Syv have - syv farer
De er store, de er
smukke, og de er dybe. De syv have rummer det hele - desværre
også en række livsfarlige og meget giftige organismer...
Det er som bekendt så farligt
at være til, at man kan dø af det. Men nogle steder
er det mere livsfarligt at opholde sig end andre. Trænger
man dybt ind i Amazonas tætte regnskov, udsætter
man sig for akut livsfare. Det samme er tilfældet, hvis
man vandrer ubevæbnet rundt på Afrikas savanner.
Og så videre.
Selv i lille Danmark kan man
komme galt afsted - blive bidt af en hugorm eller stikke sig
på en fjæsing. Begge er giftige, men ikke rigtigt
farlige. Det kan gøre ondt, men livstruende er det uhyre
sjældent, og da kun for små børn eller svage
ældre mennesker.
Tager man til udlandet - ud på
de vilde vover og de store have - er der imidlertid masser af
muligheder for at komme rigtig galt afsted. Og her tænkes
ikke på saltvandskrokodiller eller menneskeædende
hajer. Nej, her drejer det sig om et antal mindre dyr, som imidlertid
er uhyre giftige. Dyr, hvis gift kan være dødbringende,
hvis ikke man får modgift eller kommer på hospitalet
Blåringet blæksprutte
Den blåringede blæksprutte
er ikke stor, men dens bid er et af havets giftigste.
Blæksprutten bliver kun
nogle få centimeter lang, og alligevel er den lille blæksprutte
udstyret med hele to giftkirtler, der afgiver to slags gift gennem
dyrets spyt. Den ene slags gift bruges til at dræbe krabber,
som er dens primære føde, mens den anden slags gift
bruges som forsvar mod rovdyr.
Denne slags gift er uhyre kraftig,
og et enkelt bid indeholder gift nok til at dræbe 25 voksne
mennesker. Giften fra blækspruttens bid lammer offerets
nervesystem, muskler og åndedræt, og ofte dør
man ganske kort tid efter biddet.
Der findes endnu ingen modgift
mod den blåringede blækspruttes bid, og der er således
ikke andet at gøre end at være yderst opmærksom
på de små dræbere. Blæksprutten lever
både langs Australiens kyster og i store dele af Sydøstasien.
Dragefisk
Dragefisken er ingen kæmpe.
Den er mellem 30 og 40 centimeter lang og lever på de fleste
koralrev verden over.
Det er en af de mest farvestrålende
fisk på revene. Med mange forskellige farvevarianter. Men
selvom dragefisken er imponerende at se på med sine store
fanelignende finner, så kan den blive et meget smertefuldt
bekendskab, hvis man kommer for tæt på. På
de store bryst- og rygfinner sidder giftkirtler, der afgiver
en meget smertefuld gift.
Dragefisk er territoriale, og
det betyder, at den ikke holder sig tilbage med at angribe dykkere,
der kommer for tæt på dens område. Det gælder
derfor om at holde god afstand. Er man uheldig at blive ramt
af en dragefisks tentakler, findes ingen modgift, der helt kan
fjerne de efter sigende ulidelige smerterne.
Giften er stærk, men sjældent
dødelig.
Ildkoraller
Ildkorallen ligner på overfladen
en ganske almindelig koral, men er i virkeligheden mere en gople
- en brandmand, som vi også kender dem herhjemme.
Ildkorallen har giftige tentakler
med små celler, der pumper gift ind i huden, hvis man rører
ved dem. Giften giver en smertende og brændende følelse,
og der findes ingen modgift, der fjerner smerten med det samme.
Det vigtigste er, at man ikke
begynder at klø på de udsatte områder, da
dette udelukkende forværrer smerten og spreder giften.
Ildkorallerne findes omkring Australiens kyster samt ved Filippinerne
og Indonesien.
Havslange
Havslangen er et ganske udbredt
dyr i koralrevene over store dele af Asien og Oceanien - Stillehavet.
Den er dog stærkt overvurderet
som reelt farlig, da den skal provokeres ganske meget, førend
den bider. Oftest er der således ingen fare forbundet med
at svømme med havslangerne, hvad tusindvis af sportsdykkere
gør hvert eneste år.
Det er dog en skrøne,
at havslangen ikke kan bide. Den har ganske vist et lille hovede,
men den har tænder som almindelige slanger. Føler
den sig truet eller provokeret, bider den naturligvis fra sig.
Men der skal meget til, og bidet har svært ved at nå
gennem en almindelig neoprendragt.
Havslangens gift er neurotoksisk
og kan lamme muskler og i værste fald åndedrættet.
I så fald er den dødbringende. Den giftige havslange
genkendes let ved sin flade hale, hvor giftkirtlen sidder.
Pilrokke
Selvom pilrokken ikke er aggressiv
og egentlig hellere flygter end går til angreb, kan et
møde med en pilrokke ende ganske fatalt. Den fra TV så
velkendte "crocodile man" døde på denne
måde - under optagelser til Discovery Channel. Han var
selv ude om det.
Pilrokker kan være meget
svære at få øje på, da de oftest ligger
på sandbunden, kamufleret af sand som en anden kæmperødspætte.
Bliver de overrasket og føler sig truet, er et angreb
på den indtrængende en helt naturlig refleks. Krokodillemanden
forfulgte under optagelserne til et nyt program en stor pigrokke,
som til sidst blev træt af spøgen og fyrede kanonen
af. TV stjernen var død på stedet - ramt lige i
hjertet.
På sin hale har pilrokken
nemlig en savtakket bruskpig med en yderst farlig giftkirtel,
der i værste fald kan medføre døden, hvis
man bliver stukket. Det er derfor vigtigt at være opmærksom
på sandbunden og her se efter de velkamuflerede pilrokker.
Pilrokken lever i tropiske farvande
og i koralrev i både Asien og Oceanien.
Portugisisk orlogsmand
Den portugisiske orlogsmand (Physalia
physalis) er en blæregople, som kan have op til 20
m lange fangarme med giftige tentakler. Den findes udbredt i
tropiske og subtropiske områder af Stillehavet, Det Indiske
Ocean og i den nordatlantiske Golfstrøm.
Den portugisiske orlogsmand består
af en gasfyldt flydeblære i smukke transparente farver
som pink, blå eller lilla. Når den blåviolette
og knytnævestore blære kommer flydende, kan den minde
om et vindfyldt sejl på et gammelt orlogsskib. Deraf navnet.
Der er ikke tale om ét enkelt dyr, idet orlogsmanden består
af 4 slags specialiserede polypper, der hver især er afhængig
af hinanden for at overleve.
Under flydeblære hænger de lange tentakler besat
med såkaldte nematocyster. Det er små blærer
fyldt med giftige neurotoxiner, der alle er et avanceret
mix af forskellige enzymer. Berøring med en portugisisk
orlogsmand er meget smertefuldt og kan medføre alvorlige
gener som feber og hjerte/lungeproblemer. Er man rigtig uheldig,
kan man få et såkaldt "irreversibelt anafylaktisk
chok", som man aldrig kommer sig af. .
Disse neurotoxiner er 75% så
stærke som giften fra en kobraslange, så kontakt
med en portugisisk orlogsmand kræver øjeblikkelig
lægehjælp. Portugisiske orlogsmænd har derfor
været årsag til adskillige dødsfald - indirekte,
idet smerterne kan være så stærke, at offeret
besvimer og drukner.
Stenfisk
Stenfisken Synanceia verrucosa
regnes for den mest giftige fisk i verden. Den er en uhyre velkamufleret
fisk, der gemmer sig som en sten på bunden af koralrevet.
Her ligger den og venter på, at en intetanende småfisk
skal komme forbi.
Stenfiskens normale størrelse er mellem 30-40 centimeter,
men der kendes eksemplarer på op til 50 cm. Den har en
broget grønbrun farve, der gør at den kan kamuflere
sig selv som en sten. Den ses normalt blandt mørke sten
på koralrevet, hvor den er så godt som usynlig. Den
holder af lavt vand, og man kan derfor nemt komme til at træde
på den. Heldigvis er den hverken ret almindelig eller talrigt
forekommende.
I stenfiskens rygfinne sidder
der hele 13 pigge, der alle afgiver gift, hvis de rammes. Giften
kan give forfærdelig smerte hos mennesker, der kan gå
i chok og lammelse. Den kan også medføre, at huden
nærmest dør, men det afhænger af, hvor langt
piggene er kommet ind i. Giften kan være dødelig
for mennesker, hvis man ikke får den rigtige behandling
inden for et par timer.
Der findes heldigvis en effektiv
modgift, men det er vigtigt at få den stukkede på
hospitalet hurtigst muligt.
Stenfisken findes i Det Røde
Hav, Det Indiske Ocean, Stillehavet og ved Great Barrier Reef.
© 2011 Steen Ulnits
|
