Boganmeldelse af Uffe Ellemann-Jensen,
Jyllands-Posten, Go' Lørdag den 20. april 2002:

Steen Ulnits er en heldig kartoffel. Tænk at kunne kombinere lidenskab med levevej. Han siger det selv i forordet til denne dejlige bog, som får mundvand og misundelse til at boble op i enhver lystfisker. Han har kunnet gøre sin lyst til at rejse og til at fiske til en levevej, og det er der gennem årene kommet utallige vidunderlige oplevelser ud af.

Det er disse oplevelser, han deler med os andre i sin seneste bog: "Fiskerejser til fjerne lande", netop udsendt af Gyldendal i fornem udgave med masser af farvebilleder af den slags, enhver lystfisker drømmer om at gå rundt med i tegnebogen, så man kan smække dem i hovedet på andre af slagsen: Se hvad jeg har fanget!

Ulnits er kendt og respekteret i den danske lystfiskerverden. Han har papirerne i orden. Han er uddannet som fiskeribiolog, og med en rig bogproduktion bag sig og masser af artikler i lystfiskerbladene har han slået sin position fast. Når der kommer noget fra hans hånd, forventer man kvalitet. Det gælder ikke kun det skrevne ord: Han har også leveret fiskefluer til Det Hvide Hus i Washington.

Det var i februar 1991, da dronning Margrethe var på statsbesøg i USA. Droningen havde naturligvis officielle gaver med til præsidenten (Bush den ældre), men den slags gaver får han ikke lov til at beholde selv - så majestæten ville gerne have en lille personlig ting med, som han ikke skulle aflevere. Og så foreslog den daværende udenrigsminister, at dronningen tog en æske danske fiskefluer med. Fluerne blev bundet af Steen Ulnits - og der blev også til en æske til udenrigsminister Jim Baker. Jeg så, da de åbnede pakkerne, og det var som juleaften. Begge havde de tankerne fulde af den landkrig i Golfen, som startede kun få dage senere - men et øjeblik var al bekymringen og trætheden som blæst bort. Der stod to fluefiskere og glædede sig over smukt håndværk, og talte ivrigt om fluerne og de fiskevande, de var tiltænkt.

Men sådan er det med lystfiskeri. Det er midlet til at skubbe hverdagens trængsler i baggrunden, om end det kun er for et øjeblik. Og på den anden side af det øjeblik vil man så være i stand til at yde hverdagen sit med endnu større energi!

Der er altså på forhånd store forventninger til Steen Ulnits. Og dem lever han op til med sin nye bog. Det er en dejlig rundrejse til 25 steder på kloden, hvor han har fisket i de seneste 25 år. Og det minder os om, som han skriver, "de utrolige fiskemuligheder, vi trods alle dårligdomme stadig har i denne verden".

En udbredt form for lystfiskeri foregår i lænestolen, i de lange mørke vinteraftener eller ved andre lejligheder, hvor det ikke er muligt at fare ud til et vand med stang og snøre. Her sidder man med en god bog eller en god artikel og drømmer om steder og fisk, man enten har oplevet - eller stadig håber på at opleve. Og - som det er påpeget af den danske lystfiskerlitteraturs store gamle mand, Svend Saabye - så er der ingen sportsgren, der har så omfattende en litteratur som fiskekunsten: Fiskere smigrer sig ikke uden grund med den opfattelse, litteraturen giver af ham, har Saabye skrevet. "I poesien er fiskeren billedet på den lykkeligt ensomme, mediterende filosof foran det rislende, spejlende eller krusede vand, de syngende, vuggende eller svajende siv, og selv om scenen er eskimosangens is, kulde og vind, ændres fiskerens milde ro over for skæbnen ikke."

Disse poetiske højder svinger Steen Ulnits sig ikke op til - og det skal være min eneste bebrejdelse mod bogen - men det skyldes i nogen grad grøn misundelse, fordi han har haft den lykke at fiske i Paradisdalen ved Søndre Strømfjord i Grønland. Han beskriver den lange ensomhed, hvor han lå i telt i dalen sammen med moskusokser og myg, og til sidst åbenbart fik nok af ensomheden. Men sikke en tur!

Jeg har selv fisket mange af de steder, han beskriver. Og gensynet i hans beskrivelser er en nydelse.

Bogen begynder de selvsamme steder, jeg selv har holdt mest af at fiske: I Nordatlanten. De islandske og grønlandske fiskevande. Fjeldørreder i grønlandske elve, helleflynder og havkat i de dybe fjorde. Og så enhver fiskers drøm: Laksefiskeri i den store Laxá ved Husavik i det nordligste Island.

Samtidig med, at Steen Ulnits fortæller om sine egne fiskeoplevelser, beretter han også om de steder, han bevæger sig. Om fiskene på stedet, og om bestræbelserne på at sikre fortsatte fiskemuligheder. Derfor er der ikke noget at sige til, at særligt megen plads er givet til beskrivelserne om kampen for at redde den nordatlantiske laks. Om ildsjælen Orri Vigfusson fra Island, der har sat sig i spidsen for et projekt, alle dømte umuligt fra begyndelsen: At opkøbe fiskerettigheder fra de lande, der på kommerciel vis fiskede laks i Nordatlanten. Men han fik sine ideer igennem - selv om det stadig kniber med at få de grønlandske politikere til at spille med - og i dag vil ingen, der kan regne og skrive, støtte kommercielt fiskeri af den vidunderlige vildlaks, der kan indbringe langt større beløb til de nordatlantiske samfund som lystfiskerobjekt end som industriråvare.

Steen Ulnits har også oplevet de store russiske floder, hvor laksen bare bider og bider - midt i de grufulde miljøkatastrofer fra fortiden - men han føjer betagende skildringer til fra de øde egne i Sibirien, hvor sære laksearter findes som levn fra urtiden. Og så har han været på kryds og tværs i Nordamerika, fra de store laksefloder i Alaska over vestkystens steelheads og til det hidsige fiskeri efter bonefish i Floridas lave vande. Jeg læste med særlig glæde hans beskrivelse af jagten på den glubske bluefish ud for Maines og New Hampshires kyster - for jeg har selv mærket rykket, når den stærke fisk tager fat i blinket og løber med linen. Det er et godt eksempel på de helt specielle oplevelser, der gives af en bestemt fisk på et bestemt sted til en bestemt tid.

Mange af Steen Ulnits' fiskerejser er gået til steder, hvor de færreste danskere kommer. Jeg drømmer stadig om det fiskeri ved Ildlandet i det sydligste Sydamerika, som han beskriver så levende - eller om de sære fiskearter, man møder andre steder i Sydamerika og Australien: Lungefisk, peacock bass, tigermalle, barramundi, queenfish, saratoga - jamen, tænk sig hvad der dog findes af fisk, man aldrig har mødt, og som bare venter på at blive fanget!

Hvis man ikke som Steen Ulnits har fiskerejsen som sin levevej - og hvis man ikke har andre muligheder for at rejse verden rundt og stjæle sig til et par timer med fiskestangen i ny og næ - så vil pengepungen sætte grænser for, hvor langt de fleste kan komme omkring.

Her vil Steen Ulnits' bog være som en slikbutik, hvor man kan trykke næsen flad på ruden og drømme om det hele - indtil man skal bestemme sig. For hans bog er god for den, der har lyst og mod på at drage ud i verden og prøve noget helt andet fiskeri end det, man kender herhjemme. Vist er vi privilegerede ud over alle grænser i vor del af verden, når det gælder lystfiskermuligheder - men det er altså også oplivende at føle anderledes ryk i snøren end dem, man er vant til. Noget af det, som gør lystfiskeri så spændende er jo netop, at man aldrig ved hvad der dukker op fra dybet det næste øjeblik.

Steen Ulnits giver gode råd med på vejen. Og en erfaren mand skal man altid lytte til. Han deler generøst ud af sine erfaringer, og fortæller åbent om sine fejltagelser. Men det bedste han giver fra sig, er nu den uskrømtede glæde ved at rejse med fiskestangen.

Uffe Ellemann-Jensen

Steen Ulnits: Fiskerejser til fjerne lande

Gyldendal, 368 sider, indb. 299 kr.