Truede tunfisk
Der var engang. Sådan
lyder mange gamle eventyr, og sådan lyder også historien
om den store blåfinnede tun i Atlanterhavet og Middelhavet.
Der var engang, hvor Øresund
hver sommer blev invaderet af kæmpemæssige blåfinnede
tunfisk på flere hundrede kilo. De største i nærheden
af 400... Men nu brænder tampen. Den blåfinnede tun
er truet af udryddelse, da den overfiskes overalt - primært
til det grådige japanske marked, der bare ikke kan få
frisk tun nok. Men måske er der alligevel håb forude
for den truede tun...
Det er nemlig lykkedes japanske
forskere at opdrætte de store tunfisk i fangenskab, hvilket
måske kan reducere presset på de vilde bestande.
Måske. Det japanske fiskemarked er nemlig umætteligt,
og prisen på en enkelt blåfinnet tun regnes ofte
i tusinder af dollars. Japanske fiskere og hvalfangere er kendt
for deres høflighed på overfladen - og skrupelløse
hensynsløshed under. De skyder populært sagt på
alt, der rører sig - hvis altså det kan sælges
og spises.
Senest så vi det i Antarktis,
hvor store japanske fabriksskibe sejlede rundt med flåder
af mindre hvalfangerskibe til at levere den ferske og med garanti
friske vare - nyslagtede hvaler af forskellig slags. Naturligvis
under dække af udelukkende at fange hvalerne til "videnskabelige
formål"...
International storpolitik kunne
ikke ændre på dette slagteri. Selv ikke Greenpeace
kom langt med deres diplomatiske anstrengelser. Noget kunne tyde
på, at netop Greenpeace er blevet så gammel og træt,
at de er gået i kloster og helst vil føre sig frem
ad diplomatiets og storpolitikkens frokostbelagte kanaler. Men
det virker desværre ikke ude i den virkelige verden, hvor
fiskene svømmer og træerne gror. Her skal der andre
og mere probate virkemidler til.
Det havde tidligere Greenpeace
frontmand og nuværende kaptajn på det gode skib "Sea
Shepherd" Paul Watson da også erkendt. Han brød
ud fra de bløde Greenpeace folk og startede sin egen noget
mere militante "Sea Shepherd" organisation. Han entrerede
med Discovery Channel og fik dem til at følge med ud på
togt, når man jagtede de ulovlige japanske hvalfangere.
Dramatiske konfrontationer mellem
de flydende isbjerge gav til sidst Japan et så dårligt
internationalt omdømme, at den japanske regering nødtvungent
og måske kun midlertidigt måtte indstille den "videnskabelige
hvalfangst". Man havde åbenbart ikke behov for at
vide mere om kødkvaliteten hos de antarktiske hvaler...
"Sea Shepherd" havde
opnået, hvad de ville. Og måske skal der noget tilsvarende
til for at redde den blåfinnede tun? Lokalt har man allerede
haft held til at reducere det omsiggribende fiskeri efter hajfinner
til asiaterne elskede hajfinnesuppe.
Ak ja. De asiater har vi bare
ikke været heldige med...
© 2011 Steen Ulnits
|