Biologi artikler: e-bog Danske Sportsfisk Alger på vej Alligator Gar Biblen & Biologien Botany Bay End of the Line Hajer i havsnød Lavenergi = højrisiko? Rugekassen Koralrev Savfisk Status over DK vandløb Syv have - syv farer Tunfisk Polarlys Faunaforurening Grindedrab Klækkebakker Myg i millioner Adgang til naturen Slut med ålefangst Hot Air & Cool Cash Miljøsvin nr. 1 Aralsøen Alger i tanken! Havlus Lys laksesæson Fjæsingen Søørreder søges! Naturfølsomme marker Megafisk Burtorsk Stor - større - størst Ingen ben Bismag Karpelus Minken et mareridt Fiskeplejen 2007 Skjernå før og nu Orkan-kategorier Nordborg Sø Havmiljøet truet - igen Søer, der forurener Dødens Gab Reducer dit CO2 udslip Den store miljøåbenbaring Gudenåen Snæbelen ikke snydt Fisk på tasken Fra ørredå til geddesø Danske landmænd sviner Hjælp til laksebestande Laks får sig en 5-års puster Larsens Liv med Laksen Dioxin i østersølaksen Tsunamier og mangroven Militært fiskeri En NOBEL fisker Lomborg-sagaen fortsat... Nordsøen ved at kollapse Fullmoon Facts "Bønder på Støtten" Verden ifølge Lomborg Kan fisk føle smerte? IGFA Gruelig galt med gylle Skarver og sæler Et spørgsmål om proportioner Debat om dambrugsfisk Rådet, der ikke ville nedlægges Torskens "fingeraftryk" Columbia River EU og åerne Gyllebehandling på højt plan Hanfisk og hunlige hormoner Igler Kampen om Kolindsund Liv og død for laksen Limfjorden lider Livtag om laksen Skyd en skarv - og spis den! Skjern Å eller Femern Bælt? Sort slam i Sortehavet Tjernobyl - en by i Rusland Tonsvis af tobiser... Torskestop og torskesvindel - Naturromantik og nul fisk? Fiskeplejen 2001 Fiskeplejen 2000 "The K-factor" Nyt vand på gammel å Fiskeopdræt Lungefisk i regnskoven Sikke nogen bisser! Blues for en Blå fisk Vildledning om Vildlaks Drivhuseffekten Laksenyt fra Norge Osmoregulering Radioaktivitet

Søørreder søges! Søørrederne i Danmarks måske smukkeste sø er under fornyet pres. Ny undersøgelse skal klarlægge årsagerne. DTU Aqua er i gang med en undersøgelse af søørredbestanden i Hald Sø. I løbet af marts måned 2008 er godt 1000 ørred smolt blevet fanget i søens tilløb og derefter mærket med elektroniske mærker. Mærkerne gør det muligt at følge ørredernes bevægelse mellem søens tilløb og søen. Henover foråret 2008 vil der ca. én gang ugentligt blive lavet en opdatering af, hvor mange smolt der er trukket fra vandløbene og ud i søen. Projektet tager udgangspunkt i den dybe Hald Sø ved Viborg, som huser en fin søørred bestand, men hvor Hald Sø's bådelaug har observeret en markant tilbagegang i både fangster og gydeaktivitet i de senere år. Det er muligt, at denne tilbagegang i bestanden er relateret til en skarvkoloni nær søen, som er etableret i de seneste år, eller til ændringer i søens vandtemperatur. F.eks. er gydningen de sidste 3 - 5 år sket senere på året end tidligere, og der har således været gydning til langt hen i marts og først i april. Undersøgelsen løber over en årrække og fokuserer på at kortlægge: 1) Det årlige antal af udvandrende smolt til Hald Sø 2) Tidspunktet for udvandring i forhold til temperatur og år 3) Prædationen fra en nærliggende skarvkoloni. Samlet set vil det styrke DTU Aqua's rådgivningsberedskab i forhold til søørreder. PIT-mærkning I undersøgelsen tages der avanceret teknologi i brug. I det tidlige forår bliver ørreder i tilløbene til Hald Sø således mærket med såkaldte "PIT" mærker. PIT-mærker er en slags elektroniske mærker, som placeres i bughulen af fiskene. PIT-mærker kendes også fra dyrlægens mærkning af hunde og katte og er blandt andet specielle ved, at hvert enkelt mærke har sin egen unikke kode. Efter mærkningen kan man kende hver enkelt ørred og herunder observere ørredernes vandringsmønstre ind og ud af søen. Dette sker vha. specielle registreringsstationer, som er opstillet i samarbejde med lodsejere og Skov- og Naturstyrelsen i udløbene af Dollerup Møllebæk og Mostgård Bæk. Ud over at mærkningen gør det muligt præcist at indsamle information om smoltudvandring og gydevandring, vil genfangster af PIT-mærkede fisk give unik viden om individuelle fisks vækst. Omfanget af skarvernes prædation på ørredbestanden vil blive vurderet ved at scanne skarvkolonien for PIT-mærker, som efter en tur gennem skarven ender på jorden under rederne. Evt. fundne mærker kan præcist tilbageføres til individuelle fisk. Samtidig giver det et groft estimat over omfanget af skarvprædationen og kan hermned give en idé om, hvorvidt det er skarvernes fremgang, som er skyld i søørredernes tilbagegang. Derudover vil 50 udvandrende smolt i foråret 2009 blive mærket med radiosendere, som efter mærkning vil blive fulgt i 3-4 uger. Denne metode gør det muligt at følge hver enkelt fisk og giver derved et mere præcist bud på, hvor stor en andel af ørrederne der ender i skarvkolonien. Samtidig vil radiosenderne give mulighed for at studere den generelle adfærd hos søørredsmolt - her specielt vandringsmønstrene. Endelig ønsker man at sammenligne gamle og nyere skælprøver fra søørreder fanget i Hald Sø for at vurdere, om der er sket ændringer i bestandsstrukturen og ørredernes vækstmønstre i løbet af de seneste årtier. Dette vil blive sammenholdt med de seneste årtiers ændring i afstrømning og temperatur. 1.021 ørreder mærket I løbet af marts måned 2008 er der mærket 1021 ørreder over 12 cm i fem tilløb til Hald Sø. Ørrederne blev fanget ved elfiskeri, og da der fiskes med en effektivitet højere end 75 %, er det langt hovedparten af fiskene større end 12 cm, som er mærket i vandløbene. Det er formentligt ikke alle de mærkede ørreder, der trækker ud som smolt i løbet af 2008. Alternativt kan de vente til næste år, eller de kan blive i vandløbene som bækørreder. Dette moniteres af registreringsstationerne ved udløbene samt ved gentagne befiskninger af tilløbene. Henover foråret 2008 foretages ca. én gang ugentlig en opdatering af, hvor mange smolt der er trukket fra vandløbene og ud i søen. Af overskuelighedsmæssige årsager vises kun udtrækket fra Mostgård Bæk og Dollerup Bæk, der tilsammen huser mere end 95 % af ørrederne i alle tilløbene. © 2009 Steen Ulnits