som sad for enden af forfanget det meste af tiden!
EDP anbefales på det varmeste
- hvis man altså er til de lidt voldsomme fluekast. Den
svejsede overgang mellem den tynde skydeline og det tykke skydehoved,
der i begyndelsen virkede som et muligt svagt punkt, viste ingen
tegn på svaghed.
Vejledende udsalgspris: 499,-
kr.
Multi Tip Flyline
Anderledes rolig og behagelig
er den anden af de flueliner, vi langtidstestede. Det drejer
sig om Scierra's Multi Tip line, som vi dels brugte herhjemme
- dels havde med på sommerens laksefiskeri til Norge.
Der er tale om en WF line med
fire udskiftelige spidser - en flydende, en intermediate, en
synkende og en hurtigt synkende. Spidserne forbindes med hovedlinen
via integrerede (svejsede) løkker, der trækkes ind
i hinanden. Et system, der fungerer godt og tillader et hurtigt
lineskifte.
Igen var det svejsningerne -
her ved løkkerne - der i begyndelsen vakte størst
skepsis. For kunne de nu holde - dels til presset under kast
og fiskeri, dels til det mekaniske slid gennem stangringene?
Testfiskeriet manede al skepsis
i jorden. Naturligvis kan man slide enhver line op eller ødelægge
den ved overbelastning. Men almindeligt fiskeri sætter
ingen spor på hverken line eller løkker. Den ultimative
test stod en 8 kg's laks for, som tog fluen i en lang og hurtigt
strømmende pool. Løkkerne holdt, og laksen blev
landet.
Vejledende udsalgspris: 799,-
kr
MWF - Modified Weight
Forward Flyline
Sidste skud på stammen
var Scierra's "MWF" linesystem, der består af
et helt sæt liner med skydeline, skydehoveder i forskellige
densiteter samt ditto Polytip-forfang. Ved at kombinere de mange
forskellige liner og forfang kan man fintune sit fiskeri og tilpasse
grejet de til enhver tid rådende forhold.
Man kan godt blive lidt forvirret
- selv som rutineret fluefisker - når man ser udvalget
af MWF-liner. Der er nemlig hele 20 at vælge imellem -
til enhånds og tohånds fiskeri i lineklasserne 5/6,
6/7, 7/8, 8/9, 9/10 og 10/11.
Hvert MWF-sæt består
af en tynd skydeline samt 3-5 skydehoveder i forskellige synkehastigheder.
Dertil 3 Polytip-forfang i flydende, intermediate og synkende.
Liner og forfang leveres i en praktisk samlemappe i cordura med
plastlommer til de enkelte liner og forfang. Alt samles efter
løkke-til-løkke metoden, hvor de integrerede løkker
gør det hele meget lettere og langt mere elegant end de
hjemmelavede.
Hvor Multi Tip linerne med fordel
kan bruges til såvel enhånds som tohånds fluestænger
- i strømmende såvel som stillestående vand
- dér er MWF-linerne bedst til tohåndsfiskeri i
strømmende vand. Det er her, fordelene er mest åbenlyse
- specielt ved underhåndskast.
Det er nok de færreste
fluefiskere, der reelt har brug for alle de mange kombinationsmuligheder,
som MWF tilbyder. Men hører man til de teknisk mindede
af slagsen, er der frit slag for fantasien og et utal af muligheder
for eksperimenter!
Største ulempe for disse
linesæt er prisen: 1.599,- kr (enhånds ) og
1.699,- kr (tohånds).
© 2006 Steen Ulnits
|
