|
Månedens Flue:
"Adams"
Denne måneds flue er med
stor sikkerhed den tørflue, som de fleste amerikanske
fluefiskere ville binde på deres forfang, hvis de ikke
skulle imitere noget specifikt.
Der produceres år ud og
år ind en lind strøm af nye fluer, som alle er skabt
til at være fantastiske fiskefangere. Det er enkelte af
dem måske også - i begrænset omfang og i specielle
situationer ved bestemte fiskevande. Af samme årsag er
det kun et mikroskopisk mindretal, der opnår andet end
lokal berømmelse - kun de færreste fluer, der holder
i ret mange år, førend de atter går i glemmebogen.
Den klassiske Adams
tørflue
© foto Steen Ulnits
En af de allermest markante undtagelser
fra denne regel er den amerikanske nationalflue - næsten
da - "Adams". Den ser så tilforladelig ud, at
den i masser af tilfælde vil blive taget af fisk, der egentlig
æder noget ganske andet - noget, der slet ikke ligner en
Adams. Det er en egenskab, som gør den til universalfluen
over alle universalfluer - ikke kun for amerikanske fluefiskere,
men så sandelig også for europæiske og skandinaviske.
Til de sidste hører så
absolut undertegnede. Faktisk var det i nogle år så
galt, at jeg stort set ikke fiskede med andre tørfluer.
Tørflueæsken var til gengæld proppet med Adams'er
i alle tænkelige størrelser og udgaver, og en god
fiskekammerat titulerede mig da også konsekvent "Dr.
Adams" i de år...
"Adams"
krog: tørfluekrog
str. 12-20
bindetråd: sort "prewaxed"
hale: fibre fra brunt og grizzly hanehackle, mixet
krop: grå dubbing
vinger: grizzly hacklespidser
hackle: brunt og grizzly hanehackle, mixet
Dette er mønsteret på
den klassiske Adams, der nu har gået sin sejrsgang i Nordamerika
i adskillige årtier. Den har i modsætning til stort
set alle andre fluer fra samme periode modstået tidens
tand, da den dels er en meget generel imitation eller snarere
repræsentation af små døgnfluer - dels bundet
af holdbare materialer. Ikke noget med skrøbelige vinger
af svingfjer her!
Den originale Adams blev opfundet
og først bundet af en professionel fluebinder ved navn
Leonard Halliday fra staten Michigan på den nordamerikanske
østkyst. Det skete i 1922, og fluen blev her brugt til
fiskeri efter de indfødte kildeørreder, som stadig
fandtes der. Kildeørreder, som siden er noget nær
udryddet af en voldsom industrialisering og nu erstattet af den
indførte "brown trout" fra Europa.
Halliday bandt fluen til en god
kunde ved navn Charles Adams, og det var naturligvis kundens
navn, der blev givet til fluen, da den snart viste sig at have
usædvanlige egenskaber. Den oprindelige Adams blev efter
sigende bundet som imitation af små grå døgnfluer,
men de spættede grå, brune og sorte farver kan andet
og meget mere end blot at imitere døgnfluer. Faktisk er
fluen i større størrelser en mindst lige så
god efterligning af flaksende vårfluer. I ganske små
størrelser er den ligeledes en glimrende efterligning
af små myg - faktisk blandt de bedste.
Superflydere
En nyere variation bindes som
faldskærmsflue - med hacklet tørnet horisontalt
om vingeroden. Det er ofte, at en sådan lavt flydende Adams
kan tage fisk, hvor den almindelige højtflydende får
lov at passere uantastet forbi. Materialerne er de samme som
ellers - blot bruges ofte en klump hvide hår eller hacklefibre
som vinge i stedet for hacklespidserne.
Den traditionelle Adams er en
fiks lille sag, som kan imitere mange mindre insekter. Men den
dur ikke til at imitere de helt store insekter - det være
sig majfluer, græshopper eller andre landinsekter - som
i perioder kan stå på fiskenes menu.
Det gør derimod den pæreamerikanske
Adams Irresistable - et sammenkog af den klassiske elegante Adams
og den tykmavede Irresistable - som både er en fremragende
flyder og en effektiv fiskefanger. Den tykke krop af hjortehår
og det tætte hackle gør, at den dels flyder højt,
dels kan trækkes hen over græsset uden at sidde fast.
Det er derfor på mange måder en god flue at have
i æsken, når der sker en klækning af majfluer.
Hertil kommer, at den plumpe
krop på udmærket vis illuderer flere af de større
og mere kompakte landinsekter - såsom biller, hvepse og
græshopper med flere. Et par fluer af denne slags i æsken
er derfor en god investering. Her er mønsteret:
"Adams Irresistable"
krog: tørfluekrog
str. 8-12
bindetråd: sort "prewaxed"
hale: fibre fra brunt og grizzly hanehackle, mixet
krop: hjortehår, tæt klippet
vinger: grizzly hacklespidser
hackle: brunt og grizzly hanehackle, mixet
Selv har jeg haft nogle af mine
allerbedste oplevelser under majfluefiskeri med netop en tykmavet
Adams Irresistable. Det har været tilfældet herhjemme
såvel som i udlandet, hvor den ofte har vist sig bedre
til at fange fisk end selv de mest realistiske imitationer.
To tykmavede Adams
Irresistables
© foto Steen Ulnits
Således oplevede jeg for
en halv snes år siden et aldeles fabelagtigt tørfluefiskeri
i Labrador, hvor kildeørred på kildeørred
tog min store tykvommede superflyder. Og det var alle fisk på
mellem 2 og 3 kg!
Min makker Dave, som havde en
stor og superrealistisk imitation på sit forfang, fik kun
undtagelsesvis fisk op efter fluen i det spejlblanke vand på
Minipi søen. Jeg derimod krogede og landede i løbet
af nogle hektiske eftermiddagstimer op mod en halv snes stykker
af disse pragtfulde fisk på min str. 8 Adams Irresistable.
Til trods for, at min flue hverken
lignede majfluerne i størrelse eller form, tog fiskene
den alligevel med stor overbevisning. Og refuserede samtidig
Dave's gigantiske str. 4 Green Drake med fribærende krop
og flere andre raffinementer, der gjorde den til en noget nær
perfekt kopi af de forekommende majfluer.
Det var naturligvis dybt frustrerende
for Dave - og aldeles vidunderligt for mig! Set i bakspejlet
er jeg nu næsten sikker på, hvorfor det gik, som
det gik: For overhovedet at kunne styre sin kæmpestore
tørflue måtte Dave fiske med 0.25 mm i spidsen af
sit forfang. Ellers kunne han slet ikke strække forfang
og flue ud i kastet.
Jeg kunne derimod fiske min alt
for lille flue for enden af et 0.18 forfang, som fiskene åbenbart
godt kunne acceptere i det klare vand - den "forkerte"
flue ligeså...
Så meget altså for
behovet for den helt rigtige flue!
© 2000 Steen Ulnits
|
