|
Stor - større
- størst
Vi mennesker går meget
op i, hvad der er størst af alle ting. Læs her,
hvad der er længst, højst, lavest og dybest ude
i den store verden.
I gamle dage var det grundlæggende
skolelærdom, hvilke bjerge var de højeste, hvilke
floder var de længste og hvilke have var de dybeste. Det
var dengang, der stod "Geografi" på skoleskemaet
- et fag, som for længst er borte fra folkeskolen. Og såmænd
også fra universiteterne, der for snart flere årtier
siden uddannede de sidste geografer.
Iguazu-vandfaldene
i det nordlige Brasilien - verdens bredeste
Men geografien er der jo endnu,
og vi mennesker interesserer os stadig meget for, hvad der er
størst, højest, dybest og så fremdeles. Nogle
gange falder vi sågar for fristelsen til at sammenligne
æbler og pærer - lidt á la det klassiske spørgsmål:
"Hvad er højest: - Rundetårnet eller et
tordenskrald?"
Verdensrekorderne
Selv har jeg nu aldrig helt forstået
betydningen af netop det spørgsmål, for i min verden
er der nemlig ingen tvivl og har aldrig været det: Det
er naturligvis tordenskraldet, der er højst!
Dette sagt så er der andre
værdier, man slås om ude i den store verden. Der
er nemlig megen prestige forbundet med at huse en rekord - og
mange turistkroner at tjene, hvis den ligger i ens land eller
lokalområde.
Tag nu blot floder, som kan være
størst på flere måder: De kan være længst
eller have den største vandføring eller komme fra
det største opland. Dette eksemplificeres ganske godt
af to vandløb i vort eget lille land. Her er det nemlig
Gudenåen, som er den længste - men Skjernå,
som har den største vandføring.
Al respekt for både Gudenåen
og Skjernå, men begge er imidlertid mikroskopiske set på
verdensplan. Her er det giganter som Nilen i Afrika og Amazonfloden
i Sydamerika, der slås om æren - som begge vil være
størst. Og det er ikke nemt at udpege en vinder, for der
er mange definitioner, som skal være på plads, før
verdens videnskabsmænd kan blive enige om placeringen.
Den længste flod
I mange år har der således
været enighed om, at Nilen er den længste flod i
verden. Da man vel at mærke først fandt frem til
dens kilder længst inde i Afrika. Nu har sydamerikanerne
imidlertid budt på æren og forlangt, at verden i
stedet skal anerkende Amazonfloden som verdens længste.
To ekspeditioner udrustet med den nyeste teknologi skal dokumentere,
at Amazonflodens kilder ligger højt oppe i Andesbjergene
- i 5.000 meters højde i inkalandet Peru.
Holder denne antagelse stik,
er Amazonfloden med 6.762 km verdens længste flod - mod
Nilens "blot" 6.671 km. Nilen er således slået
med 91 km af Amazonfloden, der nu kan bryste sig af at være
både den længste og den vandrigeste flod i
verden.
Det største vandfald
Der har aldrig hersket nogen
større tvivl om, hvor verdens største vandfald
ligger. Det ligger nemlig i Afrika, hvor Victoria-vandfaldet
- lokalt kaldet Mosi-oa-Tunya eller "Røgen, der tordner"
- ubetinget sender de største vandmængder ud over
kanten. Størst er det naturligvis i regntiden, hvor rekorden
er imponerende 12.600 kubikmeter i sekundet! Gennemsnittet er
dog mere beskedent, nemlig 1.088 kubikmeter.
Men selv om Victoria-vandfaldet
er det største i verden, så har det ikke rekorden
i hverken bredde eller højde. Det er nemlig en kendsgerning,
at det meget smukke Iguazu-vandfald på grænsen mellem
Argentina og Brazilien med sine 2.700 meter er verdens bredeste
- mod blot 1.700 meter for Victoria-vandfaldet.
På samme måde er
Angel Falls i det sydøstlige Venezuela suverænt
verdens højeste. Hele faldet måler knap 1.000 meter,
hvoraf de 800 meter er frit fald ned i den tætte jungle.
Det er en kendsgerning, som har fået nogle af verdens dygtigste,
dummeste eller dumdristigste faldskærmsudspringere til
at valfarte til dette sted for det ultimative base jump - med
vanddråberne som nærmeste makker!
Den største dæmning
Vi mennesker har det med at skulle
knægte naturen. Tydeligst ses dette, når vi stopper
store vandløb - stemmer dem op til vandmagasiner, som
kan levere elektricitet fra turbiner ved de dæmninger,
der bremser floderne.
Vi kender det i mikroskopisk
målestok fra vor hjemlige Gudenå, som er stemmet
op af Gudenååcentralen ved det meget omstridte Tangeværk.
Omstridt, fordi Tangeværket i dag ikke producerer mere
elektricitet, end en håndfuld moderne vindmøller
kan gøre - uden opstemningens skadelige effekt på
dyrelivet i landets længste vandløb.
Vi skal naturligvis til udlandet
for at finde de virkeligt store dæmninger. Længst
med 7.744 meter er Itaipu-dæmningen på grænsen
mellem Brasilien og Paraguay. Her har man stemmet Parana-floden
op med verdens længste dæmning. Byggeriet startede
i 1978 og var færdigt i 1982. Dæmningen var da 196
m høj og 7,744 m lang. Den opstemmede Itaipu-sø
er i dag 170 km lang og rummer 29 milliarder tons vand.
- Pris? 126 milliarder kroner.
- Produktion? 75 millioner megewatt-timer om året.
Det dybeste hav
I gamle dages geografitimer lærte
eleverne ofte, at Filippinergraven ud for Filippinerne med sine
mere end 10 km vand er det dybeste sted i verden.
Nu ved vi imidlertid, at det
i stedet er den nærliggende Marianergrav, som holder på
verdensrekorden for dybeste sted. Her målte man nemlig
så sent som i 1995 en vanddybde på 10.923 meter -
knap 11 km.
De store dybder skyldes konstante
forskydninger af de jordplader, som flyder oven på jordens
glohede indre - som danner både tørt land og våd
havbund. Pladerne glider fra hinanden og efterlader kilometerdybe
sprækker, hvorfra glohedt og svovlholdigt vand hele tiden
strømmer ud.
Det dybeste land
De fleste har givet hørt
om Det Døde Hav, som bærer sit navn med rette. Døden
skyldes et ekstremt højt saltindhold, som dels umulliggør
højere liv - dels giver badegæster en i bogstaveligste
forstand opløftende oplevelse. Således er opdriften
i det salte vand aldeles voldsomt sammenlignet med selv det salteste
af verdenshavene. Det sørger en saltpromille på
300 for - sammenlignet med de sølle 36, der er gængse
i det meste af verdenshavene.
Alligevel kvalificerer Det Døde
Hav sig ikke til nogen verdensrekord, hvad saltindholdet angår.
Verdensrekorden går nemlig til Asal-søen i Djibuti,
hvor saltindholdet er hele 400 promille. I begge tilfælde
skyldes den høje salinitet er stor fordampning og mangel
på afløb.
Men Det Døde Hav holder
på en anden verdensrekord. Bredderne af Det Døde
Hav er nemlig det dybestliggende sted i verden, hvor man stadig
kan gå tørskoet omkring. Overfladen af Det Døde
Hav ligger således hele 420 meter under havets overflade!
Det højeste bjerg
Mennesket blev tidlilgt fascineret
af de højeste bjerge, som måtte bestiges - noget,
der i gamle dage voldte stort besvær og kostede mange menneskeliv,
da man som bjergbestiger ikke havde tekniske hjælpemidler,
men måtte klare sig som almindelige mennesker - uden ekstra
ilt i de store højder.
Højst af alle bjerge er
Mount Everest med sine 8.848 meter over havet. Mount Everest
ligger i Himalaya, som byder på mere end 100 bjergtoppe
højere end 7 km. Til sammenligning når ingen bjergtop
i Andesbjergene over 7 km. Højeste sted er her Aconcagua
med 6.962 meter.
Nepal, Kashmir og Tibet rummer
således verdens suverænt højeste bjerge, der
alle skyldes sammenstød mellem Indien og Eurasien for
50 millioner år siden. Bjergene blev presset op ved sammenstødet
- om man nu kan kalde det sådan, når det sker over
millioner af år. Dette sammenstød mellem jordplader
er således det stik modsatte af, hvad der skaber de største
havdybder. Her er det jordplader, som glider fra hinanden og
skaber kilometerdybe kløfter.
Den største sø
Når det gælder søer,
må vi igen dele dem op i forskellige kategorier. Ser man
udelukkende på arealet, går førstepladsen
til Det Kaspiske Hav, som egentlig er en indsø, men som
på grund af sit saltindhold har fået prædikatet
"hav". Det Kaspiske Hav dækker således
hele 371.000 kvadratkilometer og indeholder 78.200 kubikkilometer
vand, hvilket rækker til endnu en førsteplads -
som vandrigeste sø i verden.
Hører man imidlertid til
dem, der med en sø mener rent ferskvand, skal vi helt
over til Sibirien for at finde rekorden. Her ligger nemlig den
store Bajkal-sø, som rummer 23.000 kubikkilometer rent
ferskvand - det meste af det lige til at drikke. Bajkal-søen
rummer alene en femtedel af alt ferskvand på jorden.
Bajkal-søen huser også
den dybest belilggende søbund i verden. Her er der 1.673
meter fra top til bund.
Det største hav
To tredjedele af jorden dækkes
i dag af vand. Kun en tredjedel er land.Verdens ubestridt største
hav er Stillehavet, hvis areal er 169,2 millioner kvadratkilometer.
Stillehavet dækker 46% af alle havoverflader på jorden
og hele 32% af jordens samlede overflade. Således fylder
Stillehavet alene mere end jordens samlede landmasser! Stillehavet
rummer også verdens dybeste sted, nemlig Marianergraven.
På andenpladsen kommer
vort eget Atlanterhav, som med et samlet areal på 106.4
millioner kvadratkilometer dækker omkring en femtedel af
jordens overflade. Atklanterhavet er et ungt hav sammenlignet
med Stillehavet - et hav, som er i stadig udvidelse. Således
driver det nordamerikanske kontinent stille og roligt fra det
europæiske - med en fart af nogle få cm årligt.
Og Nordatlanten bliver tilsvarende større.
Det koldeste sted
Vi ved alle, at det er koldt
på toppen, og at det samme gælder Nordpolen. Men
vi skal et helt andet sted hen for at finde det koldeste sted
i verden - faktisk stik sydpå til Sydpolen eller Antarktis,
som denne verdensdel normalt kaldes. Hvor Nordpolen eller Arktis
udelukkende består af is, er der solid klippegrund under
Antarktis.
Og der skal fast grund under
fødderne, hvis det skal være rigtig koldt. Således
måler man regelmæssigt temperaturer på minus
50 og 60 grader dybt inde i Sibirien. Men det er alligevel for
intet at regne sammenlignet med Antarktis, hvor kulderekorden
stammer fra. Den ligger hele 89,2 grader Celsius under frysepunktet
og blev målt i 1983 på den russiske del af Antarktisk
- ved forskningsstationen Vostok.
Og i Vostok kryber termometeret
aldrig over minus 19 grader - selv ikke ved midsommer...
Det varmeste sted
Det kommer næppe bag på
nogen, at vi skal ud i den tropiske ørken for at finde
varmerekorderne her på jorden. Således finder vi
den højst registrerede temperatur i Gadaffis nordafrikanske
Libyen, hvor man tilbage i 1922 målte 57,7 grader i skyggen
nær byen Al 'Aziziyah.
Den virkelige varmerekord er
sikkert noget højere, for dels ligger Al 'Aziziyah kun
40 km fra det svalende Middelhav - og dels var der i 1922 kun
meget få meterologiske stationer i denne del af verden.
Moder Jord byder således
på et klima, der svinger med ikke mindre end 146,9 grader!
Et klima, der i disse år bliver stadig varmere...
© 2007 Steen Ulnits
|
