|
Sort slam i Sortehavet
Intet er så skidt, at
det ikke er godt for noget. Selv svovlbrinte har sine positive
sider...
For omkring 12.000 år siden
begyndte isen fra den sidste istid at smelte - med det resultat,
at verdenshavene steg adskillige meter. Store landområder
blev oversvømmet, og verdenskortet måtte tegnes
helt om.
Algeblomst i Sortehavet
ses tydeligt fra verdensrummet.
Enkelte steder blev denne oversvømmelse
mere dramatisk end andre. Eksempelvis ved Sortehavet, som indtil
for 7.500 år siden var en regulær ferskvandssø
med afløb via Bosporus Strædet.
Da verrdenshavene og dermed også
Middelhavet steg efter afsmeltningen af isen, nåede havet
på et tidspunkt så højt, at det brød
gennem Bosporus Strædet og oversvømmede det ferske
Sortehav med salt vand fra Middelhavet.
I dag ligger den gamle kystlinje
således begravet under omkring 150 meter vand.
En økologisk katastrofe
for mange af de dyr og planter, der levede i det ferske vand
- og en pendant til det, der skete, da Vesterhavet i forrige
århundrede brød gennem Agger Tange og oversvømmede
den ferske Limfjord med salt vand fra Nordsøen.
Eftervirkningerne
I dag lider Sortehavet stadig
under den årtusindgamle oversvømmelse. Det indtrængende
saltvand lagde sig nemlig nederst i den dybe sø, som mangler
de store havstrømme til at blande vandet op. Resultatet
blev en permanent lagdeling med tungt saltvand nederst og mere
brakt vand øverst.
Det tunge bundvand modtog og
modtager stadig nedsynkende organismer fra overfladevandet -
organisk stof, som skal nedbrydes under forbrug af ilt.
Hurtigt blev bundvandet derfor
iltfrit, hvilket det stadig er. Dybder på over 200 meter
er permanent iltfrie. Langt størstedelen af det over 2.000
meter dybe Sortehav ligger dermed dødt hen - blottet for
højere liv.
Konstant udvikles og opmagasineres
der kolossale mængder giftig svovlbrinte i de iltfrie omgivelser,
som derfor ligger øde hen.
Til glæde for arkæologerne,
der herude på dybt vand har fundet flere meget gamle og
meget velbevarede træskibe. Med ilt i vandet ville forskellige
organismer forlængst have nedbrudt træet i de sunkne
skibe.
Seneste fund blev gjort på
300 meter vand - af et 1.500 år gammelt romersk træskib,
der ifølge arkæologerne var "så velbevaret,
at det kunne være bygget og sunket i går!"
© Steen Ulnits 2001
|