Savfisken
- et uhyggeligt udseende,
men aldeles lyslevende og nu udryddelsestruet levn fra fortiden...
Er der en fisk, som lever op
til sit navn på de allerfleste sprog, så er det savfisken.
Et lyslevende, omend nu udryddelsestruet levn fra fortiden. En
underlig mellemting mellem en haj og en rokke - kæmpestor
og så forsynet med en fantastisk sav fortil!
Savfisken er en bruskfisk i lighed
med haj og rokke - en fisk, som tidligt i sin udvikling valgte
brusk frem for ben til sit skelet. En konstruktion, som gjorde
den både let og meget smidig og samtidig overflødiggjorde
de tungere benfisks svømmeblære.
Men så ophører lighederne
også. Savfisken har fået sit navn efter det store
og savtakkede sværd, den bærer forrest på hovedet.
På begge sider er det forsynet med lange og sylespidse
pigge, man skal holde fingrene langt fra.
Dette gælder ikke mindst
den største af de seks arter af slægten Pristidae,
som kan blive op mod 7 meter lang og veje op mod 2 tons. Der
er dog ingen fuldt dokumenterede eksemplar i denne størrelsesorden,
da disse giganter desværre hører fortiden til. Men
den er god nok!
Trods sit barske udseende er
savfisken en ganske fredelig fisk, der primært bruger saven
til at rode i bunden med, når den søger føde
- sekundært som forsvarsredskab. Den slår da vildt
om sig med saven, hvilket altid sikrer den stor respekt!
Sværdet bruges til at bedøve,
dræbe eller spidde byttet med. Det er uhyre følsomt
og forsynet med utallige elektroreceptorer, som registrerer selv
det spædeste levende liv - så den kan dræbe
det! Her ser man det tydelige slægtskab med både
hajer og rokker, som også er godt besat med elektroreceptorer.
Lugtesansen er formidabel, men synet så som så. Man
kan ikke få det hele...
Mere rokke end haj
Savfisken kaldes på dansk
ofte savrokke, da den er nærmere beslægtet med rokker
end med hajer - trods den langstrakte krop. Slægtskabet
med rokkerne afsløres dels af de store brystfinner, som
savrokkerne bruger til at ligge på bunden med - dels af
gællespalterne, der i lighed med rokkernes sidder på
undersiden af kroppen. Hajernes er som bekendt placeret på
siderne.
Savfiskene findes i alle tropiske
farvande, hvor de meget ofte fanges i brakke mundingsområder.
National Geographic indlemmede for nylig savfisken i en serie
om udryddelsestruede monsterfisk, for savfisken har det ikke
godt. Det skyldes i et vist omfang dens sværd eller sav,
som er en attraktiv handelsvare - på lige fod med elefenben
og leopardskind. Men det skyldes i endnu højere grad menneskabte
opstemninger, der hindrer fiskenes naturlige og livsnødvendige
vandring mellem fersk- og saltvand.
Læg hertil, at savfisken
er en hyppig, omend aldeles uønsket bifangst i garn. Savfisken
er nemlig fredet de fleste steder - dertil meget besværlig
at få ud af garnmaskerne.
Savfisken er i dag totalfredet
i USA og Australien - ifølge Convention on International
Trade in Endangered Species (CITES), Appendix I - hvorfor den
i dag officielt og formelt "kun" trues af garnfiskeri.
Her er den en aldeles uønsket bifangst, da dens sværd
totalt raserer garnene. Men hvad hjælper det, at den totalfredede
savfisk skal genudsættes - hvis den allerede har taget
skade af opholdet i garnmaskerne?
Langt værre er på
sigt nok den ødelæggelse, der løbende sker
af dens levesteder - de estaurine områder, hvor ferskvand
møder saltvand. Her lever savfiskene på lavt vand
med blød bund, og her vandrer de regelmæssigt og
uden problemer mellem salt og fersk vand - noget, flere bruskfisk
evner. En vandring, som flere steder er ødelagt på
grund af menneskeskabte vandringshindringer - opstemninger, damme
etc.
Levende unger
Savfisk føder levende
unger, der allerede ved fødslen har et fuldt udviklet
sværd. Fødselen muliggøres af, at ungerne
er indkapslet i en sej hinde, som pakker det sylespidse sværd
ind, så det ikke kan skade moderen. Ungerne vokser meget
hurtigt og tilbringer den første tid i det estaurine mundingsområde,
hvor vandet er brakt. Ved en vis størrelse drager de på
langfart i åbent hav, hvor mange af dem desværre
ender i et garn. De voksne og gydemodne fisk vender siden tilbage
til floden, hvor fødselen sker.
Savfisk kan blive meget store.
Den største stangfangede fisk vejede 590 kg og blev taget
i Texas tilbage i 1940. Gamle beretninger fortæller imidlertid
om langt større fisk - med flere udokumenterede savfisk
på over 2 tons!
Så store fisk findes dog
næppe i dag, hvor få fisk overlever til at blive
så gamle. Det skal garnfiskeriet nok sørge for...
© 2011 Steen Ulnits
|
