Biologi artikler:

e-bog Danske Sportsfisk
Alger på vej
Alligator Gar
Biblen & Biologien
Botany Bay
End of the Line
Hajer i havsnød
Lavenergi = højrisiko?
Rugekassen
Koralrev
Savfisk
Status over DK vandløb
Syv have - syv farer
Tunfisk
Polarlys
Faunaforurening
Grindedrab
Klækkebakker
Myg i millioner
Adgang til naturen
Slut med ålefangst
Hot Air & Cool Cash
Miljøsvin nr. 1
Aralsøen
Alger i tanken!
Havlus
Lys laksesæson
Fjæsingen
Søørreder søges!
Naturfølsomme marker
Megafisk
Burtorsk
Stor - større - størst

Ingen ben
Bismag

Karpelus
Minken et mareridt
Fiskeplejen 2007
Skjernå før og nu
Orkan-kategorier
Nordborg Sø

Havmiljøet truet - igen
Søer, der forurener
Dødens Gab
Reducer dit CO2 udslip
Den store miljøåbenbaring
Gudenåen
Snæbelen ikke snydt

Fisk på tasken
Fra ørredå til geddesø
Danske landmænd sviner
Hjælp til laksebestande
Laks får sig en 5-års puster
Larsens Liv med Laksen
Dioxin i østersølaksen
Tsunamier og mangroven
Militært fiskeri
En NOBEL fisker
Lomborg-sagaen fortsat...
Nordsøen ved at kollapse
Fullmoon Facts
"Bønder på Støtten"
Verden ifølge Lomborg

Kan fisk føle smerte?
IGFA
Gruelig galt med gylle
Skarver og sæler
Et spørgsmål om proportioner

Debat om dambrugsfisk
Rådet, der ikke ville nedlægges
Torskens "fingeraftryk"
Columbia River
EU og åerne
Gyllebehandling på højt plan
Hanfisk og hunlige hormoner
Igler

Kampen om Kolindsund
Liv og død for laksen
Limfjorden lider
Livtag om laksen
Skyd en skarv - og spis den!
Skjern Å eller Femern Bælt?
Sort slam i Sortehavet
Tjernobyl - en by i Rusland
Tonsvis af tobiser...
Torskestop og torskesvindel - Naturromantik og nul fisk?
Fiskeplejen 2001
Fiskeplejen 2000
"The K-factor"
Nyt vand på gammel å
Fiskeopdræt
Lungefisk i regnskoven
Sikke nogen bisser!
Blues for en Blå fisk
Vildledning om Vildlaks
Drivhuseffekten
Laksenyt fra Norge
Osmoregulering
Radioaktivitet

Sort slam i Sortehavet

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Selv svovlbrinte har sine positive sider...

For omkring 12.000 år siden begyndte isen fra den sidste istid at smelte - med det resultat, at verdenshavene steg adskillige meter. Store landområder blev oversvømmet, og verdenskortet måtte tegnes helt om.

Algeblomst i Sortehavet ses tydeligt fra verdensrummet.

Enkelte steder blev denne oversvømmelse mere dramatisk end andre. Eksempelvis ved Sortehavet, som indtil for 7.500 år siden var en regulær ferskvandssø med afløb via Bosporus Strædet.

Da verrdenshavene og dermed også Middelhavet steg efter afsmeltningen af isen, nåede havet på et tidspunkt så højt, at det brød gennem Bosporus Strædet og oversvømmede det ferske Sortehav med salt vand fra Middelhavet.

I dag ligger den gamle kystlinje således begravet under omkring 150 meter vand.

En økologisk katastrofe for mange af de dyr og planter, der levede i det ferske vand - og en pendant til det, der skete, da Vesterhavet i forrige århundrede brød gennem Agger Tange og oversvømmede den ferske Limfjord med salt vand fra Nordsøen.

Eftervirkningerne

I dag lider Sortehavet stadig under den årtusindgamle oversvømmelse. Det indtrængende saltvand lagde sig nemlig nederst i den dybe sø, som mangler de store havstrømme til at blande vandet op. Resultatet blev en permanent lagdeling med tungt saltvand nederst og mere brakt vand øverst.

Det tunge bundvand modtog og modtager stadig nedsynkende organismer fra overfladevandet - organisk stof, som skal nedbrydes under forbrug af ilt.

Hurtigt blev bundvandet derfor iltfrit, hvilket det stadig er. Dybder på over 200 meter er permanent iltfrie. Langt størstedelen af det over 2.000 meter dybe Sortehav ligger dermed dødt hen - blottet for højere liv.

Konstant udvikles og opmagasineres der kolossale mængder giftig svovlbrinte i de iltfrie omgivelser, som derfor ligger øde hen.

Til glæde for arkæologerne, der herude på dybt vand har fundet flere meget gamle og meget velbevarede træskibe. Med ilt i vandet ville forskellige organismer forlængst have nedbrudt træet i de sunkne skibe.

Seneste fund blev gjort på 300 meter vand - af et 1.500 år gammelt romersk træskib, der ifølge arkæologerne var "så velbevaret, at det kunne være bygget og sunket i går!"

© Steen Ulnits 2001



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".

© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk