Tre generationer ruller ind...
Det er sjældent,
at man som samler kan nøjes med at have tre eksemplarer
i sin samling for at kunne kalde den komplet. Det er imidlertid
tilfældet - hvis man altså kan nøjes med ét
eksemplar fra hver generation af ABU's nu hedengangne fluehjul!
Spørger man i dag en tilfældig
håndfuld lystfiskere om, hvad ABU repræsenterer,
så siger de med største sandsynlighed "spinnefiskeri"
- i form af Cardinal fastspolehjul og Ambassadeur multihjul.
Dertil Toby blink, Reflex spinnere og Hi-Lo woblere.
Og det er ikke uden grund, for
det var her, det hele startede - her, de svenske urmagere havde
og stadig har deres største force. Spinnefiskeri efter
gedde, aborre, ørred og laks med mange flere fisk.
Men ABU har skam også været
et smut inde om fluefiskeriet - i en tid, hvor det ikke var nær
så udbredt at fiske med flue, som tilfældet er i
dag. I dag er det mange steder ved at være mere almindeligt
at fiske med flue end med spin - selv på kysten, som er
et af fluefiskeriets nyere domæner.
Efter fusionen med amerikanske
Pure Fishing har ABU dog set skriften på væggen og
indset, at firmaets fremtid ikke ligger i fluefiskeriet. Her
står amerikanske Fenwick langt bedre, og Fenwick er i dag
også under Pure Fishings beskyttende vinger.
Record
Men lad nu det ligge. Faktum
er nemlig, at ABU siden Anden Verdenskrig har fremstillet tre
generationer af fluehjul, der alle var meget forskellige fra
hinanden. Som hver især repræsenterer svundne tider
med deres karakteristika.
Første skud på stammen
var det hammerlakerede Record-hjul, som jeg selv første
gang så på et sorthvid foto i svenskeren Curt Lindhés
dejlige og inspirerende bog "På Fiskesafari i Nordatlanten"
fra 1966. En vidunderlig bog, som for alvor inspirerede og fostrede
globetrotteren i undertegnede - en bog, som derfor blev altafgørende
for min egen karriere inden for fiskenes og fiskeriets forunderlige
verden.
På side 25 ligger her en
dejlig fjeldørred - en let farvet hanfisk, som Curt fangede
i den sydgrønlandske Quingua elv i bunden af fjorden ved
Narssarssuaq. På synkeline og en stor lakseflue, som kunne
ses i det mælkehvide gletchervand. Hjulet er - ikke overraskende
for den tid og i denne artikel - et ABU Record Standard med den
klassiske hammerlakfinish!
Jeg jagtede i mange år
et velbevaret eksemplar af denne klassiker, men det lykkedes
først i 2008 - på en svensk auktion - at erhverve
det ønskede eksemplar: Et ABU Record Standard i elegant
turkisgrøn hammerlak. Et næsten ubrugt eksemplar
i bedste stand.
Record fluehjulet figurerer første
gang i Nap & Nyt fra 1948. Farve og finish var den samme
i hele hjulets produktionstid - lige bortset fra de første
2-3 år, hvor man i stedet brugte gråbeige.
Hjulet var tydeligt inspireret
af datidens nok mest klassiske og udbredte fluehjul, nemlig Condex
fra engelske Young & Sons. Produktionen af Record hjulet
ophørte i 1965 og afløstes i 1966 af det karakteristiske
trekantede Delta-hjul.
Delta
ABU gjorde en helhjertet indsats
for fluefiskeriet op gennem 1970'erne og ikke mindst 1980'erne,
hvor man fik god hjælp fra amerikanske Fenwick. Fenwick
var dengang verdensledende med sine Feralite fluestænger
i S-Glass og leverede klingerne til ABU's successerie af samme
navn. Det var forløberen for nutidens kulfiberstænger,
som lanceredes i 1983 - af selvsamme Fenwick.
Delta 3 fluehjulet blev først
lanceret i 1966 - som resultatet af mange overvejelser fra ABU's
side. Det vægtigste argument for det meget utraditionelle
og karakteristiske trekantede design var støttepillerne,
som hermed kunne gøres flade og ovale - med langt mindre
slitage på fluelinen til følge. Et godt salgsargument.
Uheldigvis medførte det også en høj vægt
(230 gram for Delta 3's vedkomende) og en ringe linekapacitet.
Det trekantede design var karakteristisk
og helt uden sidestykke. Og designet var gennemført, for
selv håndgrebet er trekantet!
Delta 3 blev fulgt op af Delta
5, som lanceredes i 1968, og som dengang må have været
noget nær verdens mest avancerede fluehjul - med en bremse,
der kunne justeres med en vippearm på bagsiden af hjulet.
Havde man som fluefisker et Delte 5 på sin sorte Diplomat
850 fluestang med ditto skumplast greb, kunne man ikke nå
højere!
Men vægten var stadig høj
(240 gram for det nye Delta 5) og linekapaciteten ringe. Delta
hjulene blev derfor aldrig det hit, som konstruktørerne
på ABU havde ønsket og håbet på. Produktionen
af Delta 3 og 5 hjulene ophørte derfor i 1979.
Det var dengang, da fluefiskeriets
verden endnu var enkel og ligetil: Flueliner var enten flydende
eller synkende, og man kunne vælge mellem dobbelttaperede
DT liner og forwardtaperede WF liner. Ak, hvor enkelt - ak, hvor
skønt...
Diplomat
Afløseren for Delta hjulene
kom allerede i 1977, hvor Diplomat fluehjulet blev lanceret.
Delta og Diplomat fortsatte side om side frem til 1980, hvor
Delta forsvandt og Diplomat hjulene fik sortelokseret spole.
Med Diplomat var der atter tænkt
nyt, og her var resultatet rigtig godt. Diplomat hjulene var
klassiske af udseende, pæne at se på og virkeligt
funktionelle. Hertil bidrog ikke mindst den revolutionerende
trykknapspole, som var år forud for sin tid - og lånt
fra samme fabriks samtidige Cardinal fastspolehjul.
Under en indkøbstur i
århusianske Salling, som på daværende tidspunkt
havde en sportsafdeling, der solgte fiskegrej, faldt jeg over
en fluestang til en overkommelig pris. Det var i 1986 - i mine
studieår, så prisen var ikke uden betydning!
Det, der i første omgang
fangede mit blik, var korkhåndtaget. Det var af overraskende
god kvalitet - næsten uden fyldninger - og med en markant
og usædvanlig struktur. Det var en ABU Garcia 9 fod klasse
7-8 stang, som var stærkt nedsat, og som blev solgt sammen
med et sort Diplomat 78 fluehjul - til under femhundrede kroner.
Jeg våndede mig, men slog
til alligevel. Dér røg den måneds SU, men
jeg havde en fluestang med et korkhåndtag i absolut verdensklasse
- med tilhørende hjul, som jeg meget hurtigt blev meget
glad for. Dets forgænger - den oprindelige Diplomat - havde
en spole i rå aluminium, som hurtigt korroderede i saltvand.
Jeg havde set Jens Ploug Hansens ramponerede model, der lignede
noget, katten havde slæbt hjem, men som stadig virkede
efter hensigten.
Den sorte Diplomat korroderede
ikke og blev i nogle år mit absolutte favorithjul til kystfluefiskeri.
Senere blev det - sammen med den tilhørende stang - ophøjet
til favoritgrejet, når der skulle fluefiskes gedder, og
det blev netop det grej, som gav mig min første fluegedde
i 10 kg's klassen - en majfisk fra Fussing Sø.
Diplomat hjulene, der kom i to
størrelser - 156 og 178 - havde en skivebremse, som sagde
spar to til alt andet på markedet. Trods hjulenes meget
rimelige pris. Hjulene blev solgt i stort antal og vandt mange
tilhængere her i Skandinavien. I 1988 blev den største
model omdøbt til "278" - uvist af hvilken grund.
Året efter blev også lillebror omdøbt - til
"256". Uden at der derfor var sket nogen synlig forandring.
I 1992 skete der til gengæld
noget revolutionerende. Diplomat-serien blev nemlig kompletteret
med hele tre nye modeller - de såkaldte "Fly Max"
hjul, hvor spolen var lejret på et kugleleje. I tilgift
var hjulene monteret med håndtag af ædeltræ!
De to mindste modeller var identiske i størrelse og udførelse
med de bestående - blot opgraderet. Den største
af de tre nye modeller var nu stor nok til lettere laksefiskeri
- noget, mange havde efterspurgt siden Diplomaternes fremkomst
i 1977.
Ti år senere - i 2002 -
blev Diplomaterne atter reduceret til de oprindelige to modeller.
Men Diplomat hjulene var stadig populære, og det kom derfor
som noget af en overraskelse, da ABU til 2003 besluttede at stoppe
produktionen helt. - For hvorfor dog det? - Der fandtes jo intet
tilsvarende i den prisklasse?
Men der var intet at gøre.
Diplomaterne levede stort set uændrede i 25 år, hvilket
må siges at være flot. Beslutningen var dog nok politisk
mere end økonomisk baseret og stod ikke til at stoppe.
Amerikanske Fenwick bankede på døren med nye modeller,
og hermed var ABU's rolle som producent af ægte svenske
fluehjul definitivt ovre.
En ære var forbi - men
min egen lille samling af ABU fluehjul nu bekvemt komplet! De
er alle fuldt funktionsdygtige - trods mange års trofast
tjeneste - men de er alligevel blevet pensioneret og indtager
nu en hædersplads på reolen bag mit skrivebord.
En enkelt gang om året
kommer de dog ud og bliver luftet - i regelen med en geddeflue
for enden af forfanget. Fortid og nutid mødes da på
fornemste vis!
© 2009 Steen Ulnits
|
