Rugekassen
Den traditionelle
fiskepleje med opdræt og udsætning har fået
en farlig konkurrent - i hvert fald set fra Silkeborg. Fisk og
fiskere er nemlig begejstrede...
I vinteren og foråret 2010
er der udviklet en rugekasse, som placeres lige under vandoverfladen,
hvor befrugtede æg ligger efter at have svellet i tre timer.
Systemet minder om Petterson Lådan.
Det har vist sig, at den nye
type rugekasse, vi har lavet, langt overgår de to tidligere
typer.
Den placeres umiddelbart under
vandoverfladen og er arbejdsbesparende. Der er ikke problemer
med, at ynglen trækker ud, før den har opbrugt det
meste af blommesækken. Man kan samtidig følge hele
forløbet af udviklingen, og derudover er indbygget et
sandfang, som virker i praksis.
Alt arbejde kan foregå
ude ved vandløbet. Moderfisken kan straks efter, at den
er strøget, sættes tilbage i vandløbet. Materialerne
til rugekassen er dele fra normalt udstyr, der bruges i dambrug
- med plastrør som pontoner.
Rugekassen blev udsat i Resen
Bæk, tre uger før vi skulle bruge den. Det var for
at undersøge om den placering, vi havde fundet, nu også
var den rigtige af hensyn til flydende grøde og tilsanding.
Den 5. december 2009 blev der
lagt 1 liter (ca. 7.400 stk.) nybefrugtede havørredæg
i rugekassen. Dagen efter tilså vi rugekassen. Alle æggene
var tilsyneladende blevet befrugtet. Kassen skulle nu have ro
i 8-10 dage, mens den første celledeling foregik.
Den 14. december åbnede
vi rugekassen og lettede æggene forsigtigt. Der var en
del humus i kassen, men det er kun gavnligt. Ingen døde
æg. De efterfølgende dage blev kassen tilset hver
tredje dag og døde æg pillet fra.
Tvungen flytning
Frem til øjenægstadiet
den 5. februar 2010 blev kun 38 døde æg pillet fra.
Herefter måtte vi af administrative grunde flytte rugekassen
til Sejbæk. Dagen efter flytningen kunne vi se, der havde
været problemer med sandaflejring under klækkebakken.
Nu havde vi jo ikke haft mulighed
for at undersøge, om den nye placering ville give problemer.
Vi kendte jo ikke forholdene i forvejen, som vi gjorde i Resen
Bæk. Det resulterede i et tab de følgende dage på
348 døde æg. Men det var vist billig sluppet ud
af 7.400 stk. Rugekassen blev flyttet lidt i bækken og
skulle tilses lidt oftere.
Vi havde fået oplyst, at
rugetiden var 420 graddage, og da vandtemperaturen jævnlig
var målt, nåede vi den 21. februar 2010 op på
antallet af graddage. Der skete bare ingen klækning.
Vi begyndte at blive bekymret
for, om det hele var gået galt. Ringede til DTU i Silkeborg
for at få oplyst, om det var 420 graddage, der var klækketiden
for havørredæg. De kunne ikke hjælpe os.
Så ringede vi til Kim Iversen
DCV i Borris. Han slog op i en tabel og kunne til vor store lettelse
fortælle, at graddagene for havørred og laks var
520 graddage. Vi havde nu stadig 100 graddage at håbe i.
De 420 graddage, vi først havde regnet med, gjaldt for
regnbueørreder.
Den 12. marts 2010 klækkede
så det første æg. Det var efter 482 graddage.
Dagen efter var der to, og herefter gik det stærkt.
Den 8. april 2010 mente vi, at
yngelen var ved at være så udviklede, at vi kunne
lade de mest aktive få muligheden for at forlade rugekassen.
Spjældet foran i rugekassen blev halvt åbnet. Flere
af yngelen stak af med det samme.
Over de næste tre uger
forlod yngelen nu stille og roligt rugekassen. Det var vores
indtryk, at der hovedsageligt var flest yngel, som trak ud om
natten. Men det er vist også det bedste tidspunkt af hensyn
til fjender og stres.
Det har givet en god fordeling
i bækken. Alt i alt har tabet af æg og yngel været
på ca. 420 stk ud af 7.400, så det må siges
at være godt.
Mange fordele
Det unikke ved denne metode er
at, æggene sveller i det vand, hvor ynglen skal vokse op
og modne. Æggene holder vandløbets temperatur, og
æggene klækker på det tidspunkt, hvor naturen
og forældrene har bestemt det. Yngelen kommer ud på
det tidspunkt, hvor fødeemnerne er til stede.
- Ynglen får en god
fordeling i vandløbet;
- Man skåner moderfiskene;
- Man kan holde de enkelte
stammer i bækkene for sig selv (vetarinærgrænser);
- Det er arbejdsbesparende
og billigt;
- Midlerne og udsætningspengene
kan bruges på udlægning af gydegrus;
- De lokale lystfiskere kan
passe rugekasserne;
- Man kan fordele el-fiskeriet
over flere måneder;
- Man får større
variation i arvematerialet.
Vi tror derfor på, at denne
metode har en fremtid. Du behøves ikke fragte æg
fra Køge til Kolding og retur som yngel. Det hele kan
gøres på stedet.
Det virkelige problem ligger
måske i, at det vil give færre arbejdspladser, og
derved kommer færre penge fra fisketegnsmidlerne tilbage
til statskassen...
Logen til Havørredens
Ve og Vel
Lasse, Hagebro
Efterskrift:
Det er trist, at rugekasserne
endnu ikke har fået den udbredelse, de retteligen fortjener.
Synd, at økonomiske interesser hos biologerne i Silkeborg
- der jo administrerer vores allesammens fiskeplejemidler fra
fisketegnet - holder en nyttig udvikling tilbage, som ville gavne
de danske fiskebestande og samtidig øge befolkningens
interesse for fiskene og det vand, de lever i.
Men heldigvis kan man ikke stoppe
udviklingen. Som amerikanerne så rigtigt udtrykker det:
"You can't keep a good man down"...
© 2011 Steen Ulnits
Efter-efterskrift:
Sandvandring er ikke et problem for rugekassen, som den er udformet i dag.
Ovenstående resultater stammer fra forsøg gjort for to år siden.
Sidste vinter og indtil nu i år har der ikke været problemer med sandaflejring i kassen. Desuden er rugekassen flydende, og sandet vandrer for hovedpartens del ved bunden.
Problemet med den gamle rugekasse var, at den var placeret i en kappe, hvor der opstod lævand. Det gav for meget vedligeholdelse. Som det ser ud indtil nu, vil et månedlig tilsyn være tilstrækkelig.
mvh Lasse Hagebro
© 2012 Lasse, Hagebro
|
