|
Fluekastets fascination
Alle, der har set det, har ladet
sig betage af dets elegance og rytme. Alle, der har fisket, har
mærket det krible i armen for selv at prøve det:
Fluekastet.
Mange lystfiskere har livet igennem
drømt om at kunne kaste en flue. Nogle har måske set Brad Pitt gøre
det i Robert Redford's fantastiske filmatisering af Norman Maclean's
"A River Runs Through It" ("Floden" på
dansk) og set den lange flueline svæve let og elegant gennem
luften.
Andre har, som en kendt københavnsk
højesteretsadvokat, engang set en fluefisker i aktion
ved en norsk elv og drømt sig i hans sted. Så flot
så det ud.
Lærer og elev
Det kan være svært
at lære sig selv at kaste med flue, selv om det sagtens
kan lade sig gøre. Har man flair for det, klarer man grundprincipperne
på nogle få timer - uden hjælp. Men har man
ikke flair for det, bør man søge assistance. Enten
hos en god ven, der kan kaste. Eller på et kursus under
kyndig vejledning af en professionel instruktør.
En anden god grund til at gå
på kastekursus er at få fjernet nogle af de unoder,
man ofte tillægger sig, hvis man er selvlært. De
skal luges bort hurtigst muligt, og det kan en erfaren instruktør
virkelig være en god hjælp til. Han kan se, hvad
man ikke selv kan, og er han tillige en god instruktør,
kan han også formidle sine iagttagelser videre til eleven.
Mange grejbutikker tilbyder løbende
kurser i fluekast - typisk nogle timer på en græsplæne,
hvor de mest grundlæggende teknikker indstuderes. Flere
fluekast kræver imidlertid vand for at kunne lade sig udføre,
og da kommer græsplænen til kort. Flere fluekast
kræver nemlig, at linen yder modstand i vandet - hvad den
i sagens natur ikke gør på en kortklippet græsplæne.
Start gerne på en græsplæne,
men tilsæt snarest vand, så man kan få en fornemmelse
af fluekasterens virkelige verden. Den er nemlig våd!
Fluekast på formel
Vi kan i dag sende en mand til
Månen eller en sonde til Mars - hvis det er det, vi vil.
Vi kan udregne fart og baner så nøjagtigt, at vi
kan ramme et krater på en fjern planet - hvis det altså
er det, vi vil.
Men fluekastet er en helt anden
sag. Flere fysikere har gennem årene forsøgt at
sætte fluekastets dynamik på formel, så linens
flugt gennem luften og massens fordeling gennem stang og line
kan udtrykkes i tal og bogstaver. Det er hidtil ikke lykkedes,
selv om formlerne har været lange og indviklede. Det er
helt enkelt svært at beskrive, hvad der sker i luften.
Heldigvis er fluekastet langt
lettere at udføre end beskrive. Uheldigvis er der imidlertid
en tendens til at gøre det hele sværere, end godt
er. En manglende erkendelse af, at folk er forskellige, og at
det derfor er helt naturligt, at forskellige fluekastere udvikler
en forskellig kastestil, der passer til netop dem. Det skal man
som instruktør have øje og sans for.
Der er visse grundlæggende
principper, som ethvert fluekast skal overholde. Men herudover
er der frit spillerum for personlig stil. Man skal hele tiden
have for øje, at der kun er ét mål for fluekastet:
Fluen skal bringes derud, hvor fiskeren ønsker det, og
lande, som den skal. Langt og kontant, hvis det er en blæsende
dag på kysten. Let og elegant, hvis det er en tørflue,
der sidder på forfanget.
Der findes i denne verden en
håndfuld instruktører, som har skrevet hele bøger
om fluekast. En af de bedste af slagsen - amerikaneren Bernhard
"Lefty" Kreh - har dog selv måttet erkende, at
man ikke skal generalisere alt for meget. Efter flere årtiers
undervisning af tusindvis af håbefulde fluekastere har
han således indset, at den metode, han har brugt i årevis,
næppe er den rigtige, bedste - eller eneste...
Det er jo ikke så lidt
af en erkendelse at komme til efter mange år på kastebanen
- og endnu et bevis på fluekastets kompleksitet.
Den dygtige fluekaster
Der findes mange dygtige fluekastere
i denne verden - folk med naturtalent og/eller folk, som har
øvet sig meget og bruger megen tid på at toptune
deres fluegrej.
Imidlertid har de rigtig dygtige
fluekastere én ting til fælles: De kan tage en hvilken
som helst kombination af fluestang og -line i hånden og
få det bedste ud af den med det samme. De føler
instinktivt, hvordan stangen skal lades op - hvordan den bedst
skal tilføres kraft for at kunne afgive den til linen
med de længste eller mest præcise kast til følge.
Nogle fluestænger er langsomme
- andre hurtige. Valg af fluestang er dels et spørgsmål
om temperament - dels et spørgsmål om, hvad stangen
skal bruges til. Skal den kunne servere en tørflue præcist
og elegant på en kort line, eller skal den kunne sende
en tung flueline længst mulligt ud i en vind, der altid
blæser?
Man får ikke begge
dele i den samme stang - selv om man så sandelig godt kan
få det indtryk, når man læser grejkatalogernes
beskrivelser af nye fluestænger...
Men ikke nok med det. Flydende
liner er tykkere end synkende og har derfor en større
luftmodstand og roligere kasterytme. Liner med synkende spids
er urolige i kastet, idet den tynde synkende spids har mindre
luftmodstand end den tykke hovedline. Læg hertil forfanget,
som kan variere fra en halv til fem meter, hvilket også
er afgørende for fluekastets udførelse.
Alt dette betyder, at den dygtige
fluekaster må kunne variere sit kast efter grejet og omstændighederne,
og det lærer man altså ikke på en græsplæne.
Der skal vand til - vind og strøm ligeledes.
Grundkastet
Man kan ikke lære sig at
kaste ved at læse en artikel. Men man kan tilegne sig en
fundamental viden om det, vi kalder "grundkastet".
Et godt grundkast er for fluefiskeren, hvad et godt sving er
for golfspilleren - grundlaget for alt det andet. Uden et godt
grundkast kommer man ikke langt.
Grundkastet består af tre
klart adskilte faser: Bagkastet, pausen og fremkastet. Den mest
elementære begynderfejl er, at man ikke adskiller disse
faser. Og resultatet bliver en kraftesløs viften med linen
i store ottetaller.
I bagkastet spændes
stangen af linens vægt og kasterens bagudrettede bevægelse
af armen. Stangen bøjer sig og sender kraften videre ud
i linen, som begynder sin færd bagud gennem luften.
I pausen stopper kasteren
sin bevægelse af stangen, mens linen når at rette
sig næsten helt ud bag kasteren. Pausen ophører,
umiddelbart før linen har strakt sig helt ud.
I fremkastet, som er identisk
med bagkastet, blot modsat rettet, bøjes stangen atter
af linens vægt og kasterens fremadrettede bevægelse.
Linen modtager kraften og strækker sig ud foran kasteren.
Dette er grundkastet i al sin
enkelhed, og det kan udføres i alle planer - fra lodret
til vandret, over hovedet eller ud til siderne. Alle andre kast
er en variant heraf, idet alle kast går ud på at
overføre kraft fra kasteren til linen via stangen.
Denne kraftoverførsel
skal ske i en glidende og accelererende bevægelse - ikke
rykvis, da dette ødelægger rytmen i kastet og danner
bølger på linen. Et godt fluekast er kendetegnet
af en jævn rytme og en line, der hele tiden er strakt og
lige.
Derfor skal stoppet mellem bagkast,
pause og fremkast heller ikke være abrupt. I stedet følger
man i pausen passivt efter linen med stangen og udjævner
dermed faserne mellem de forskellige dele af kastet.
Lægger man for meget kraft
i kastet, kan stangen ikke nå at følge med. Den
kan ikke overføre al energien til linen, men begynder
i stedet at slå med stangspidsen - med bølgedannelse
på linen til følge. Begynderfejl nummer to er da
også at lægge for meget kraft i kastet - at kompensere
for den manglende teknik med yderligere kraftanvendelse.
Enkelt- og dobbelttræk
Sørg for at få grundkastet
i orden, så man kan kaste ti meter line perfekt og i alle
planer. Er grundkastet på plads, kan vi bygge videre på
det - med først enkelttræk og siden dobbelttræk.
Det er her, man for alvor lægger afgørende meter
til sine fluekast.
Enkelttrækket er - nå
ja - enkelt. Det udføres ved, at man med linehånden
trækker nedefter i linen, mens man med kastearmen fører
stangen tilbage i bagkastet. Herved spænder man stangen
mere, end man kunne med kastearmen alene.
Enkelttrækket kommer således
helt af sig selv, hvis man ikke foretager sig noget - faktisk
også, hvis man stikker linehånden med linen i et
fast greb ned i lommen! Det bliver dog mere effektfuldt, hvis
man aktivt trækker nedefter i linen, mens bagkastet udføres.
Hvor enkelttrækket er enkelt
at lære, så kræver dobbelttrækket noget
mere af kasteren. Faktisk kan mange kastere tydeligt huske den
dag, hvor de for første gang fattede mekanikken og teknikken
i dobbelttrækket. Det er som at lære at køre
på cykel. Lige pludselig kan man bare holde balancen.
Dobbelttrækket er kort
fortalt blot to enkelttræk - et i bagkastet og et igen
i fremkastet. Det vanskelige består i at synkronisere de
to bevægelser. Og kardinalpunktet er forståelsen
af, at linehånden nødvendigvis må følge
op efter stang og line, mens sidstnævnte strækker
sig ud bag kasteren i pausen. Ellers kan man jo ikke trække
nedefter igen!
Fluekast med musik i
Det er spændende og udfordrende
at skulle lære sig selv fluekastets mysterier. Men det
er mindst lige så spændende og udfordrende at skulle
lære andre at kaste med flue. En disciplin, som er ganske
svær at forklare med ord eller få ned på tryk.
Men som kan gøres ganske ligetil. For at kaste med flue
er præcis lige så kompliceret eller enkelt, som man
selv gør det til:
Stik en 10-års knægt
en fluestang i hånden og vift lidt med stang og line for
ham. I regelen tager det ikke mange minutter, førend han
kan kaste en brugbar linelængde. Og hurtigt kan mange endda
blive meget gode til det.
Men stik den samme fluestang
i hånden på den efterlønner, der altid har
drømt om at kunne kaste med flue - og straks er der kurrer
på tråden og kludder med linen!
Heldigvis ikke mere, end at problemerne
kan løses. Det tager blot lidt længere tid. Det
gælder om at spore sig ind på den enkelte kursist
og tale samme sprog som ham eller hende. Et sjovt eksempel fra
Samsø Højskole:
En cellist fra et jysk symfoniorkester
havde store problemer med at tilegne sig fluekastet. Men engagementet
fejlede bestemt ikke noget. Således stod han på græsplænen
fra morgen til aften - også i pauserne - men stang og line
ville ikke rigtig, som han ville.
Lige indtil der gik en prås
op for instruktøren. Fluekastet er jo som en metronom:
Tik-tak. To takter med kastearmen i frem- og bagkast, fire takter
med linehånden i enkelt- og dobbelttræk. Da dette
forhold først var bragt på banen, faldt tiøren
med et brag for den klassiske musiker. Både lærer
og elev blev på rekordtid mange gange klogere, og en glad
ny fluekaster var født!
* * *
Et godt udført fluekast
er en nydelse i sig selv - at betragte eller at udføre.
Det er dybt tilfredsstillende at se den lange flueline strække
sig elegant ud på vandet og præsentere den lille
flue fnuglet på overfladen.
Fluekastet er da også grunden
til, at netop fluefiskeri fortsætter med at fascinere,
når alt andet er hørt op - fiskenes bidelyst inklusive.
Fluekastet fascinerer altid -
med eller uden fisk!
© 2004 Tekst: Steen
Ulnits
© 2004 Fotos: Jørgen
Stybe
|
