|
Skjernå før
og nu
Skjernå i Vestjylland
er Danmarks vandrigeste å. Det er også den å,
der har kostet det danske samfund flest penge - og en konge livet!
Skjern Å-dalen og dens
enge har igennem mange hundrede år været et vigtigt
aktiv for befolkningen langs åen. Ådalens frodige
enge gav græs til kreaturerne om sommeren og godt hø
til vinterens foder.
Åen gik om vinteren og
foråret ofte over sine bredder. De næringsstoffer,
som åvandet medbragte opstrøms fra, blev aflejret
på engene når vandet igen trak sig tilbage til ålejet.
På den måde blev åvandet renset inden udløbet
i Ringkøbing Fjord, og engene blev samtidig gødet
og blev til gode græsningsarealer.
Et gammelt ordsprog siger, at
"eng er agers moder". Engene dannede grundlag for et
kreaturhold, der igen leverede staldgødning. Denne gødning
blev siden brugt til at gøde afgrøderne på
de næringsfattige og sandede heder.
Åen var dog ofte uberegnelig.
Det skete, at den selv om sommeren gik over sine bredder og ødelagde
græs og hø på markerne. Derfor havde man længe
søgt at styre åens vand. Der blev bygget diger,
som skulle forhindre oversvømmelser om sommeren, og der
blev etableret vandingskanaler og grøftesystemer. Men
først i 1960'erne lykkedes det for alvor at tæmme
åen.
|
Kongedød
Til
Skjern Å knytter der sig flere spændende, historiske
fortællinger. En af de mere kendte er historien om Kong
Hans, der en vinterdag i 1531 var på vej fra en præstevielse
i Ribe til Ålborghus.
På
sin vej måtte han krydse Skjernåen, hvor vandet stod
højt. Hesten snubler, og kongen falder i det kolde vand.
Hurtigt bliver han ført til en nærliggende gård
i Skjern, får tørt tøj på og bliver
godt beværtet. Han insisterer dog på at rejse videre
allerede næste dag.
Det
skulle han ikke have gjort. Åens kolde vand har nemlig
sat sig spor, og kongen pådrager sig en ondartet lungebetændelse,
der bliver hans død bare en måned senere.
Landets
vandrigeste å havde kostet en dansk konge livet!
|
Danmarks største afvanding
1962-1968
I takt med landbrugets øget
effektivitet og industrialisering havde der været planer
om at omdanne de store engarealer langs Skjernå til dyrkbar
agerjord, der kunne pløjes, harves og tilsås med
korn. Staten indvilligede i, at betale 2/3 af projektet, der
kostede 30 mio. kr. - hvad der i nutidens priser svarer til langt
over 200 mio. kr.
Projektet blev indledt i 1962
og omfattede den nederste og bredeste del af ådalen fra
Borris til Ringkøbing Fjord. En strækning på
20 km. Samlet skulle ca. 4.000 hektar drænes og omdannes
til dyrkbar agerjord.
Afvandingen gik i korthed ud
på, at vandet blev styret i inddigede kanaler, så
den omkringliggende jord ikke længere blev oversvømmet.
Der blev etableret pumpestationer, som kunne pumpe 7.000 liter
vand i sekundet. Man kunne på denne måde regulere
grundvandsstanden på markerne.
Seks år senere, i 1968,
stod hele projektet færdigt - den største afvanding
i Danmarkshistorien. De ferske enge var omdannet til store produktive
kornmarker og blev hurtigt en økonomisk gevinst for landbruget.Selve
Skjern Å blev ført over i en nygravet, snorlige
kanal, der hurtigt kunne lede vandet ud i fjorden. Den uregerlige
å var endelig blevet tæmmet.
Men med tiden stod det efterhånden
klart, at der også var en bagside af det imponerende ingeniørarbejde
og det større produktionsudbytte i Skjern Å-dalen.
Planter, dyr og fugle, der før levede på de ferske
enge, forsvandt. Vandsænkningen betød at jernforbindelser
i jorden nu kom i kontakt med luftens ilt og dannede okker-orurening,
der tog livet af vandløbene.
Danmarks største naturgenopretning
1999-2003
Forureningen af Ringkøbing
Fjord tog til i takt med, at Skjern Å's selvrensende effekt
var ophørt og åen i stedet modtog næringsstoffer
fra de omkringliggende marker og ledte dem ud i fjorden.
Ønsker om at Skjernå
skulle føres tilbage til sit gamle, snoede leje tog til
i 1980'erne. I årene efter fulgte mange politiske og offentlige
debatter og diskussioner. I 1998 vedtog et bredt Folketing så,
at omkring halvdelen af de enge, der i 1960'erne blev drænet
og omdannet til agerjord, skulle genskabes. Skjern Å skulle
igen sno sig dynamisk gennem landskabet.
I 1999 begyndte så Danmarkshistoriens
største og dyreste naturgenopretningsprojekt, der både
havde stor opbakning og modstand. Projektet blev økonomisk
støttet af EU, da genskabelsen ville tilvejebringe et
værdifuldt naturområde af international betydning.
Den lokale modstand mod projektet
mindskedes dog, efterhånden som det stod klart, at landbruget
blev tilbudt erstatningsjord, og at det var muligt at indgå
frivillige aftaler med staten. Flere lodsejere valgte at beholde
jorden i ådalen, mod at staten udbetalte erstatninger for
den tabte dyrkningsmulighed og offentlighedens færdsel.
Fra 1999 til slutningen af 2003
blev ca. halvdelen af det gamle naturområde atter genskabt.
Den slyngede å og de våde enge er nu vendt tilbage
på den nederste del af Skjern Å. Det har resulteret
i et enestående naturområde af international betydning.
International opmærksomhed
Skjern Å-projektet har
således skabt opmærksomhed langt udenfor Danmarks
grænser. Senest har et hold forskere og naturforvaltere
fra Japan været på besøg for at studere projektet.
Tillige har lokalsamfundet fået
nye indtægter i form af øget turisme. Mange tusinde
turister fra ind- og udland årligt besøger årligt
naturområdet og gør brug af egnens handelsmuligheder
og overnatningsfaciliteter.
© 2007 Steen Ulnits
|
