|
Tsunamier og mangroven
Mangroven kunne have redet i
tusindvis af menneskeliv under den seneste tsunami. Blot var
den fjernet for at give plads til gigantiske forurenende rejefarme...
I løbet af en halv snes
år er 85% af den livgivende mangrove langs de thailandske
kyster forsvundet.
Årsagen er de mange nye
rejefarme, der som paddehatte er skudt op i de kystnære
områder. Her dyrkes store tigerrejer til de nordamerikanske
og vesteuropæiske restauranter, hvor kæmperejerne
er en efterspurgt delikatesse.
Der er store penge at tjene på
rejedyrkningen - typisk 40 gange så meget som ved at dyrke
den mere traditionelle ris på det samme område. Alt
i alt tilfører rejeproduktionen 15 milliarder kroner til
Thailand fra eksportmarkederne. Mange rige thailændere
har derfor investeret ivrigt i det nye guld - med en katastrofal
forurening af kystvandet til følge.
Spildevand som fra hele Danmark
De 30.000 rejefarme, der tilsammen
dækker et areal på størrelse med Bornholm
(75.000 hektar), lukker hvert år 10 milliarder kubikmeter
spildevand ud i de kystnære omgivelser. Vand forurenet
med ekskrementer, foderrester og rester af medicin. For slet
ikke at tale om sygdomsfremkaldende bakterier og viruser, der
kan ødelægge rejeproduktionen. Det er ti gange den
samlede årlige danske spildevandsudledning!
To danskere har sat sig for at
gøre noget ved dette problem. Med økonomisk hjælp
fra bistandsorganisationen Danced under Miljøministeriet
er de i 2001 gået i gang med et projekt, der dels skal
mindske den massive forurening fra rejefarmene - dels øge
produktiviteten ved at mindske spredningen af smitsomme sygdomme
blandt rejerne.
Projektet går i al sin
enkelhed ud på at suge bundfældet slam op fra bassinerne
og afvande det, inden det således rensede vand atter ledes
ud i dammene. Herved udgår man dels at forurene omgivelserne
- dels at skulle skifte vandet ud op til ti gange i løbet
af de fire måneder, det typisk tager at opføde en
tigerreje til markedsstørrelsen på 20 gram eller
mere. Normalt kan man høste rejer to gange årligt
i tropiske og subtropiske omgivelser.
Danced giver 15,4 mio. kroner
til projektet over en 4-årig periode. Mangroven er livgivende
for det kystnære miljø, idet mange dyr - voksne,
men især opvoksende - er afhængige af det beskyttede
liv mellem mangrovens mange rødder.
Mangroven og tsunamier
Julen 2004 bød som bekendt
på den største kendte tsunami-katastrofe - med op
mod en kvart million ofre i landene omkring Det Indiske Ocean.
"Tsunami" er japansk og betyder "havnebølge"
- et velkendt fænomen i netop Japan, der regelmæssigt
rammes af tsunamier fra det store Stillehav.
Den seneste tsunami skyldtes
et undersøisk jordskælv i Det Indiske Ocean, som
løftede en kilometerdyb vandsøjle blot et par meter
- men rigeligt til at skabe enorme flodbølger, hvor denne
vandsøjle siden blev komprimeret på sin vej ind
mod land - over vand, der blev lavere og lavere. Med højere
og højere bølger som resultat.
Resultatet blev det nu alt for
velkendte: Kystnære landsbyer og turiststeder blev skyllet
bort og fjernet fra landkortet. Tusindvis af mennesker blev dræbt,
kvæstet eller gjort hjem- og familieløse. Nu tyder
alt på, at problemet til dels var menneskeskabt og dermed
selvforskyldt. Jordskælvet og den efterfølgende
tsunami er naturligvis ikke selvforskyldt, men katastrofens omfang
er i vid udstrækning. Den skyldes nemlig rydning af mangroven
langs de tsunami-ramte kyster.
I den uberørte natur er
ligger kysterne aldrig bare og ubeskyttede hen. Store koralrev
danner massive barrierer mod storm og bølger, der kun
sjældent når land bag disse strukturer. Tætte
mangroveskove beskytter tilsvarende de mere åbne og kystnære
områder, hvor der ingen koralrev er.
Skovrydning ved Banda Aceh
Men menneskelig aktivitet har
toldet hårdt på disse strukturer. Den globale opvarmning
tærer på koralrevene, hvad fiskeri med gift og sprængstoffer
også gør. Mange steder har man helt fjernet mangroven
for at give plads til et storstilet opdræt af fisk og ikke
mindst rejer. Det drejer sig primært om de store "tiger
prawns", der ikke ligefrem er med til at brødføde
verdens sultende befolkning, men som udelukkende produceres med
henblik på gourmet-restauranter i de rige lande.
Omkring en fjerdedel af den beskyttende
mangrove er således ryddet gennem de sidste 20 år.
Det var byen Banda Aceh på
Sumatras nordspids, der led værst under julens vældige
tsunami. Og det er nu dokumenteret, at katastrofens omfang i
vid udstrækning var selvforskyldt. Netop omkring Banda
Aceh har man ryddet en meget stor del af den naturlige mangrove.
så der kunne blive plads til nye fiskedamme.
Den oprindelige mangroveskov
var her 10 km lang og 1,5 km bred - rigeligt til at stoppe selv
den største flodbølge. Japanske tsunamiforskere
har nemlig ved modelforsøg demonstreret, at blot 100 meter
mangrove er i stand til at absorbere op mod 90% af af en flodbølges
vældige tryk. Mangroven lægger simpelthen bølgen
død ved successivt at lukke kraften ud af den.
De lokale myndigheder i både
Indonesien og Malaysia har da også set skriften på
væggen og forstået, at fortsat rydning af mangroven
må stoppes øjeblikkeligt, hvis lignende katastrofer
skal undgås. Guvernøren i Banda Aceh har endda forslået
at den ryddede mangrove genetableres.
Verdens truede mangroveskove
ser således ud til at være på vej tilbage.
Men det altså skulle koste i tusindvis af menneskeliv,
førend lektien var lært. Menneskelig uforstand,
når den er tydeligst.
Mangrove
Mangrove er navnet på
et saltvandslevende plante, som er grøn hele året,
og som danner små og store kolonier, hvor den slår
rod. Hele skove kan rives op med rode og føres vidt omkring
af vind og bølger.
Mangroven findes kun i troperne
og på steder med tidevand. Planten har udviklet specielle
ånderødder, som når op til overfladen, hvor
de kan optage ilt fra atmosfæren. Det betyder, at mangroven
kan trives på saltvandsmættet og iltfattig bund,
hvor ingen andre planter kan leve.
Mangroven kan i bedste fald
blive op til 30 meter høj og danner da en tæt tropisk
regnskov, som holder godt på bundmateriale og næringsstoffer.
Samtidig filtrerer den det normalt mudrede flodvand og sørger
derved for klarere vand ude langs kysterne. I tilgift hertil
udgør den en bufferzone og yder beskyttelse mod tropiske
storme, som ellers ville feje langt ind over land.
Sidst, men ikke mindst er
mangroven af uhyre vigtighed som gyde- og opvækstplads
for mange marine fisk og krebsdyr. Uden mangroven ingen fisk
og intet fiskeri i de kystnære områder.
© 2005 Steen Ulnits
|
