|
Tjernobyl - en by
i Rusland
Nye oplysninger dokumenterer,
at Tjernobyl aldrig har været under kontrol. Men der spindes
guld på ulykken...
I april 1986 skete den katastrofe,
mange længe havde frygtet: Det dårligt konstruerede
russiske atomkraftværk Chernobyl kom ud af kontrol, og
en efterfølgende kernereaktion resulterede i eksplosion
af reaktor 4, som løftede det 2.000 tons tunge betontag
højt op i luften.
Ringhals kernekraftværk
i Sydsverige
Blot få dage senere kunne
man måle et voldsomt radioaktivt nedfald så langt
borte som i svensk Lapland. Ikke mindst gedderne heroppe ophobede
i løbet af de kommende måneder så store mængder
radioaktivitet, at de ikke længere kunne spises uden risiko
for liv og lemmer. Det samme gjorde elge og rener, hvilket ramte
de svenske samer hårdt.
Den vestlige verden var rystet
over oplysningerne, mens den russiske befolkning blev holdt hen
med sparsomme og stærkt censurerede oplysninger - givet
for at undgå panikagtige situationer. Efter en hel del
diplomati og diplomatiske forviklinger blev EU-landene i 1995
enige om, at der skulle bevilges penge til det nu fattige Ukraine.
Sovjetunionen var jo i mellemtiden gået i opløsning,
og Ukraine måtte nu stå på egne ben.
5 milliarder fra EU
Der blev sat 5 milliarder EU-kroner
af til bygningen af en gigantisk betonsarkofag over den forulykkede
reaktor - med det tilsyneladende udmærkede formål
at isolere den stærkt radioaktive reaktorkerne fra omgivelserne,
så yderligere udslip kunne undgås. Man mente nemlig,
at der stadig var 97% af det farlige brændstof tilbage
i kernen - i form af 200 tons højradioaktivt materiale.
Nu viser det hele sig så
efter al sandsynlighed at være et bluff-nummer af rang.
Tyske atomforskere, der sammen med russiske kolleger har haft
adgang til den forulykkede reaktor 4, kunne knapt måle
nogen radioaktiv stråling - i hvert fald ikke noget, der
på nogen måde kunne sandsynliggøre, at der
stadig skulle være 97% af det højradioaktive atombrændsel
tilbage. De kunne sågar findes inde ved selve reaktorkernen,
kun iført beskyttelsesdragter.
Disse forskere konkluderer nu,
at det snarere var 97% af brændslet, der slap ud i atmosføren
ved den kraftige eksplosion, som løftede den tunge tagkonstruktion
højt op i luften. At der nu kun er 3% tilbage, og at dette
på ingen måde udgør nogen fare for omgivelserne.
At skaden således for længst er sket, og at de 5
milliarder ingen nytte har været til overhovedet.
Og dog. Et slag på tasken
siger nemlig, at omkring 90% af pengene er gået til de
vestlige atomenergifirmaer, som har været konsulenter og
eksperter på opgaven. Små 10% er havnet i hovedstaden
Kievs pengekasse, og sølle 1% er reelt gået til
oprydning på Chernobyl. Og så er der kun dokumentation
og bilag for 30% af hele beløbet...
- Fremtiden?
Tilbage står så det
triste faktum, der stadig findes 13 operative atomreaktorer af
den farlige Chernobyl-type. At Rusland nu planlægger at
udbygge atomkraften yderligere, så A-kraft i 2015 vil levere
en tredjedel af landets totale energiforbrug.
Tilbage står også
den kendsgerning, at antallet af svulstdannelser efter radioaktiv
bestråling fra ulykken først vil toppe i år
2005. I mellemtiden og siden 1986 anslår vestlige eksperter,
at mellem 10.000 og 20.000 "likvidatorer" (oprydningsarbejdere)
er afgået ved døden på grund af strålingen
fra reaktor 4.
Endelig regner den russiske regering
med en stor fremtidig indtjening ved at modtage og oparbejde
eller deponere højradioaktivt affald fra den øvrige
verden. På nuværende tidspunkt har de russiske myndigheder
endda allerede dokumenteret, at de end ikke kan fragte egne skrottede
reaktorer fra Murmansk på Kola-halvøen til oparbejdsningsanlægget
Marjak i Sydrusland på forsvarlig vis - uden at der forsvinder
plutonium undervejs.
Det kommer helt sikkert til at
gå helt galt igen med A-kraften i Østblokken. Spørgsmålet
er kun hvornår...
© Steen Ulnits 2002
|
