Biologi artikler:

e-bog Danske Sportsfisk
Alger på vej
Alligator Gar
Biblen & Biologien
Botany Bay
End of the Line
Hajer i havsnød
Lavenergi = højrisiko?
Rugekassen
Koralrev
Savfisk
Status over DK vandløb
Syv have - syv farer
Tunfisk
Polarlys
Faunaforurening
Grindedrab
Klækkebakker
Myg i millioner
Adgang til naturen
Slut med ålefangst
Hot Air & Cool Cash
Miljøsvin nr. 1
Aralsøen
Alger i tanken!
Havlus
Lys laksesæson
Fjæsingen
Søørreder søges!
Naturfølsomme marker
Megafisk
Burtorsk
Stor - større - størst

Ingen ben
Bismag
Karpelus
Minken et mareridt
Fiskeplejen 2007
Skjernå før og nu
Orkan-kategorier
Nordborg Sø

Havmiljøet truet - igen
Søer, der forurener
Dødens Gab
Reducer dit CO2 udslip
Den store miljøåbenbaring
Gudenåen
Snæbelen ikke snydt

Fisk på tasken
Fra ørredå til geddesø
Danske landmænd sviner
Hjælp til laksebestande
Laks får sig en 5-års puster
Larsens Liv med Laksen
Dioxin i østersølaksen
Tsunamier og mangroven
Militært fiskeri
En NOBEL fisker
Lomborg-sagaen fortsat...
Nordsøen ved at kollapse
Fullmoon Facts
"Bønder på Støtten"
Verden ifølge Lomborg

Kan fisk føle smerte?
IGFA
Gruelig galt med gylle
Skarver og sæler
Et spørgsmål om proportioner

Debat om dambrugsfisk
Rådet, der ikke ville nedlægges
Torskens "fingeraftryk"
Columbia River
EU og åerne
Gyllebehandling på højt plan
Hanfisk og hunlige hormoner
Igler

Kampen om Kolindsund
Liv og død for laksen
Limfjorden lider
Livtag om laksen
Skyd en skarv - og spis den!
Skjern Å eller Femern Bælt?
Sort slam i Sortehavet
Tjernobyl - en by i Rusland
Tonsvis af tobiser...
Torskestop og torskesvindel - Naturromantik og nul fisk?
Fiskeplejen 2001
Fiskeplejen 2000
"The K-factor"
Nyt vand på gammel å
Fiskeopdræt
Lungefisk i regnskoven
Sikke nogen bisser!
Blues for en Blå fisk
Vildledning om Vildlaks
Drivhuseffekten
Laksenyt fra Norge
Osmoregulering
Radioaktivitet

Savfisken

- et uhyggeligt udseende, men aldeles lyslevende og nu udryddelsestruet levn fra fortiden...

Er der en fisk, som lever op til sit navn på de allerfleste sprog, så er det savfisken. Et lyslevende, omend nu udryddelsestruet levn fra fortiden. En underlig mellemting mellem en haj og en rokke - kæmpestor og så forsynet med en fantastisk sav fortil!

Savfisken er en bruskfisk i lighed med haj og rokke - en fisk, som tidligt i sin udvikling valgte brusk frem for ben til sit skelet. En konstruktion, som gjorde den både let og meget smidig og samtidig overflødiggjorde de tungere benfisks svømmeblære.

Men så ophører lighederne også. Savfisken har fået sit navn efter det store og savtakkede sværd, den bærer forrest på hovedet. På begge sider er det forsynet med lange og sylespidse pigge, man skal holde fingrene langt fra.

Dette gælder ikke mindst den største af de seks arter af slægten Pristidae, som kan blive op mod 7 meter lang og veje op mod 2 tons. Der er dog ingen fuldt dokumenterede eksemplar i denne størrelsesorden, da disse giganter desværre hører fortiden til. Men den er god nok!

Trods sit barske udseende er savfisken en ganske fredelig fisk, der primært bruger saven til at rode i bunden med, når den søger føde - sekundært som forsvarsredskab. Den slår da vildt om sig med saven, hvilket altid sikrer den stor respekt!

Sværdet bruges til at bedøve, dræbe eller spidde byttet med. Det er uhyre følsomt og forsynet med utallige elektroreceptorer, som registrerer selv det spædeste levende liv - så den kan dræbe det! Her ser man det tydelige slægtskab med både hajer og rokker, som også er godt besat med elektroreceptorer. Lugtesansen er formidabel, men synet så som så. Man kan ikke få det hele...

Mere rokke end haj

Savfisken kaldes på dansk ofte savrokke, da den er nærmere beslægtet med rokker end med hajer - trods den langstrakte krop. Slægtskabet med rokkerne afsløres dels af de store brystfinner, som savrokkerne bruger til at ligge på bunden med - dels af gællespalterne, der i lighed med rokkernes sidder på undersiden af kroppen. Hajernes er som bekendt placeret på siderne.

Savfiskene findes i alle tropiske farvande, hvor de meget ofte fanges i brakke mundingsområder. National Geographic indlemmede for nylig savfisken i en serie om udryddelsestruede monsterfisk, for savfisken har det ikke godt. Det skyldes i et vist omfang dens sværd eller sav, som er en attraktiv handelsvare - på lige fod med elefenben og leopardskind. Men det skyldes i endnu højere grad menneskabte opstemninger, der hindrer fiskenes naturlige og livsnødvendige vandring mellem fersk- og saltvand.

Læg hertil, at savfisken er en hyppig, omend aldeles uønsket bifangst i garn. Savfisken er nemlig fredet de fleste steder - dertil meget besværlig at få ud af garnmaskerne.

Savfisken er i dag totalfredet i USA og Australien - ifølge Convention on International Trade in Endangered Species (CITES), Appendix I - hvorfor den i dag officielt og formelt "kun" trues af garnfiskeri. Her er den en aldeles uønsket bifangst, da dens sværd totalt raserer garnene. Men hvad hjælper det, at den totalfredede savfisk skal genudsættes - hvis den allerede har taget skade af opholdet i garnmaskerne?

Langt værre er på sigt nok den ødelæggelse, der løbende sker af dens levesteder - de estaurine områder, hvor ferskvand møder saltvand. Her lever savfiskene på lavt vand med blød bund, og her vandrer de regelmæssigt og uden problemer mellem salt og fersk vand - noget, flere bruskfisk evner. En vandring, som flere steder er ødelagt på grund af menneskeskabte vandringshindringer - opstemninger, damme etc.

Levende unger

Savfisk føder levende unger, der allerede ved fødslen har et fuldt udviklet sværd. Fødselen muliggøres af, at ungerne er indkapslet i en sej hinde, som pakker det sylespidse sværd ind, så det ikke kan skade moderen. Ungerne vokser meget hurtigt og tilbringer den første tid i det estaurine mundingsområde, hvor vandet er brakt. Ved en vis størrelse drager de på langfart i åbent hav, hvor mange af dem desværre ender i et garn. De voksne og gydemodne fisk vender siden tilbage til floden, hvor fødselen sker.

Savfisk kan blive meget store. Den største stangfangede fisk vejede 590 kg og blev taget i Texas tilbage i 1940. Gamle beretninger fortæller imidlertid om langt større fisk - med flere udokumenterede savfisk på over 2 tons!

Så store fisk findes dog næppe i dag, hvor få fisk overlever til at blive så gamle. Det skal garnfiskeriet nok sørge for...

© 2011 Steen Ulnits



Kyst-fluekurser på Samsø

Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi vort første jubilæum med det 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. I 2009 var der så 10 års jubilæum for kurserne, og i 2010 havde den første kursist så sit eget 10 års jubilæum!
Flere end 400 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!



Å-fluekurser i Sønderjylland

Det er en stor glæde, at vi nu også kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes i Sønderjylland.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling, men vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Ribe Å med tilløbene Gram Å og Gels Å. Og vi har base på Gram Gård ved Gram Slot!
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Sønderjylland!


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.


Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.


Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".


Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".


© 1998 Steen Ulnits - Fisheries biologist, M.Sc. - Skytten 116, Fiskergaarden - DK-8900 Randers - Denmark - tel.: 23 32 89 88 - e-mail: steen@ulnits.dk