|
Skarver og sæler
skal ikke reguleres...
Miljøminister Hans Christian
Schmidt mener ikke, at den danske bestand af skarver er for stor.
Det samme gælder sælerne, som derfor heller ikke
skal skydes. Nu dør de i stedet en langsom og smertefuld
død af sælpest.
Miljøministeren har netop
præsenteret en ny skarvforvaltningsplan, som klart tilkendegiver,
at der ikke vil blive nogen generel jagttid for den omstridte
sorte fugl. Tværtimod vil ministeren totalfrede fuglen
i yngletiden fra 1. april til 31. juli.
Den seneste optælling viste,
at skarvbestanden herhjemme har været oppe på knap
40.000 ynglepar. Altså 80.000 fugle, som med afkom bringer
den samlede danske skarvbestand op på 150.-200.000 fugle,
der hver især skal have et lille halvt kilo fisk at spise
om dagen.
Nu mener miljøministeren
så, at skarvbestanden herhjemme skal være på
mindst 30.000 ynglepar. Det svarer til 20% af Europas samlede
skarvbestand, hvoraf mange gæster Danmark, som derfor har
en international forpligtelse til at bevare en vis skarvbestand.
Skarver skal ikke skydes
Selv om der fremover slet ikke
må skydes skarver i yngletiden - end ikke som hidtil indenfor
500 meters afstand fra faststående fiskeredskaber - så
må erhvervsfiskere dog fremover skyde fuglene inden for
en afstand af 1.000 meter fra fiskeredskaberne. Problemet er
blot, at det er meget svært at komme på skudhold
af de intelligente fugle.
Hertil skal dog lægges,
at der ved Ringkøbing og Nissum Fjorde i Vestjylland vil
blive igangsat forsøg med at reducere lokale skarvbestande
ved at sprøjte lagte æg med parafin. Her er det
nemlig dokumenteret, at netop skarverne gør det umuligt
at opretholde sunde fiskebestande. det fremtidige forsøg
skal klarlægge, om en reduceret og kontrolleret skarvbestand
kan genoprette fiskebestandene.
Ikke uventet er Dansk Ornitologisk
Forening (DOF) godt tilfreds med, at miljøministeren nu
garanterer en dansk skarvbestand på mindst 30.000 ynglepar.
DOF undrer sig dog over, at ministeren ikke laver nogle økonomiske
beregninger over, hvad skarvbestanden egentlig koster det danske
samfund. DOF mener sågar, at de mange skarver har en direkte
gavnlig virkning på fiskebestandene:
Gavnlige skarver?
Skarven tager nemlilg skidtfisk
som skaller og brasen, der er med til at gøre vore overgødede
søer uklare. Den holder sygdomme i skak i torskebestanden,
idet den æder de syge og derfor svage fisk. Og så
er den en vigtig fødekilde for den nye danske bestand
af havørne... Mener altså DOF, der dog ikke har
relevante videnskabelige undersøgelser at henvise til.
Danmarks Fiskeriundersøgelser
(DFU) kan til gengæld fortælle, at op mod 80% af
ørrederne i vandløb ved Horsens Fjord, bliver ædt
af skarver fra landets største koloni på Vorsø.
Det viste fund af mærker fra mærkede fisk i skarvreder.
Dugfriske DFU-undersøgelser fra Ringkøbing Fjord
viser samtidig, at 36% af laksesmoltene og 21% af ørredsmoltene
havner i sultne skarvmaver. Det viste radiosendere fra radiomærkede
fisk, der pludselig sendte fra skarvkolonier inde på land...
Sæler skal ikke skydes
Miljøminister Hans Christian
Schmidt mener heller ikke, at den danske bestand af sæler
er for stor. I hvert fald ikke så stor, der skal ske en
kontrolleret afskydning.
Midt i den ofte ophedede debat
om, hvorvidt den voldsomt stigende danske sælbestand skal
beskydes eller ej - begyndte sælerne så selv at dø.
De første døde sæler blev fundet på
Anholt og Læsø, hvorfra sælpesten tilsyneladende
har bredt sig til bestandene i Limfjorden og nu senest også
den svenske vestkyst. Indtil videre er godt 200 danske sæler
døde.
Sælpesten er en slags lungebetændelse,
som sælerne tilsyneladende ikke har megen resistens over
for. En sygdom, der lader de ramte og afkræftede dyr lide
en langsom og smertefuld død. Og en sygdom, der er dobbelt
skadelig netop nu, hvor sælerne har født deres unger.
Endnu ved man ikke, om der er
tale om en epidemi som den, der ramte og halverede den danske
sælbestand i 1980'erne. Det vil den kommende tid vise.
Men den fortæller med al ønskelig tydelighed, at
sælbestanden nu har nået et niveau, hvor den ikke
længere er bæredygtig. Hvor naturen selv begynder
at regulere bestanden med sygdom.
Smertefuld død
Sælpesten kommer derfor
på et yderst passende tidspunkt, når den nu er
kommet. Den sætter nemlig fornyet fokus på debatten
om afskydning af sælerne, så bestandene kan holdes
nede på et bæredygtigt niveau. Modstanderne af en
kontrolleret afskydning må nu se i øjnene og påtage
sig et ansvar for, at sælerne i stedet dør en langsom
og smertefuld død af sygdom. I stedet for en hurtig og
i de fleste tilfælde smertefri død for en jægers
kugle.
Under sælpesten i 1980'erne
var det alligevel jægerne, der måtte træde
til og aflive syge og afkræftede sæler langs de danske
strande. Den danske natur er et menneskeskabt kulturlandskab
og derfor ikke i balance med sig selv. Den er, som vi har skabt
den, og det er derfor også os, der selv skal vælge,
hvad vi vil have, hvor og hvordan.
Pr. 1. juli 2002 var der 600
døde sæler siden sælpestens start i maj. Det
svarer til hver 20. danske sæl - altså 5% af den
samlede danske sælbestand på 12.000 sæler.
Under den store sælpest i 1980'erne døde 50% af
bestanden.
- Hvorfor altid vente, til det
er for sent?
© 2002 Steen Ulnits
|
