Flash-fluer, der duer!
I gamle dage var fluer noget,
man altid bandt af hår og fjer. I dag bruger man i stigende
grad plastmaterialer, som giver fluebinderen helt nye muligheder.
I gamle dage var fluer altid
noget, man bandt af uld, fjer og hår - materialer, man
fortrinsvis fik gennem jagt. Kendte man en jæger, var der
aldrig mangel på fluebindingsmaterialer.
March Brown
Klassikeren over alle klassikere,
når det gælder ørredfluer, er "March
Brown". Den kendes fra historien helt tilbage i slutningen
af 1400-tallet, hvor den blev beskrevet i priorinden Dame Juliana
Berners klassiske fiskebog "A Treatyse of Fyshyinge wyth
an Angle" fra 1496. Verdens første fiskebog, der
indeholdt en minutiøs beskrivelse af 12 fluer én
til hver af årets måneder.
March Brown er den eneste af
disse 12, der stadig lever, bruges og fanger fisk her godt
et halvt årtusinde senere. Dertil en flue, der ikke kun
finder anvendelse i måneden marts, hvor dens naturlige
forbillede sværmer ved vandløbene, men året
rundt. Årsagen skal sikkert findes i flere forhold:
Dels er denne brunspættede
sag så generelt lig mange af fiskenes naturlige fødeemner,
at den kan fange fisk under meget forskelligartede forhold. Og
dels bindes den af materialer, som er lette at få fat i,
og som enhver jæger har lige ved hånden:
- Hale: Fibre fra brun agerhøne
Krop: Uld fra hareøre
Hackle: Fibre fra brun agerhøne
Vinge: Brunspættet fjer fra fasanhøne
Det er en fascinerende tanke,
at denne gamle klassiker i dag fanger fuldstændig lige
så godt som for 500 år siden. I vor højteknologiske
tidsalder, hvor fluestænger bygges af højmodulære
kulfibre, og hvor linerne fremstilles af polyethylen under minutiøs
laserkontrol stik modsat datidens splittede bambusstænger
og flettede liner af hestehalehår!
Produkter af rumalderen
Alligevel er den tid ved at være
forbi, hvor fluer udelukkende blev bundet af hår og fjer
af naturens egne produkter. I dag råder fluebinderen
nemlig over et hav af forskellige syntetmaterialer, som kan erstatte
eller i hvert fald supplere naturens egne produkter. Og som i
flere tilfælde kan bruges til at fremstille fluer, der
holder til ekstremt hårde påkendinger fra fisk og
fiskeri.
Kort sagt materialer, som har
givet fluebinderen helt nye muligheder ved fluestikket. Et godt
eksempel er den traditionelle metaltinsel, som i mange år
har irriteret og frustreret fluebindere verden over. Først
når den skarpe kant klippede bindetråden over på
altid upassende tidspunkter. Og dernæst, når tidens
tand fik den blanke tinsel til at oxidere og blive mat.
I dag bruger vi udelukkende mylartinsel
et produkt af rumalderen, udviklet til astronauternes varmereflekterende
dragter. Mylartinsel er stærkt, blødt og uden skarpe
kanter, og så bliver det aldrig mat. Et fremskridt af dimensioner.
Isbjørnehår har altid været populært
blandt fluebindere, da de hule og luftfyldte hår giver
en særlig glans i vandet, som både fisk og fiskere
holder af. Men isbjørn er ikke let at få fat i på
legal vis, og dette lagde grunden til de første syntetiske
hår, FisHair, der siden er blevet efterfulgt af
mange andre syntetiske hårmaterialer. Sikkert til stor
glæde for både isbjørne og fluebindere!
På samme måde nyder
både dyr og mennesker godt af syntetiske erstatninger for
sælhår, der alle dage har været et populært
fluebindingsmateriale på grund af dets glansfuldhed. I
dag har vi fået materialer som Seal-Ex og andre,
der faktisk gør det bedre end originalen. Bedre og billigere.
Materialer, der ikke suger vand, og som derfor egner sig perfekt
til tørfluer, der skal flyde på overfladen.
Og så fremdeles. Men der
skulle gå en del år, førend fluebindere verden
over tog skridtet fuldt ud og ikke blot brugte de nye syntetmaterialer
som erstatning for de gamle, der var blevet svære at få
tag i i hvert fald uden at komme i konflikt med Washington-konventionen.
Først relativt sent dukkede
der radikalt nye fluer op, som helt og aldeles var deres egne
syntetiske hele vejen igennem. Fluer, som fuldt ud drog
konsekvensen af de nye materialer og deres anderledes anvendelsesmuligheder.
"Juletræet"
"Juletræet" er et godt eksempel på en sådan
ren syntetflue, der i princippet kun består af en perlemorsfarvet
mylarslange trukket op over krogen.
- Krog: Mustad 34007 str. 4-10
Bindetråd: fluorød nylon
Hale: opsplittet mylarslange
Krop: mylarslange, pearl, fluorød eller fluogrøn
Hackle: opsplittet mylarslange
Læg som underlag for det
halvtransparente rør en fluorescerende rød chenillekrop.
Den fylder røret ud, og den suger samtidig vand, så
den færdige flue får let ved at synke. Endelig giver
den indtryk af liv - blod - under det skinnende og halvt gennemsigtige
ydre. En effekt, der bestemt ikke bliver ringere, når et
par fisk eller tre har flænset lidt i fletværket!
Sørg for, at der såvel
foran som bag chenillekroppen er et stykke med bar bindetråd.
Det er nemlig her, røret senere skal bindes ned. Bindetrådsunderlaget
sikrer da en solid forankring af det glatte rør.
Tag herefter et stykke rør
og fjern den kerne, røret er flettet omkring. Røret
skal være godt og vel tre kropslængder langt - hellere
for langt end for kort, da man jo altid kan klippe det til. Røret
splittes op i den ene ende og skydes ind over chenillekroppen,
så lige meget stikker ud foran og bag.
Tilbage er så kun at binde
røret ned bagtil og fortil, hvorefter de forreste fibre
foldes bagud og bindes ned som en slags hackle. Ud over bindetråden
består et "Juletræ" således kun af
chenille og Flashabou.
Juletræet er en af de bedste kystfluer, man kan binde for
enden af sit forfang, hvis man er ude efter en sølvblank
havørred. Bind den altid på en rustfri krog, når
den skal bruges i saltvand.
"Flash-fluen"
Er Juletræet en simpel
flue, er "Flash-fluen" endnu enklere. Det er en flue,
der imiterer større småfisk, end man normalt kan
håndtere på sin fluestang. Traditionelt bundne fluer
med fjer og hår bliver nemlig meget tunge i store størrelser,
når de suger vand. Så tunge, at man ikke længere
kan kaste dem.
Det sker ikke med Flash-fluen,
der udelukkende består af lange og glitrende Flash-fibre,
der næsten intet vejer, og som ikke kan suge vand. På
denne måde kan man binde fluer på både 10 og
20 cm, som stadig kan kastes på almindeligt fluegrej.
- Krog: 4X streamer str. 1-4
Bindetråd: fluorød nylon
Hale: sølv eller guld Flash
Vinge: blå over sølv eller purple over guld
Flash
For at undgå, at de lange
Flash-fibre snor sig om krogskaftet, kan man med fordel give
både hale og vinge en dråbe epoxy ved indbindingsstedet.
Det reducerer problemet markant.
Flash-fluer kan bindes på
flere forskellige slags kroge. De fleste forbinder denne fluetype
med gedder, som holder af en stor mundfuld. Til det formål
binder man fluerne på almindelige streamerkroge, som er
brunerede.
Men Flash-fluer kan bruges til
meget andet. Således er store havørreder i saltvand
også meget glade for fluer, der er større end normalen.
Fluer, der på denne måde går spinnefiskeren
i bedene. Flash-fluer til brug i saltvand bør altid bindes
på rustfri kroge.
"Epoxy Minnows"
Seneste skud på stammen
af rene syntetfluer er de amerikanske Epoxy Minnows:
- Krog: Mustad 34007 str. 4-6
Bindetråd: sort nylon
Vinge: grønne over hvide syntethår dækket
af epoxy
Epoxy Minnows er meget hårdføre
fluer, som bør tages i brug under barske forhold. Til
fisk, hvis tandsæt hurtigt ville ruinere almindelige fluer.
Og til fiskeri over klippebund, som ligeledes er hård ved
fluerne.
Epoxy Minnows er oprindelig udviklet
til saltvandsfluefiskeri "over there", men egner sig
også fortræffeligt til dansk fluefiskeri. Ikke mindst
til gedder, hvis mange tænder hurtigt lægger almindelige
fluer i ruiner, er Epoxy Minnows velegnede. Det samme gælder
til torsk, som har for vane at sluge fluen helt, og hvis spidse
gællegitterstave er hårde ved fluerne.
Når man binder Epoxy Minnows,
er det vigtigt, at de færdigbundne fluer roteres, mens
epoxylimen tørrer. Sker det ikke, vil epoxyen følge
tyngdekraften, synke ned og resultere i ubrugelige fluer, der
ser forfærdelige ud!
Binder man ofte Epoxy Minnows,
er det derfor en god idé at investere i et roterende tørrestativ,
som helt eliminerer dette problem.
* * *
Fluebinding i det 21. århundrede
er således meget forskellig fra det, den gamle priorinde
anbefalede for mere end et halvt årtusinde siden. Men fluefiskere
og fluebindere er stadig de samme - altid på udkig efter
nye metoder at binde fluer og fange fisk på!
© 2005 Steen Ulnits
|
