|
- Torsken den næste
laks?
Den truede atlanterhavstorsk
kan meget vel gå hen og blive det næste store hit
indefor fiskeodrættet. Nordmændene er på vej
til frysedisken med de første tamtorsk.
Den norske .com millionær
Harald Dahl har planer om at gøre torsken til den kommercielt
vigtige spisefisk, den engang var og i flere århundreder
har været. Men som overfiskeri, forurening og klimaforandringer
i dag har gjort til en truet og sjælden art, som opnår
kilopriser markant højere end den atlanterhavslaks, den
for blot få årtier siden lå så uendeklig
langt fra i kroner og ører.
Flere historikere mener, at det
var torsken, der i sin tid satte flere Vikingeekspeditioner i
gang - i søgen efter flere torsk, som for vikingerne var
en gudespise. Måske var det endda denne søgen efter
torsk, der bragte Amerika på landkortet!
Under alle omstændigheder
så har overfiskeri, forurening og klimaforandringer sendt
torsken til tælling og presset den ud af danske farvande
og op imod mere kølige temperaturer i polaregnene. Med
det triste resultat, at der er blevet længere mellem torskene
- både for enden af linen og hos fiskehandleren. Og finder
man den endelig, må man være forberedt på at
betale skyhøje priser for den engang så almindelige
fisk.
2008 er det første år
nogensinde, hvor vi mennesker vil spise flere opdrættede
tamfisk end indfangede vildfisk. Dette ifølge en rapport
fra FN fødevareorganisation FAO. Flere internationale
investorer i den tunge ende har derfor kig på fiskeopdrættet
som en lukrativ fremtidig investering, heriblandt J.P. Morgan
Chase og Morgan Stanley & Co.
Opvokset med torsk
Den 42-årige Harald Dahl
voksede op på nordnorske Lofoten og kan huske tilbage til
en tid, hvor "torskebådene lå så tæt
i havnen, at manuden overdrivelse kunne gå tørskoet
over havnen på dækket af dem"!
Sådan er det ikke længere,
selv om der stadig er mange torsk omkring Lofoten. De er dog
ikke længere mange nok til at danne grundlag for et storstilet
fiskeri som tidligere. Nu fokuserer Harald Dahl derfor på
opdrættet som fremtidens løsning på torskemangelen.
Sammen med en håndfuld
andre norske investorer, heriblandt Marine Farms ASA og Salmar
ASA, der har tjent millioner på lakseopdrættet, skyder
Harald Dahl nu flere hundrede millioner dollars i udviklingen
af fremtidens torskeopdræt. Det er nemlig langt mere kompliceret
at opdrætte en havfisk som torsken end atlanterhavslaksen.
Det er ikke mindst gydning og
klækning, der er svære at styre i laboratoriet. For
at kønsmodne torskene er man nemlig nødt til at
efterligne de fysiske forhold, som råder ude i havet. Ellers
sker der intet. Og når så æggene er klækket,
er de små torskelarver meget følsomme og svære
at få til at tage kunstig føde til sig.
Men det mener Harald Dahl, at
man kan komme ud over via moderne højteknologi. Han startede
sit torskeopdræt "Codfarmers" i 2005 og kan allerede
nu bryste sig af at have en markedsandel på 25% af verdens
opdrættede torskeproduktion. Han håber på og
regner med i 2012 at kunne levere 30.000 tons opdrætstorsk
om året. Det er meget tæt på Norges samlede
årsfangst af vildtorsk, som i dag ligger på 35.000
tons.
I ryggen har Harald Dahl et konsortium
bestående af J.P. Morgan Chase, Morgan Stanley og den velstående
Hearst familie. Tilsammen har de skudt 100 millioner dollars
i projektet, som derfor ikke mangler penge til udvikling. Hvis
altså ikke lige den rådende finanskrise også
kommer til at mærkes her.
Store penge på spil
Lykkes planerne, er der store
penge at tjene. Opdrættede torsk kan nemlig sælges
til priser, der er op til 20% højere end vildfiskene -
helt enkelt fordi man kan levere helt garantifriske fisk, der
næsten kun har været timer undervejs fra filletfabrikkerne
til frysediskene. I modsætning til de erhvervsfangede torsk,
som ofte har været flere dage undervejs, inden de når
forbrugeren.
Men det er ikke let at nå
målet. Tidligere forsøg i Norge, Skotland og Canada
i 1990'erne slog fejl og kostede opdrætterne dyre lærepenge.
Nu er teknologien imidlertid så udviklet, at det atter
er tiden at gøre et forsøg.
En gydemoden torsk på størrelse
med en almindelig huskat lægger omkring 2 millioner æg.
Af dem overlever kun en enkelt torsk eller to, som så kan
videreføre slægten. I opdrætsanlæggets
laboratorium kan man sænke denne initielle dødelilghed
med en faktor 1000 eller mere, hvilket giver nok overlevende
til den videre opfodring.
Hos Codfarmers i Bodø
har man tre store tanke stående, som hver især indeholder
400 torsk. Disse torsk vil gyde på skift hver anden måned
- nøje styret af lys og temperatur. Han regner med, at
disse 1.200 fisk vil levere 5-10 millioner ungtorsk om året.
Når fiskene har enæet en vægt på 100
gram, overføres de til store netbure i de nærliggende
fjorde, hvor vandet er op til 300 meter dybt og strømmen
god. Det sikrer en god vandudskiftning og minimal forurening
lokalt.
Herude forestår der dykkere
et stort arbejde med at holde nettene tætte, så de
små torsk ikke slilpper ud. Når fiskene så
har vokset sig markedsstore, snøres netposerne ind, så
fiskene kan pumpes op fra fjorden - op i tanke på de både,
som siden transporterer dem ind til filletfabrikken på
land. Herfra er der ikke langt til supermarkederns frysediske
- og nytårsbordet!
Tal, der tæller
Den atlantiske torsk omsætter
i dag for 1 milliard dolar på verdensplan. Fangsterne er
stærkt for nedadgående, mens priserne tilsvarende
stiger med raketfart. Den samlede fangst er efter årtiers
overfiskeri nu nede på 137.000 tons (2007) - sammenlignet
med imponerende 1,8 millioner tons i 1968. Dette ifølge
International Council for the Exploration of the Sea (ICES),
som er baseret i København.
Norge er i dag verdens førende
eksportør af opdrættede fisk - i kroner og ører.
I 2008 overhalede nordmændene således kineserne,
som har haft førertrøjen i mange år. Kineserne
opdrætter dog stadig to tredjedele af verdens samlede opdræt
af fisk og skaldyr, men spiser altså de fleste af fiskene
selv. Opdrættede fisk - her langt overvejende laks - udgør
i dag næsten halvdelen (47%) af Norge samlede eksport af
fisk og skaldyr - sammenlignet med blot 30% for ti år siden.
© 2009 Steen Ulnits
|
