|
Hjælp til truede
laksebestande
"Vi er forpligtet over
for eftertiden. Vi skal sætte hensynet til en biologisk
mangfoldighed over økonomiske hensyn. Målet er at
få laksen til at gyde på den naturlige måde".
Sådan sagde miljøminister
Connie Hedegaard (K) om den nye nationale lakseforvaltningsplan.
Med en handlingsplan og 10 millioner kroner vil regeringen søge
at sikre atlanterhavslaksens overlevelse i Danmark.
Til dette ædle formål
har miljøministeren altså en pose penge og lover
samtidig, at der vil blive søgt om flere hos EU. Det må
være årets glade nyhed - på falderebet til
det nye år.
Skov- og Naturstyrelsen sendte
i oktober 2004 et udkast til en ny national forvaltningsplan
for laks, udarbejdet sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser,
i høring. Der er næppe tvivl om, at pres fra EU
er medvirkende årsag til planen. Således har EU med
sit habitatdirektiv krævet, at Danmark udpeger en række
særligt bevaringsværdige områder.
254 habitatområder
I den forbindelse har Danmark
udpeget ikke færre end 254 habitatområder, hvor atlanterhavslaksen
på den ene eller anden måde indgår i udpegningsgrundlaget.
Det drejer sig især om de dele af vestjyske vandsystemer,
hvor vilde laks stadig vides at reproducere naturligt heriblandt
60 km af Skjern Å, 50 km af Varde Å og 30 km i Ribe
Å-systemet.
I Storåen, som er et andet
af de klassiske laksevandløb, er der ikke konstateret
gydning i de seneste mange år. Og i Gudenåen er der
ingen muligheder for at genetablere en naturlig bestand, så
længe Tangeværket ligger og spærrer med Tange
Sø, der har oversvømmet størstedelen af
de oprindelige laksegydepladser.
For Gudenåen betyder den
nye lakseforvaltningsplan et stop for den hidtidige udsætningspolitik,
hvor avlsmaterialet stammede fra Irland og Sverige. Fremover
vil der kun blive udsat laks avlet på vestjyske stammer,
som genetisk formodes at ligne den oprindelige Gudenå-laks
meget.
For Kongeåens vedkommende
forventes det, at der ret hurtigt vil kunne etableres en ny laksebestand
i det forholdsvis uregulerede vandløb når
blot passageforholdene ved åens dambrug bringes i orden.
Man ser positivt på disse muligheder, da dambrugene netop
fra april 2005 skal overholde nye og strengere krav om mindsket
indtag af vand fra åerne.
Nyere undersøgelser bekræfter,
at skarven er en kolossal trussel mod vore i forvejen svage laksebestande.
Helt galt går det de nedtrækkende smolt, hvoraf kun
en meget lille del overlever turen fra Skjern Å og ud i
Nordatlanten. Udtrækket gennem den lavvandede Ringkøbing
Fjord er dødbringende - på grund af de mange skarver.
Skarven den største
trussel
I telemetriundersøgelser
fra 2000 og 2002 blev henholdsvis 42% og 53% af radiosenderne
fra udsatte laksesmolt fundet i skarvkolonien på Olsens
Pold. Det blev konkluderet, at en stor del af de udtrækkende
smolt blev ædt af skarver.
Det blev også konkluderet,
at den reelle prædation nok var højere end de 42-53%,
som genfundne radiosendere viste. Det er jo kun en del af skarverne
fra Ringkøbing Fjord, som lægger deres gylp - og
dermed radiosenderne - på Olsens Pold.
I 2003 blev 39 cw-mærker
fra laksesmolt fundet i gylp på Olsens Pold. Beregninger
viser, at dette svarer til, at skarverne åd 93%
af de mærkede smolt dette år. Beregninger ud fra
øresten, fundet i tilfældigt udtagne gylp, viste,
at skarverne åd 33.000 laksesmolt. Udtrækket
af vilde smolt fra Skjern Å blev beregnet til 6.000 stk.
i 2002 og 26.000 stk. i 2003.
Fiskeribiologerne vurderes på
denne baggrund, at kun meget få laksesmolt overlevede turen
gennem Ringkøbing Fjord i 2003. I 2004 blev 3 cw-mærker
fra laks fundet i en relativt stor mængde gylp. De tre
mærker svarer til, at ca. 10 % af de mærkede smolt
blev ædt af skarver.
Den danske skarvbestand har gennem
de sidste 10 år ligget stabilt på omkring 40.000
ynglende par. I lang tid var der 50 kolonier landet over, men
dette tal er nu steget til knap 60.
Den danske ynglebestand består
fortrinsvis af skarver fra Sverige, Norge og Tyskland. Færre
end 15% overvintrer her i landet. De tager i stedet sydpå
til Middelhavet og vender tilbage igen til februar klar
til smoltudtrækket i april!
Den danske skarvforvaltningsplan
løber fra 2002 og frem til 2007, hvor den skal revideres.
Måtte det blive med den nye lakseforvaltningsplan i baghovedet.
Det kunne da være pragtfuldt, om det blot én gang
skulle lykkes de ansvarlige myndighederne at koordinere deres
forskelligartede og i dette tilfælde næsten modsatrettede
anstrengelser!
© 2005 Steen Ulnits
|
